Fotoreportage: Spor23 på YouTube-Bootcamp


12 unge fra Muskelsvindfondens YouTube-tilbud, Spor23, mødtes på Musholm – Ferie, Sport og Konference til en kreativ YouTube-bootcamp.
Her stod den på videopodcast-workshop, freestyle-rap og masser af hygge og fællesskab.
Spor23 er for unge medlemmer i alderen 12-25 år, som er interesseret i video- og podcastproduktion. Her lærer de bandt andet at producere deres egne videoer og podcasts og får erfaring med alt fra optagelse og redigering til interviewteknik og værtstræning.


På bootcampen havde de unge deltagere besøg af journalist og podcaster, Mie Frejo Copsø, som underviste i podcast-formatet og gav gode råd og tips med på vejen.

De unge blev kastet ud i selv at udvikle deres egne idéer til en podcast. Målet er, at de på sigt skal kunne optage og udgive deres egne video-podcasts på Spor23’s YouTube-kanal.

Jeg har fået nogle rigtige gode venskaber gennem Spor23, og så laver vi nogle fede ting sammen

På bootcampen fik Spor23-deltagerne også besøg af to freestyle-rappere fra Rapolitics, der introducerede de unge til rap, improvisation og det at træde ud af komfortzonen – redskaber, som de unge kan bruge, når de for eksempel er afsted som værter eller reportere på YouTube-kanalen.


YouTube-kanalen Spor23 er et digitalt fællesskab og kommunikationsplatform for unge med handicap. Med over 1,6 millioner visninger og 4.700 abonnenter er Spor23 Danmarks størte YouTube-kanal for unge med handicap og samtidig en af Muskelsvindfondens mest populære tilbud for unge medlemmer i alderen 12-25 år.
De unge bruger bootcamps til at udvikle deres kompetencer inden for bl.a. video- og podcastproduktion.




Som afslutning på bootcampen prøvede deltagerne kræfter med at optage de podcasts, de havde udviklet i løbet af weekenden.
På Spor23 lærer vi meget om, hvordan man klipper og laver film til YouTube. Det er super fedt!

Gå på opdagelse på Spor23’s kreative legeplads og se alt det seje content – lavet i samarbejde med unge med handicap – på YouTube her
Og nu du er der – så husk lige at like og subscribe.
Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
Fotoreportage: Sommerlejre 2025
YouTube-kanal for unge med handicap bliver permanent
Fotograf Petra Kleis tager nøgenbilleder til projektet Pærfekt: Se billederne
Undskyld, må jeg spørge dig om noget, Lakserytteren?
Ny YouTube-serie undersøger fritidsaktiviteter for unge med handicap
Se billederne: Croquis-modeller indtager Christiansborg
Året, der gik i Muskelsvindfonden
Europa kom til Korsør, fordi Musholm er verdens mest tilgængelige sportscenter
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
kv25s
lyds
nyheds
oplaeste-artiklers
podcasts
politiks
portraets
qas
leders
smaa-samtalers
storys
videos
posts
Ingen resultater