Sådan får vi råd til vores drømme i en hverdag med muskelsvind
Skab forudsigelighed, der hvor du kan – så du kan bruge din energi på det, der betyder noget. Sådan lyder rådet fra medlemmer af Muskelsvindfonden, Annette Nielsen og Nikolaj Richelsen.
Skab forudsigelighed, der hvor du kan – så du kan bruge din energi på det, der betyder noget. Sådan lyder rådet fra medlemmer af Muskelsvindfonden, Annette Nielsen og Nikolaj Richelsen.
Blogindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.
Livet med muskelsvind er på mange måder uforudsigeligt. For at skabe overskud til at håndtere hverdagens udfordringer, er det vores erfaring, at det er vigtigt at skabe forudsigelighed, der hvor vi kan – så vi kan bruge vores energi der, hvor det betyder mest.
Det er muligt at gøre sin økonomi mere genkendelig og gennemsigtig – det er lykkedes for os. Derved giver man sig selv mulighed for at træffe valg, der kan ændre fremtiden, samt mulighed for forebygge negative overraskelser.
Grundstenen i privatøkonomien er at skabe et overblik over det råderum, der er i vores daglige økonomi. Det betyder, at vi skal:
… kende løbende faste indtægter som løn, SU eller pension eksempelvis.
… kende løbende faste udgifter som husleje, el, vand, varme, forsikringer.
… beslutte det beløb, vi vil bruge til mad hver måned.
… vide, hvor meget der skal spares op – hvis det er muligt.
Forskellen er det rådighedsbeløb, der så kan bruges til fritidsaktiviteter, tøj, sko, eller hvad der er relevant. Størrelsen af råderummet er forskelligt fra person til person.
Men når du har et overblik, kan du selv prioritere, hvad der er vigtigst for dig.
Forsikringer, bilreparationer, dækskift m.m. er ofte noget, der kommer i klumper – og derfor skal der sættes noget til side hver måned, så der er penge på kontoen til at betale, når den årlige regning kommer.
Så en opfordring herfra: Lav et 12-måneders budget, og fordel dine indtægter og omkostninger over året.
Det er en god øvelse, så du kan få et overblik og undgå ubehagelige overraskelser.
Annette Nielsen er uddannet i regnskab og økonomistyring og har desuden en lederuddannelse. Hun har arbejdet frivilligt i Muskelsvindfonden i mere end 12 år. Og så er hun mor til Nikolaj Richelsen.
Nikolaj Richelsen har en Master i Social Science, Organisatorisk Innovation & Entrepreneurship. Han har muskelsvind og spiller på det danske landshold i Powerchair Floorball.
Sammen har de virksomheden Take a Breath.
Fokus på økonomi er et vilkår i alle familier. I familier med muskelsvind er der dog flere omkostninger, som andre ikke har.
I flere tilfælde er der en kompensation for handicaprelaterede merudgifter. Det kan for eksempel være en bilforsikring til den handicapbus, der er nødvendig for familien, tilskud til øgede kørselsomkostninger eller til øget slitage på tøj.
Øvelsen med at opstille et budget kan også hjælpe til at dokumentere, hvilke udgifter familien har, og det kan være en hjælp til også at kaste lys på merudgifterne.
På Muskelsvindfondens hjemmeside kan I selv læse mere om merudgifter og kompensation af merudgifter.
Men lovgivningen kan ændre sig, og sammenligningsgrundlaget for merudgifter kan ændre sig – og det må du have for øje, når du planlægger din økonomi.
Om muligt er det vigtigt, at man har en større buffer, så der er noget at stå imod med, hvis vilkårene ændrer sig omkring dig, så du ikke tvinges ud i panikhandlinger.
For os fylder økonomi mindre i hverdagen – når vi har delt det op som beskrevet ovenfor og gjort det forudsigeligt og gennemsigtigt.
Det giver os muligheden for selv at træffe valg inden for den ramme, der nu er vores, og prioritere i forhold til de ønsker og drømme, vi har hver især.
Annette Nielsen og Nikolaj Richelsen er blevet inviteret til at skrive dette blogindlæg i anledningen af Musholms temadag om privatøkonomi 17. november 2024.
Læs mere om temadagen og Muskelsvindfondens andre medlemsaktiviteter her.
Læs mere
Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
Janne Sander: Bogen fremtvinger tanker om, hvad man selv vil, kan og ikke mindst tør
Antonietts digt om kommuneangst: ”Det føles som en krig, som kan forsætte uendeligt”
De troede bare, jeg var luddoven: Smil nu for fanden og tag dig sammen!
Ligestilling handler (også) om penge
Preben Steen: Hvor meget er mit funktionsniveau værd?
Har du rester?
Butikkerne kender dig… Gør du?
Europa kom til Korsør, fordi Musholm er verdens mest tilgængelige sportscenter
Antonietts afskedsbrev til sin krop: ”Vi havde store planer, os to”
Preben Steen: Skal to skide point virkelig definere mit liv?
Johan Lauritsen: Jeg ville være normal
Helene Bagge Grimstrup: Jeg gemte min krop væk
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
leders
nyheds
podcasts
politiks
portraets
qas
smaas
smaa-samtalers
storys
videos
posts
Ingen resultater