Caspar Eric rykker Små Samtaler ind på Nørrebro Teater
Fem intime fyraftensmøder på Nørrebro Teater giver publikum mulighed for at opleve poetiske og personlige samtaler live med digter og handicapaktivist Caspar Eric som vært.

Fem intime fyraftensmøder på Nørrebro Teater giver publikum mulighed for at opleve poetiske og personlige samtaler live med digter og handicapaktivist Caspar Eric som vært.
Bag arrangementet står Muskelsvindfonden, som nu giver podcasten Små Samtaler nyt liv på scenen. Her sætter Caspar Eric og en række gæster ord på identitet, handicap og livets dilemmaer – i et rum, hvor publikum bliver en del af stemningen.
“Jeg har selv været rigtig glad for den rå ærlighed i Små samtaler. Jeg tror vi har brug for den slags steder og formater. Nu glæder jeg mig til at være vært – og til at møde gæster og publikum i et rum, hvor der er plads til det, der ikke altid passer ind,” siger Caspar Eric.
Samtaler der gør os klogere på hinanden
Små Samtaler Live er korte og intense møder med mennesker, der har noget på hjerte. Her handler det ikke om de store overskrifter, men om at åbne for tanker og erfaringer, som mennesker bærer på, og som ofte drukner i en travl hverdag.
“Caspar Eric er en af de mest markante stemmer i handicapmiljøet – både skarp og poetisk. Derfor er vi stolte af at samarbejde med ham om Små Samtaler Live. Ved at tage samtalen ind i teatret gives både eftertanke og forskellighed en ny scene. Det handler i bund og grund om at skabe et rum, hvor vi bliver lidt klogere på hinanden,” siger Gitte Dreier Jacobsen, kommunikations- og pressechef i Muskelsvindfonden.
Podcasten Små Samtaler udkommer hveranden uge på Pærspektiv.dk, der er udgivet af Muskelsvindfonden.
Første gæster: Teaterinstruktør med muskelsvind og P3-vært med stemme og kant
Premiere er den 23. oktober 2025, hvor Casper Eric får besøg af instruktør Anna Balslev – en markant stemme i dansk teater og medlem af Det Kongelige Teaters kunstneriske ledelse. Hun har selv muskelsvind og bringer både faglighed og personlig erfaring med ind i rummet.
Foto af Suzanne Skærbæk Pedersen
Samme aften kommer også Line Kirsten, kendt fra P3 og DR’s podcastunivers, hvor hun skaber formater med både nerve, nysgerrighed og nærvær.
Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
Fra sprut og nøgne mennesker til Christiansborgs bonede gulve
Jeg er et meget energisk menneske, og samtidig kan jeg ikke åbne en cola
Anna Balslev: Del 1 – “Mit usynlige handicap er til tider min største fjende”
Anna Balslev: Del 2 – Det er ikke synd for menneskene
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
kv25s
lyds
nyheds
oplaeste-artiklers
podcasts
politiks
portraets
qas
leders
smaa-samtalers
storys
videos
posts
Ingen resultater