AI og mennesker med handicap

AI giver længere – ikke kortere – sagsbehandlingstider

Hvis det virker for godt til at være sandt, så er det det sikkert også. AI kan begrunde din klagesag, så enhver sagsbehandler får præstations-sved på panden, men AI forlænger også din sagsbehandlingstid

Thomas-Troels-Hildebrandt-aspect-ratio-1917-1263

Privatfoto venligst udlånt.

Vil du lytte til interviewet med Thomas? Lyt til interviewet optaget på Folkemødet
0:00
100%
Af af Suzanne Skærbæk Pedersen
01. juli 2026
Læsetid 3
0

“Vi ❤️ kommuner” står der på kaffekrusene med gratis kaffe i teltet. Kommunekaffe må det være. Det er nemlig tydeligt, hvor vi er: I Kommunernes Telt på Folkemødet 2026. 

Debatten om AI begynder om lidt. Der er lagt op til en snak om, at ‘AI er på vej ind i kommunerne’. Det er dog ikke det, Muskelsvindfondens medlemmer oplever. De oplever, at AI i høj grad allerede bruges i kommunerne. 

Klar til at debattere på scenen står Thomas Hildebrandt, professor fra Københavns Universitet, Anne van der Sterren Rovsing, centerchef for socialt arbejde, Absalon og Signe Færch, forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening.

Hvad er AI?


AI er en forkortelse for ‘Artificial Intelligence’, altså Kunstig Intelligens.

Kunstig intelligens er systemer baseret på algoritmer, der ved at analysere og finde mønstre i data kan identificere løsninger eller generere svar på forespørgsler. De fleste kunstig intelligens-systemer håndterer specifikke opgaver inden for afgrænsede områder, som fx et system, der anbefaler film. Nogle systemer (ofte kaldet generativ AI) kan generere svar på forespørgsler uafhængigt af, hvilket område der er tale om. Teknologien kan tilpasse sin adfærd ved at observere, hvordan omgivelserne påvirkes af de løsninger og svar, den tidligere har produceret.

Der er ikke brugt AI til denne definition. Formuleringen stammer fra Digitaliseringsstyrelsen😉 Hvorvidt de har brugt AI vides ikke.

Da moderator spørger Signe Færch, hvordan socialrådgiverne bruger AI i kommunerne, giver hun et klart og præcist svar:

“Det ved jeg ikke. Vi har ikke et overblik.”

Det er netop derfor, Signe Færch er her. For at italesætte det, hun kalder en asymmetri ift. tempoet for udrulning af AI, oplæringen af rådgiverne og forbedring af systemerne. Der er nemlig risiko for, at AI i dag bruges på 98 forskellige måder i kommunerne.

AI bruges af kommunerne i dag, og ifølge Digitaliseringsstyrelsen er virksomheders brug af AI fordoblet på kun to år

Det samme tal tegner sig for privates brug af AI. Brugen af sprogmodeller som ChatGpt og Claude er eksploderet. Og det er både godt og skidt.

AI kan afhjælpe fejl på handicapområdet

Thomas Hildebrandt er professor i softwarewareudvikling og etablerede  forskningssektionen for software, data, personer & samfund på Københavns Universitet.

En mand med kort, lysebrunt hår og briller smiler til kameraet. Han har en lysegrå rullekravesweater på og står indendørs foran en baggrund i varme farver, der er lidt sløret.

Privatfoto

Han mener, at AI kan hjælpe på den store fejlmargin, der er på handicapområdet, da AI kan hjælpe med at gøre komplekse sager nemmere at overskue. Eksempelvis vil en rådgiver lettere kunne identificere, hvilke faktorer, der er lovpligtige at få styr på i en given sag, så den ikke ender som mangelfuld og hjemvises af Ankestyrelsen. 

Men selve beslutninger om afgørelse og beregninger, skal ikke foretages med AI.

“AI må ikke bruges til at være ‘Beslutningstagende’. Med de her sprogmodeller og den type teknologi, det er, vil der på et eller andet tidspunkt altid være en fejl i resultatet,” understreger han. 

Han tilføjer, at det samtidig er en skærpende omstændighed, at man ikke kan gennemskue, hvordan modellerne kommer frem til svaret, og maskinen kan ikke afgøre, hvornår svaret er rigtigt eller forkert.  

AI diskuterer med AI

Thomas Hildebrandt samarbejder med myndigheder i Danmark og Norge, og her ser de allerede en bekymrende udvikling: Sagsbehandlingstiden vokser på grund af AI. 

“Myndighederne oplever, at de får den her pukkel af meget kvalificerede, lange klager, som tager tid at behandle. Så det producerer mere arbejde.” 

Her er det så fristende for en sagsbehandler at bruge AI til at svare på den komplekse klage, og dermed ender vi i et system, hvor AI diskuterer paragraffer med AI. Men det er ikke løsningen:

“I stedet for at sætte AI til at svare på det, så skal vi jo kigge på, hvad det er, der udløser klagerne. Og her kunne rådgiverne bruge et system, som rent faktisk bedre logger, hvad det er, medarbejderne gør i løbet af sagsbehandlingen. Så kan vi begynde at finde ud af, hvor det er, sagerne trækker ud.” 

Lyt til en 5 min. snak med Thomas Hildebrandt her. Der er desværre meget støj ved teltet på Folkemødet, men jeg håber, du kan høre Thomas alligevel.

Del din mening

Skriv et svar

Ingen resultater