Hvor mange modeller ser du med handicap? Derfor betyder det noget for mennesker med handicaps kærlighedsliv

Forelskelse, flirt, sex og ikke mindst kærlighed er grundlæggende behov i alle menneskers liv.  

Men hvad sker der, når du lever med et handicap og ikke passer ind i normerne for, hvordan det “rigtige” kærlighedsliv ser ud?

Når romantiske komedier kun viser kærlighed mellem mennesker, som lever op til de helt klassiske og ofte uopnåelige skønhedsidealer? Eller når tøjreklamer aldrig viser modeller i kørestole?  

Ifølge seksualitetskonsulent i SUMH (Sammenslutningen af Unge med Handicap) og selvstændig sexolog, Sofie Krog, kan vejen til et godt kærlighedsliv for mange mennesker med handicap være brolagt med både fysiske og mentale barrierer.  

Ikke fordi man som menneske med handicap ikke har lyst, behov eller evner – men fordi samfundet ikke er indrettet med én i tankerne.

Eller fordi mennesker omkring én simpelthen ikke forstår, at mennesker med handicap også har en interesse i kærlighed og sex.  

”De unge med handicap, jeg snakker med, oplever ofte fordomme fra andre om, at de for eksempel er aseksuelle – fordomme, som de selv ender med at tro på langt op i 20’erne, før de finder ud af, at de rent faktisk er seksuelle væsner ligesom de fleste andre. Det har bare været umuligt for dem at se sig selv som attraktive mennesker, fordi de ikke på samme måde som andre fået bekræftet deres udseende,” fortæller hun.    

Dårligt eller intet sexliv 

Mennesker med handicap – og i særlig grad større handicap – har generelt dårligere seksuel trivsel end den resterende befolkning.

Det viser en rapport fra Institut for Menneskerettigheder fra 2022.  

Gruppen har sjældnere partnere, oplever generel mindre tilfredshed med deres sexliv og har langt oftere intet sexliv sammenlignet med personer uden handicap.  

Rapporten viser desuden, at der – præcis som Sofie Krog siger – stadig eksisterer myter om, at mennesker med handicap slet ikke har nogen seksualitet eller er seksuelt afvigende.  

I verdens største befolkningsundersøgelse om seksualitet fra 2019, Projekt SEXUS, hvor 60.000 danskere deltog, svarede 54 % af kvinderne med en varig fysisk funktionsnedsættelse, at de havde et dårligt eller slet intet sexliv. For mændene var det 48 %. 

Til sammenligning var tallene hhv. 31 % og 25 % blandt kvinder og mænd uden funktionsnedsættelser.  

Det er forskningsmæssigt veldokumenteret (bl.a. her og her), at belastninger knyttet til sexlivet kan vise sig som både fysisk, psykisk og social mistrivsel, mens et velfungerende sexliv omvendt kan øge den samlede livskvalitet og bidrage til mestring af modgang og kriser.  

Derfor er det helt afgørende at gøre op med de fysiske og mentale barrierer, der afgør, om mennesker med handicap er med eller står uden for, mener Sofie Krog.  

Men hvordan gør man det? 

Følelsen af at være forkert starter et sted 

Ifølge Sofie Krog starter det hele med et lavpraktisk problem: Hvor møder man nogen at date og udforske sin seksualitet med?  

Noget så basalt som at tage hjem til en date kan være en uoverstigelig opgave, hvis personen bor på fjerde sal uden elevator.  

Og det handler ikke kun om den manglende elevator.

Det handler generelt om adgang til fysiske rum, hvor mennesker mødes – som f.eks. diskoteker, festivaler eller koncerter. Steder, der oftest ikke er tilgængelige for mennesker med fysiske variationer. 

Sofie Krog siger:

”Forkerthedsfølelsen, som mange mennesker med handicap oplever, kan starte med, at der ikke er plads til én. Hvor har vi andre fået introduktion til dating og seksualitet? Det er ofte på et diskotek eller en snusket bar.”

“Nogle af de arenaer, hvor man udforsker den slags, er ofte ikke særligt tilgængelige. Derfor bliver man som menneske med handicap hurtigt ekskluderet, og det kan give følelsen af at komme bagud,” tilføjer hun. 

