“Vigtigheden, af at jeg er på TikTok, vægter højere. Fordi jeg netop synes, at der er et behov for et menneske som mig, der har lyst til at svare på de her, nogle gange meget simple spørgsmål, nogle gange grænseoverskridende spørgsmål og nogle gange meget ligegyldige spørgsmål.”
Camilla-Kenya har ikke valgt at være talerør. Men hun har valgt at bruge sin stemme. Som en fast del af TikTok, med over 47.000 følgere, forsøger hun at åbne verden en lille smule – ét spørgsmål ad gange. Hun svare på alt fra, hvordan man skifter menstruationsvind med mandlige hjælpere, til hvordan det føles, når fremmede sender hende dødstrusler. Og så er der selvfølgelig dage, hvor hun, som hun selv siger: “Bare er pissetræt af det hele.”
“Jeg tror, det seneste halve år har jeg været i sådan en periode, hvor jeg har været pissetræt af at skulle svare på spørgsmål. Hvor jeg tænker: Det er mit liv, det her.”
“Jeg gik bare rundt og rundt”
Et liv, der har forandret sig fysisk i store spring. Et af dem kom, da hun som ni-årig blev opereret for en skævhed i ryggen.
“Jeg kan huske den sidste dag, jeg kunne gå. Jeg gik bare rundt og rundt på Rigshospitalet. Jeg vidste, at dagen efter skulle jeg opereres – og så ville jeg ikke kunne gå mere.”
I podcastserien Små Samtaler møder hun vært Andrew Davidson til tre samtaler med overskrifterne: Identitet, sproget og dets magt og kroppen. Samtalerne er ærlige og usentimentale. De rummer både TikTok-humor, kritisk skarphed og reflektionen om at finde sin egen plads og sit eget udtryk på trods af den modstand, hun mødes af.
“Min respirator er en del af mig. Jeg gemmer ikke min respiratorslange væk. Men en paryk – den har jeg bare ikke kunnet lade blive en del af mig.”
“Du har jo ikke ligefrem en fitnesskrop”
Camilla-Kenya taler om at tage ejerskab over sin krop. Om at tatoveringer, filler og frisure ikke kun er pynt – men handlinger, der signalerer kontrol og personlighed. Hun fortæller om, hvordan det føles at blive løftet op i en seng af en, man skal have sex med – for bagefter at få at vide, at hun jo ikke ligefrem havde en fitnesskrop.
Det er ikke alle, der kan tåle at se en krop som hendes. Da hun deltog i projektet Kære Krop – hvor tre kvinder med forskellige kroppe lod sig fotografere med meget lidt tøj på, fik hun det at mærke.
“Det var mange mennesker, der mente, at en krop som min skulle holdes inden for hjemmets fire vægge. Men når folk siger, jeg skal gemme min krop væk, så får jeg bare endnu mere lyst til at vise den.”
Lyt til samtalerne med Camilla-Kenya nedenfor.
Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
TikTok’eren Camilla-Kenya – om identitet
TikTok’eren Camilla-Kenya – om sprogets magt
TikTok’eren Camilla-Kenya – om kroppen
TV-vært Jacob Riising – om identitet
Forsker: “I USA taber de kæben, når de hører, hvordan vi taler om handicap i Danmark”
Musikeren Pil: “Jeg prøver at øve mig i bare at være sofa-Pil”
Musikeren Pil – om identitet
TV-vært Jacob Riising: “Det var mig, der var røven på kamelen Johanna”
Jurist, Sanne Møller del 2: Man kan reelt ikke tale om retsikkerhed længere
Simon Kvamm: Alle mennesker er kamæleoner
Jada: Jeg ville skabe noget, der så beyond udseende
Derfor kalder jeg mig selv spasser
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
leders
lyds
nyheds
oplaeste-artiklers
podcasts
politiks
portraets
qas
smaa-samtalers
storys
videos
posts
Ingen resultater