Skal gratis fysioterapi kun være først til mølle?
Hvis vi mener alvorligt, at vi ønsker at mindske presset på vores sundhedsvæsen, bør fysioterapien være en central prioritet, skriver Bettina Juul-Nielsen og uddyber hvorfor.

Hvis vi mener alvorligt, at vi ønsker at mindske presset på vores sundhedsvæsen, bør fysioterapien være en central prioritet, skriver Bettina Juul-Nielsen og uddyber hvorfor.
Hvis du tilhører en af de grupper i Danmark, der har størst behov for fysioterapi, har vores velfærdssamfund besluttet, at du skal have gratis adgang til fysioterapi, fordi det forebygger funktionsnedsættelser og gavner både den enkelte og samfundet. Det er det, der kaldes vederlagsfri fysioterapi. Alligevel ser vi desværre, at ventetiderne bliver længere og længere – nogle skal vente helt op til 25 uger på at komme til fysioterapeut.
Kommunerne kan måske glæde sig over, at budgetterne holder, men for mange mennesker betyder det, at deres liv bliver sværere og mere smertefuldt. Vi er altid bange for social ulighed i sundhed, men denne tendens har allerede infiltreret fysioterapien, hvor borgere ser sig nødsaget til at betale for fysioterapien for at opretholde funktioner eller undgå smerter. Har du penge kan du få, ellers må du finde dig i urimeligt lange ventetider. Det er social ulighed.
Formålet med vederlagsfri fysioterapi er ellers meget enkelt:
”At forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forsinke forringelse af funktioner hos voksne og børn med et varigt svært fysisk handicap eller en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom.”
I 2024 indgik kommunerne en ny aftale, hvor klinikkerne ikke længere måtte stoppe behandlingerne midt på året, når budgettet begyndte at være brugt op. Det lyder måske godt, men resultatet har været, at ventetiden er steget fra cirka 1,5 uge til hele 16 uger. Det betyder altså, at hvis du virkelig har brug for fysioterapi, kan du nu komme til at vente op til fire måneder. Og mange føler sig tvunget til at betale selv for at undgå at miste livskvalitet og funktionsevne.
Disse mennesker har et løbende behov for fysioterapi for at bremse funktionstab og lindre smerter. Alle er enige om dette formål, men når kommunernes budgetter strammer til, prioriteres der ikke ekstra midler til fysioterapien. Vi ved, at vi bliver flere ældre, og at presset på sundhedsvæsenet vokser. Lige nu arbejdes der målrettet med kampagner som ”Vælg Klogt” for at reducere belastningen på sygehusene – men hvorfor glemmer vi fysioterapien?
Muskel- og skeletsmerter er en af de største samfundsbyrder i Danmark, og er en af de konsekvenser mange med muskelsvindsdiagnoser oplever ved utilstrækkelig fysioterapi, så hvorfor tillader vi, at det ikke forebygges? Lændesmerter koster samfundet 7 mia. kr. årligt, men vi lader på nuværende tidspunkt ventetiderne vokse til noget af den forebyggelse, vi ved der virker. Det virker paradoksalt. Hvis vi mener alvorligt, at vi ønsker at mindske presset på vores sundhedsvæsen, bør fysioterapien være en central prioritet, ellers risikerer vi blot at flytte udgifterne og presset til sundhedsvæsnet i fremtiden.
Alexander er 22 år og lige flyttet hjemmefra. Forskellen mellem Alexander og andre, der flytter hjemmefra, er, at Alexander har muskelsvindsdiagnosen kongenit muskeldystrofi og er derfor tildelt vederlagsfri fysioterapi. Det har han været, siden han var ung. Alexander sidder i kørestol og har derfor ikke mulighed for at lave øvelser selv, han får udstræk og massage af en fysioterapeut for at holde hans led i gang, så de ikke strammer op og giver smerter.
Desværre fik Alexander valget, da han skulle flytte, om at skulle køre 50 km. for at beholde sin gamle fysioterapi, eller komme bagerst i køen i Roskilde Kommune. Det betyder, at Alexander har ventet siden 1. april på at komme til fysioterapeut og på de 3 måneder kan han mærke, at hans led at blevet strammere.
Når vi sparer på fysioterapien, bliver det dyrt for samfundet på lang sigt. Det fører til tab af arbejde, mere behov for hjælp og større ensomhed. At spare på forebyggelse hjælper kun kortvarigt – lidt ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen. Så hvorfor gør vi det egentlig?
Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
Bliv en del af samtalen på Pærspektiv
Politisk ordfører fra LA: “Kære Simon.. Vi er faktisk ikke så uenige”
Ida Auken: Derfor har jeg skiftet holdning til aktiv dødshjælp
“Det var jo ikke sådan ment…!”
17-årige Johanne skrev et brev til kommunen – og det virkede
“Forbud mod sociale medier er helt på sin plads”
Forbud mod sociale medier: “Jeg vil bare gerne vise, at jeg lever et normalt liv”
Når ord gør ondt: Derfor kalder jeg hverken mig selv eller andre for “spasser”
Intet menneske er en ø
Sundhedsdebattør: “Hvis du vil være sund, kommer du aldrig i mål”
Hvor blev tilliden af, og hvem har ansvaret for det tiltagende idioti?
Tykaktivist: Sundhed handler ikke om, hvor tyk eller tynd man er
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
leders
lyds
nyheds
oplaeste-artiklers
podcasts
politiks
portraets
qas
smaa-samtalers
storys
videos
posts
Ingen resultater