Seksualitet er ikke en luksus 

Manglende tilgængelighed kan også være et problem i soveværelset. Her kan sexhjælpemidler gøre en verden til forskel for mennesker med handicap – både i forhold til at udforske sin seksualitet på egen hånd, og når det gælder muligheden for at være intim med en partner.   

Sexhjælpemidler er dermed ikke det samme som sexlegetøj, men en reel hjælp (og for mange en nødvendighed) for at kunne udføre en intim handling.

”For nogen kræver et velfungerende sexliv hjælp og hjælpemidler. Men der er mange fordomme om, at mennesker med handicap slet ikke kan eller vil have sex – og ja, nogle handicaps gør det bøvlet, men jeg har endnu ikke mødt nogen, der ikke kunne,” siger Sofie Krog.  

Det kan dog både svært at finde de rigtige sexhjælpemidler som sejl, sexgynger, handsker med vibrationer eller forlængede vibratorer – og så er de dyre og svære at få støtte til, forklarer Sofie Krog.  

For at få støtte fra kommunerne til at købe hjælpemidlerne kræver det, at man har det, der hedder en seksuel dysfunktion, og at hjælpemidlerne kun er målrettet én selv. Hvilket udelukker hjælpemidler, som også gavner intimiteten med en partner. 

Sofie Krog siger:

“Det er endnu et sted, hvor systemet ikke forstår, at seksualitet ikke er en luksus, men en del af det at være menneske.”

Sexet i en stram kjole 

Når Sofie Krog har samtaler med unge med handicap, der oplever udfordringer i deres sex- og kærlighedsliv, starter hun ofte ved følelsen af at være forkert og bagud.   

Det manglende selvværd kan nemlig være en stor mental barriere for at begive sig ud på datingmarkedet.  

Det betyder bl.a., at mange rent faktisk kommer ”bagud” – i hvert fald man hvis man kigger på, hvor mange, der har en kæreste: Blandt mennesker uden handicap har 26 % ikke en partner, hvor det tal er markant højere for mennesker med et større psykisk eller fysisk handicap: hhv. 50 % og 35 % (Vive, 2020).

Sofie Krog har et bud på, hvorfor det er sådan: Mange unge med handicap vokser op uden at se sig selv repræsenteret som begærede eller romantisk eftertragtede.  

”Selvværdet påvirkes af dem, vi spejler os i – og når der ikke er nogen at spejle sig i på tv, i kulturlivet og i Zalando-reklamerne på busstoppestederne, så forstår man ikke, at man godt kan se sexet ud i en stram kjole, når man sidder i kørestol.”

Hun mener, at vi som samfund er blevet bedre til at repræsentere queerpersoner og mennesker med forskellige hudfarver i medierne, mens vi stadig halser bagefter, når det gælder mennesker med handicap. 

”Mange med handicap mangler den der tro på sig selv og ser ikke sig selv som attraktive mennesker – det fører til tanker som ’jeg kan nok ikke få en kæreste, for jeg er ikke lige så attraktiv som de andre’. Derfor er repræsentation så vigtigt – og det er altså små greb, vi taler om, som at have en flot fyr med handicap med i en tv-serie, uden at det handler om, at han har et handicap.” 

Tilgiv dig selv for at være bagud 

Hvis man er et menneske med handicap, som har svært ved at tro på sig selv, når det handler om dating og kærlighed, er det ifølge Sofie Krog vigtigt at fokusere på det, man kan og det, der kan lade sig gøre.  

”Man kan ikke helgardere sig mod fordomme og mod folk, som ikke vil have en partner i kørestol. Lad det ligge. Lad også være med at forsøge at leve op til samfundsnormerne, og tilgiv dig selv for at være lidt bagud – hold fokus på dine styrker og dét, du byder ind med i en relation. Det er helt okay at være 35 år, før man bliver klar og kommer i gang.” 

Man kan også få stor glæde af at følge nogle gode rollemodeller på sociale medier, mener hun.  

”Prop dit feed med mennesker med handicap, der lever deres bedste liv. Hvor mange uden arme og ben og i kørestole er ude at leve et fedt liv med kærester og sex? Det er der mange, der er! Gør det mere synligt for dig selv, for så styrker du din egen tro på, at det kan lade sig gøre.”