“Jeg tror ikke, der er den store forskel på mig som privat og som showtype generelt”
Jacob Riising er i dag freelancer og idéudvikler, men mange forbinder ham med børnefjernsyn, voksen-MGP, bøger og Cirkus Summarum. Han begyndte sin karriere helt bogstaveligt som bagdelen af kamelen Johanna i Bubbers Badekar – og det skete kun, fordi den oprindelige røv ikke mødte op:
“Jeg var i erhvervspraktik, og der er pludselig en morgen, hvor røven ikke er dukket op. Hende, der spillede røv. Og der tager jeg altså chancen.”
Et af omdrejningspunkterne i de tre afsnit er blandt andet identitet og det at finde sig tilpas i hvem man er og hvordan man bidrager til fællesskabet:
“Jeg blev i mange år kaldt klassens klovn. Det så jeg egentlig som et kompliment.”
“Jeg tror faktisk, det var takket være Muskelsvindfonden, at de hjalp en til at være åben”
I andet afsnit dykker vi ned i Jacobs mangeårige samarbejde med Muskelsvindfonden, som begyndte med en vis skepsis over for cirkus og klovne, men som blev til et stærkt og varigt engagement:
“Jeg syntes, det var en hysterisk dårlig idé. Jeg har altid syntes, at cirkus var lidt irriterende. Men så var det, jeg mødte Muskelsvindfonden – og så gav det hele mening.”
Han beskriver fondens rummelighed og ærlighed – og hvordan han selv har lært at nedbryde berøringsangst:
“Jeg tror faktisk, det var takket være Muskelsvindfonden, at de hjalp en til at være åben. De var ikke bange for at tale om tingene og det smittede af.”
Samtidig understreger han, at det også handler om, hvordan man møder mennesker med handicap:
“Det kan nogle gange være endnu værre, hvis man helt lader som om, at der intet er anderledes i en situation.”
“Jeg havde aldrig prøvet at blive fyret før, så det var vildt, det at man ikke selv styrer det”
I tredje og sidste afsnit er der fokus på skrøbelighed og kontrol og Jacob deler blandt andet historien om at blive fyret fra DR som den allerførste i en stor fyringsrunde midt i et storrumskontor:
“Klokken 8.00.01, ét sekund over, ringer min telefon og alle kigger op, for de ved godt, at når den ringer, så er man fyret.”
Men også om at lave et grænseoverskridende, men rørende rejseprogram med sin mor:
“Det er nok det program, jeg har lavet i min karriere, som mest har rørt nogen. Der kom en kæmpestor fyr hen til mig i metroen og sagde, “jeg har lige været i Sverige med min far i tre dage, og det var fordi, jeg så dit program, og nu snakker vi sammen igen.” ”
Lyt til de tre episoder med Jacob Riising herunder.
Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
Musikeren Pil: “Jeg prøver at øve mig i bare at være sofa-Pil”
TV-vært Jacob Riising – om identitet
Musikeren Pil – om identitet
TV-vært Jacob Riising – om skrøbelighed
Forfatter, Ditte Guldbrand: Tilgængelighedsmæssigt er Danmark et u-land
Simon Kvamm: Alle mennesker er kamæleoner
Jurist, Sanne Møller del 2: Man kan reelt ikke tale om retsikkerhed længere
Jurist, Sanne Møller: Socialområdet er blevet kogt langsomt, del 1
Børnevært, Fadumo Abdalla: Det er vigtigt, at Danmark kan se, hvem Danmark er
Mika mistede synet
Davids selvbillede krakelerede:“Det var en eksplosion af stilhed”
“Vi lever i en verden, som ikke er skabt til os”
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
leders
lyds
nyheds
oplaeste-artiklers
podcasts
politiks
portraets
qas
smaa-samtalers
storys
videos
posts
Ingen resultater