MIKROFONHOLDERI

Nuancer efterlyses: Mennesker med handicap er andet og mere end helte og ofre

Mennesker med handicap fremstilles enten som helte eller ofre, men hvor er nuancerne?, spørger Mikkel Christensen i dette debatindlæg.

Mikkel-Christensen-1-aspect-ratio-1917-1263

Privatfoto

Lyt til indlægget Læst op af Mikkel Christensen
0:00
100%
Af Mikkel Christensen
05. september 2025
Læsetid 3 min.
0
Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger og Pærspektiver.

Medier og andre fremstiller gerne virkeligheden som en kamp imellem det gode og det onde, hvor mennesker med handicap beskrives som enten helte eller ofre. Hvor er nuancerne, og hvorfor er de så vigtige?

Åh, at slappe af med en med en god bog, at lade sig opsluge af fortællingens fiktive univers. Jeg har altid elsket at læse fantasy i stil med J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre eller J.K. Rowlings Harry Potter. Det skyldes genrens klare referencer til eventyr og kampen imellem det gode og det onde.

Det er en simpel formel, som jeg kender og bliver ved med at vende tilbage til, særligt når virkeligheden bliver lidt for uoverskuelig og kompleks. Hvorfor?

Der er noget trygt i at vide, hvem jeg skal holde med, og hvem jeg skal være imod.

Hurra for en nuanceret fremstilling af virkeligheden

Når jeg ser nyheder eller dokumentarer, kan jeg omvendt ikke få nuancer nok. Jeg ser desværre bare gang på gang, at medier og andre meningsdannere fremstiller eksempelvis mennesker med handicap som enten helte eller ofre.

Heltene er de mennesker, der har kunnet ”overkomme” deres handicap, mens ofrene ikke får den rette hjælp. Det første ser jeg et eksempel på, når sportsstjerner med handicap – i øvrigt fuldt fortjent – hædres for deres præstationer. Det andet så jeg et eksempel på i TV2’s ”Operation X: Nødråb i natten”, hvor store omsorgssvigt blev dokumenteret på nogle navngivne bosteder.

Indrømmet. Som samfund har vi brug for nogle helte at se op til, og vi har brug for, at medierne sætter spot på uretfærdigheder. Jeg er helt med på, at de fortællegreb, som de fleste kender fra fiktionens verden kan være velvalgte – også når man fremstiller og dokumenterer virkeligheden.

Pointen er bare, at vi også har brug for historierne, der ligger imellem helte- og offerfortællingerne.

Det har vi, fordi de historier viser os, at virkeligheden sjældent er sort/hvid, at en sag ofte kan ses fra flere sider, og at der derfor ikke kun er én sandhed. Der er flere.

Lad os rive ekkokamrene ned

Netop fordi der er flere sandheder, kan virkeligheden være svær at navigere i, svær at sætte på formel. Det skal vi være glade for, for det betyder, at ingen kan tage patent på at have fundet den endegyldige sandhed og pådutte andre deres synspunkter som de eneste rigtige.  

 

Skal det forblive sådan, har vi alle et ansvar. Vi må orientere os bredt og være kildekritiske. Hvem siger hvad og hvorfor? Det er det bedste forsvar imod ekkokamre, hvor alle har skyklapper på og mener det samme. Når meninger brydes, holdes debatten i live, og derfor behøver vi heller ikke være enige om alt. Det vigtigste er, at vi debatterer, og ikke unødigt reducerer virkeligheden til en kamp imellem de gode og det onde, hvor nogle får tildelt rollen som helte og andre som ofre.

 

Virkeligheden er nemlig kompleks og bør fremstilles som sådan. Her indtager vi forskellige roller – hele tiden, og alle fortjener at komme til orde.

Derfor spørger jeg dig: Hvad mener du?  

Skriv din kommentar i kommentarfeltet nedenfor.

Bliv klogere på ekkokamre

Hvad er et ekkokammer?

  • Ekkokamre har rod i polariseringsmekanismer. Det betyder for eksempel, at hvis man sætter folk sammen, som i øvrigt er enige, kan en drøftelse mellem dem alene gøre, at de bliver endnu mere enige. Herefter fortsætter man med at finde sammen med andre, man er enige med.
  • Et ekkokammer er en tilstand, hvor ens meninger sovser mod væggen uden at blive udfordret, og derfor kommer der bare mere af det samme.
  • Ekkokamre har eksisteret lige så længe, der har eksisteret mennesker. Det nye er den hastighed, hvormed de opstår og spreder sig, også på et globalt plan og ikke kun i mindre lokalsamfund, som de gjorde engang.

Hvordan opstår ekkokamre?

  • De sociale platformes anbefalelsesalgoritmer får folk til at samle sig i grupper. Det er profitabelt for de sociale platforme at præsentere folk for ting og budskaber, som de kan genkende sig selv i og er enige i. Det skaber mere trafik og muliggør derfor mere reklamesalg.
  • Polariseringen har det med at forstærke sig selv, fordi folk i en gruppe føler sig forpligtede til at bakke op om et givent standpunkt.
  • Ekkokamre findes på alle sider af det politiske spektrum og er på ingen måde forbeholdt yderfløjene.

Kilde: Professor i formel filosofi Vincent F. Hendricks

Del din mening

Skriv et svar

Ingen resultater