URO er årets Plads til forskelle-ambassadør: Alle er noget for nogen

En nyhed fra egne rækker: Når URO til sommer debuterer på Grøn, bliver det ikke kun som artist. Han er nemlig dette års Plads til forskelle-ambassadør og er med til at samle penge ind til Muskelsvindfondens projekt 'Pærfekt'.

Hero_URO-BREDFORMAT-2-aspect-ratio-1917-1263

Foto: Oskar Folmann

100%
Af Louise Christensen
13. maj 2025
Læsetid 2 min.
0

Igen i år samler Grøn, NOVA og hummel penge ind til Muskelsvindfondens projekt ‘Pærfekt’, der kæmper for at nedbryde perfekthedskulturen. Det bliver denne gang i samarbejde med URO, der er årets Plads til forskelle-ambassadør. Som ambassadør fortolker artisten Muskelsvindfondens vision om at skabe plads til forskelle:

“Der er noget smukt i at vide, at selv dem der føler sig alene, stadig er en del af et fællesskab. Det er det, Plads til forskelle handler om – og det er det, jeg står for som ambassadør,” fortæller URO.

Der er én for alle

URO har gennem sin karriere brugt musikken til at sætte ord på sine følelser og et liv med ensomhed – og det har han taget med i sin fortolkning af Muskelsvindfondens vision om Plads til forskelle. Som ambassadør har URO skabt et budskab, som pryder årets Plads til forskelle-t-shirt. Den lyder:

Der er en for alle.

Alle er noget for nogen.

Selv de, der er alene, er fælles med de ensomme om at være alene.

Det er ikke, hvad du er, eller hvem du er, men hvad du er for hvem, der er noget værd.

Det er fællesskab.

Det er plads til forskelle.

“Jeg skrev ordene på trøjen, fordi jeg selv har manglet dem. Vi har alle brug for at høre, at vi er noget værd – ikke på trods af vores forskelligheder, men på grund af dem,” fortæller URO om designet.

Muskelsvindfondens projekt Pærfekt får et økonomisk bidrag, der samles ind af hummel, NOVA, Grøn og URO op til og i løbet af sommerens Grøn-koncerter gennem pantdonationer på pladsen og salget af Plads til forskelle-t-shirten, der i igen år produceres af hummel. For hver solgte t-shirt går 100 kroner til Pærfekt. Se t-shirten på Hummels hjemmeside her.

Hero_URO BREDFORMAT 3
Foto: Oskar Folmann

Del din mening

Skriv et svar

Ingen resultater