GRØN KONCERT

Grøn 2025 var rekordernes år med publikumsrekord og ekstremt vejr

Grøn Koncert 2025 var en turné præget af rekorder: Publikumsrekord, historisk tidligt udsolgt - og ja, selv vejret slog rekord.

Groen-publikum_Rygaard-3-aspect-ratio-1917-1263

Foto: Morten Rygaard

100%
Af Redaktionen og Suzanne Skærbæk Pedersen
28. juli 2025
Læsetid 2 min.
0

Hvis du besøger Muskelsvindfondens lokaler denne mandag morgen, vil lokalerne være præget af billeder fra en længe ventet hjemkost. Tasker, paller med drikkevarer, udstyr, gule veste og ikke mindst trætte medarbejdere fylder rummene og gør klar til en velfortjent ferie. Sådan er de fleste mandage efter en Grøn turné, som efter otte koncerter vanen tro slutter af i Valby en søndag aften.

Men denne turné var ikke som alle andre. Allerede fra billetsalgsstart stod det klart, at 2025 i sandhed ville udvikle sig til et historisk år. Muskelsvindfonden og Tuborg, som arrangerer koncerterne, havde dog ikke forestillet sig præcis, hvor historisk det ville blive.

Allerede fra første dag, hvor der blev trykket på knappen, og billetsalget skudt i gang, blev der historisk tidligt udsolgt.
På under 24 timer fra billetsalgets start torsdag 3. april blev der afsat hele 175.050 billetter til Grøn 2025.

Allerede den 14. maj måtte arrangørerne melde udsolgt til hele turnéen og det var historisk tidligt. Samtidig satte Grøn en ny publikumsrekord med 199.000 gæster.

Et fiskeøje-billede af en stor udendørs musikfestival, hvor publikum er samlet foran en stor scene, omgivet af telte og grønne områder under en klar, solrig himmel.

Foto: Morten Rygaard

Også vejret markerede sig historisk

Gæsternes kærlighed til Grøn fortsatte under turnéen og støttede op, selvom koncerterne var præget af ekstremt vejr. Første halvdel blev en af de varmeste i Grøns historie, mens koncerten i Esbjerg blev afbrudt af et voldsomt skybrud med lyn og torden, som resulterede i, at pladsen måtte evakueres.

Der lyder en særlig tak fra arrangørerne til gæsterne ved Grøn i Esbjerg. For første gang i Grøns historie blev man på grund af ekstremt vejr nødt til at afbryde koncertdagen under Pils koncert af hensyn til gæsternes sikkerhed. Alle knoklede mens frivillige, artister of medarbejdere samtidig skulle gøre klar til en ny koncert dagen efter. Gæsternes hjælpsomhed og medfølelse gør indtryk på indsamlingschef i Muskelsvindfonden, Theis Petersen. Det fortalte han under gårdsdagens afsluttende koncert:

Foto af Theis Petersen

Foto: Theis Petersen, Indsamlingschef

“Årets turné har været noget af det vildeste, vi har prøvet. Vi er gået fra ekstrem varme den første uge til et ekstremt skybrud med lyn og torden i Esbjerg. Alligevel står vi nu her i Valby og kan holde en kæmpe fest for 30.500 glade gæster. Vi er så stolte af og taknemmelige over for alle jer, der får det til at ske. Alle – både frivillige, artister og vores fantastiske gæster – har rykket sammen ovenpå den vilde oplevelse, og allerede dagen efter var vi klar på turnéens største plads i Odense. Det er svært ikke at blive rørt over. Vi har i den grad mærket opbakningen hele vejen rundt, og vi skylder en kæmpe tak til alle involverede, som har bidraget til en rørende Grøn-fest de sidste to uger. Vi glæder os allerede til næste års turné og ikke mindst til at tage revanche i Esbjerg! Tusind tak for i år!”

Grøn besøgte byerne Tårnby, Kolding, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense, Næstved og Valby.

Tak for i år

Overskud støtter en god sag

I mere end 40 år har Tuborg og Muskelsvindfonden arrangeret Grøn, som er en fest, der gør en forskel for mennesker med muskelsvind. Alt overskuddet fra Grøn går til Muskelsvindfondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning i muskelsvind og til at skabe plads til forskelle i samfundet. Derfor er et overskud naturligvis vigtigt for Muskelsvindfonden, som er en medlemsforening.

En person med lyst hår og briller står udendørs på baggrund af grønt løv iført en mørkeblå skjorte.

Foto: Henrik Ib Jørgensen, Direktør hos Muskelsvindfonden af Morten Rygaard

“Det har været to meget vilde uger. Selvom vi blev ramt af meget ekstremt vejr i Esbjerg, kan vi se frem til et flot overskud. Et større overskud ville være faldet på et meget tørt sted, fordi vores medlemmer er pressede i hverdagen, og fordi behovet for dansk forskning i muskelsvind aldrig har været større. Men uanset hvad er jeg fuld af dyb taknemmelighed over den kærlighed og opbakning, vi har mødt. Ikke bare i form af det overvældende, tidlige billetsalg, men også i de seneste dage ovenpå den afbrudte koncert i Esbjerg”, siger direktør for Muskelsvindfonden, Henrik Ib Jørgensen.

Det vides endnu ikke, hvor stort overskuddet fra årets turné bliver, men hos Muskelsvindfonden er man fuld af taknemmelighed for de 199.000 gæster, der havde billet til Grøn i enten Tårnby, Kolding, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense, Næstved og Valby.

Det forventede overskud giver Muskelsvindfonden større økonomiske muskler til at fortsætte fondens arbejde for et bedre liv med muskelsvind, til forskning i muskelsvind og til at skabe plads til forskelle i samfundet – og meget mere.

groen-sol-publikum-Rygaard-aspect-ratio-1460-1263
Regnvejr_laant-af-Maria-W.-IMG_8081-aspect-ratio-1460-1263
koNFERENCIER_Naestved_Dissing--aspect-ratio-1460-1263
Publikum_Rygaard_1-aspect-ratio-1460-1263
Publikum_Rygaard_4-aspect-ratio-1460-1263
Suspekt-Emil-Groen-Rygaard-aspect-ratio-1460-1263

Solen var en gennemgående gæst på Grøn 2025.

Regnen skyllede så voldsomt og pludseligt igennem under koncerten i Esbjerg, og pladsen måtte evakueres.

Konferencierne var vanen tro Jacob Haugaard og Muskelsvindfondens formand Simon Toftgaard Jespersen. Foto: Rasmus Dissing.

Der festede samlet set 199.000 gæster på Grøn 2025.

Muskelsvindfonden og Tuborg kunne melde udsolgt til alle koncerter på et rekord tidligt tidspunkt.

Suspekt lukkede årets fester.

Del din mening

Skriv et svar

Ingen resultater