MIT PÆRSPEKTIV

Livet med parasport er det eneste liv, som jeg kender – heldigvis

Danni Hillbrandt-Mogensen dyrker powerchair floorball, og han er dansk verdensmester i det. I "Mit Pærspektiv" fortæller han, hvordan han blev fanget af at dyrke parasport - og ikke mindst af at vinde.

Bog-Topbanner-11-aspect-ratio-1917-1263
100%
Af Danni Hillbrandt-Mogensen, redigeret af Maria Vildhart
23. oktober 2024
Læsetid 5 min.
0
Indlægget er udtryk for skribentens egne holdninger og pærspektiver

Jeg har egentlig aldrig oplevet at have været på en særlig rejse hen mod at blive parasportatlet. For mig har det ligesom bare altid været givet. Men det skyldes nok mest, at jeg allerede som 6-årig startede til el-hockey og siden da har dyrket parasport. Jeg kender ganske enkelt derfor ikke til andet – og heldigvis for det.

Når det er sagt, så er det jo klart, at der er kæmpestor forskel på “atleten Danni”, der som 6-årig mest af alt ville spille el-hockey for sjov, fordi stolene kunne køre hurtigt, og fordi nogle af de ældre og seje drenge gjorde det, og så til “atleten Danni”, som det har udviklet sig til først og fremmest at ville vinde og være den bedste.

Æblet falder ikke langt fra stammen

Det kunne lige så godt bare have været blevet ved at dyrke parasport for hyggen og det sociale. Jeg tror, at en kombination af min personlighed, som er meget perfektionistisk og konkurrencepræget anlagt, og så det miljø, jeg omgav mig med. Jeg havde min far som træner – og han ville VIRKELIG gerne vinde (ja ja, æblet falder ikke langt fra stammen og alt det der).

Samtidig var nogle af mine holdkammerater også konkurrenceprægede, og alt det var nok med til at gøre, at sejren – det at ville vinde – blev min drivkraft.

DSC03996-aspect-ratio-1460-1263
DSC03977-rotated-aspect-ratio-1460-1263

Det tør jeg godt sige

Jeg har aldrig regnet på det, men antallet af timer, jeg har brugt i en sportshal og på en træningsbane ligger noget over gennemsnittet. Det tør jeg godt sige.
Særligt i min tid som powerchair floorball-spiller har jeg i perioder måtte tilpasse min hverdag og nedprioritere eller helt tilsidesætte andre ting, fordi der har været en vigtig klubturnering eller en slutrunde med landsholdet, som jeg har skulle prioritere at træne op til.

Jeg skulle hilse og sige, at det kan være en svær øvelse at balancere et fuldtidsjob, tid til venner og familie, frivilligt arbejde og meget andet samtidig med at passe sin sport og den mængde træning, det kræver, hvis man vil være den bedste.

Det er ingen klynk

Men hey.

Jeg klynker altså ikke her. Far from it.

For jeg elsker det fandeme også. Det er det, der driver mig. Det er det, som jeg forventer af mig selv – og det mine holdkammerater og trænere forventer af mig.

At jeg gør det, der skal til for at give mig selv de bedste betingelser og forudsætninger for at kunne præstere på banen – for min og mine holdkammeraters skyld.

Det er det hele værd

Og når man så kan se, at det betaler sig, som da jeg i 2022 sammen med resten af det danske landshold i powerchair floorball blev verdensmestre, så er det bare det hele værd!

Lille Muskelsvindfonden logo M gradueret standalone

Vær med i et af Muskelsvindfondens fællesskaber

Bliv medlem

Parasport er venskaber for livet

Nu startede jeg med at sige, at jeg heldigvis aldrig har kendt til andet end at have parasporten som en del af mit liv. Og det mener jeg virkelig.

Når jeg bliver spurgt, hvad parasporten har haft af betydning for mig, så plejer mit hurtige svar at være alt. Og det er ikke langt fra sandheden.

Parasporten har været identitetsskabende for mig. Parasporten har skabt rum for personlig udvikling for mig. Parasporten har givet mig utallige store oplevelser – både sportslige og personlige. Og ikke mindst har parasporten givet mig venskaber for livet.

Parasport er mere end at vinde

Så hvis du sidder og læser med derude og overvejer at dyrke parasport, men er i tvivl om, hvorvidt det er noget for dig, så vil jeg gerne vædde med, at det er præcis noget for dig.

Det gælder uanset, om din drivkraft er – som min – at ville vinde og være den bedste, eller om din drivkraft er at holde dig aktiv og være en del af et meningsfuldt socialt fællesskab. Parasporten rummer begge dele – heldigvis.

DSC03977-rotated-aspect-ratio-4000-2313

Om Danni Hillbrandt-Mogensen

Alder: 36 år
Sportsgren: Powerchair Floorball
Profession: Socialfaglig konsulent i Muskelsvindfonden
Bopæl: Ørestad, København
Andre interesser: Fodbold, gastronomi, politik, musik
Fun fact: Jeg kan lyde som en fjeder med min mund

Del din mening

Skriv et svar

Ingen resultater