Er det så vigtigt at have sex i et badekar?

Når kroppen ikke lever op til idealet, hvad gør man så? Samtale om sex, fordomme, forventninger og erfaringer, når man har et handicap.

MUSKEL_191107_9938-aspect-ratio-1917-1263

Foto: Simon Klein-Knudsen

100%
Af Jane W. Schelde Foto: Simon Klein-Knudsen
14. maj 2024
Læsetid 4 min.
0
Guld fra arkivet. Dette er en udvalgt artikel fra vores arkiv.

”Jeg ville ønske, at jeg som 14-årig vidste det, jeg ved nu. At nogle havde sagt, at jeg godt kunne have sex. Dengang tænkte jeg, at det aldrig kommer til at ske. Jeg kan jo ikke ligge i de rigtige stillinger eller leve op til idealerne om at være aktiv, interessant, attråværdig, så hvem vil have mig? Jeg ser alt for mærkelig ud.” 

Siger 30-årige Sigrid Stilling Netteberg, der sammen med 32-årige Jacob Yoon Egeskov Nossell har indvilget i at tale om sex. De har begge cerebral parese og holder oplæg om sex og seksualitet i forskellige sammenhænge. Sigrid bor sammen med sin kæreste og er højgravid. Jacob har boet sammen med sin forlovede i snart fem år. De arbejder på at få børn.  

Jacob: ”Da jeg var 14 år, tænkte jeg mere på, om jeg kunne leve op til det, jeg så på tv og i porno. Det kunne jeg overhovedet ikke. Der gik noget tid, før jeg var sammen med en pige, fordi jeg tænkte, at det kunne jeg ikke.” 

Det var også svært at snakke sex med kammeraterne i gymnasiet. Bl.a. fordi det ifølge Jacob handlede meget om, hvor mange de havde været sammen med, end om hvordan det var. 

Jacob: Det handlede mere om kvantitet end kvalitet. Bare de havde været sammen med en pige i to sekunder, så talte detNår du har en unormal krop, kan du ikke sammenligne dig med andre, og du har ikke så mange at spejle dig i eller søge råd hos.” 

Det er ikke min krop

Usikkerheden om at kunne have sex og i det hele taget en seksualitet kom allerede, da Sigrid og Jacob voksede op.  

Sigrid: Jeg tænkte ikke på min krop som et særligt seksuelt væsen. Jeg følte ikke, at det var min egen krop. Jeg er altid blevet hjulpet og rørt af mange personer: forældre, hjælpere, fysioterapeuter osv., så kroppen blev ligesom noget andet for mig.”  

Jacob: ”Ja, kroppen bliver hurtigt en arbejdsplads for andre, og man holder op med at mærke, om en berøring er behagelig eller ubehagelig. For mig personligt har det taget tid at lære at mærke efter, om noget er rart eller ikke rart. 

Både Sigrid og Jacob mener, at tilgangen til deres krop blev for praktisk for demEn tilgang, som for dem stod i kontrast til sex, og som derfor gjorde det sværere at se sig selv som seksuelle væsener.  

Sigrid: ”Du lærer at lukke ned for kroppen. Du skal jo ikke synes, det er rart, at ergoterapeuten rører ved dig.” 

Jacob: ”Nej, og vi er utroligt gode til at være oppe i hovedet og have kontrol. Men sex handler jo om kroppen og om at give slip. Sex skal ikke være praktisk, men en nydelse. Men vi har ikke lært at nyde en berøring. Det er vi slet ikke trænet i.” 

Sigrid: ”Som teenager var den største stopklods i forhold til seksualitet og at have sexat det pludselig var kroppen, der skulle sættes i spil. Det var mærkeligt og svært at lade kroppen repræsentere den, jeg var. Jeg havde jo altid haft et dårligt forhold til min krop, fordi den var anderledesJeg synes jo, at den havde svigtet mig hele livet.” 

Sex er andet end samleje

Sigrid og Jacob har begge mærket fordommene om handicap og sex. At omgivelserne ikke forventer, at de med deres handicap har en seksualitet. Og at de slet ikke har et sexliv. Og det er de begge trætte af. Når mange stadig tænker sådan i 2019, er der lang vej igen, mener de. 

Skal man nedbryde fordommene, handler det om information. Både til børn og unge med handicap, til deres omgivelser og fagpersoner via uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser.  Og det handler bl.a. om at nuancere opfattelsen af seksualitet. 

Sigrid: Mange tror, at seksualitet handler om hardcore penetration, men det handler også om kropsforståelse og om at have muligheden for at være alene med egen krop. 

Jacob: For de unge skal vi gøre information let tilgængelig. Det er ikke sikkert, at man som ung har lyst til at tale med sin far og mor om det. Seksualitet er jo et privat, lukket rum, hvor man skal lære at mærke sig selv. 

MUSKEL_191107_10214-aspect-ratio-3713-2266

"Det handlede mere om kvantitet end kvalitet," mener Jacob Yoon Nossel

Sex skal ikke være praktisk

Netop unges egne holdninger til deres krop og deres seksualitet har Sigrid og Jacob stort fokus på, når de holder oplæg. De ved godt, at det er supersvært at tale om og er meget tabubelagt for de fleste, men det gør det endnu mere vigtigt, at de tør åbne op og bruge deres egne erfaringer. 

Jacob: ”Når man ser film, skal man kunne eksperimentere for at have god sex. F.eks. at have sex i et badekar. Men det vil tage meget lang tid for mig at lave noget som helst i et badekar. Og jo mere, jeg tænker på, hvordan jeg kunne have sex med min kæreste i et badekar, jo mere tænker jeg praktisk. Så bliver det en ergoterapeutisk opgave at have sex i et badekar – og sex skal efter min mening ikke være praktisk.” 

Sigrid: ”Så er det jo, at man skal spørge sig selv, hvor vigtigt det er at have sex i et badekar? Når du ikke lever op til normerne og skal sætte din krop i spil, skal du kunne hvile i dig selv. Du skal virkelig have selvtillid og åbne op og fortælle, hvad du kan, og hvad du kan lide. Alle kroppe er forskellige og kan noget forskelligt – og så findes der jo også mange hjælpemidler. Det gik op for mig, at man kunne gå ind i en helt almindelig sexshop for at købe puderDet har almindelige kroppe åbenbart også brug for. Det var dejligt at finde ud af, for så behøvede jeg jo ikke engang gå til hjælpemiddelcentralen. 

Egne barrierer var en stopklods

Når Jacob og Sigrid ser tilbage på deres gymnasietid, indrømmer de, at de også selv har haft barrierer i forhold til at udleve deres seksualitet 

Jacob: ”Set i bagklogskabens lys har der været muligheder for at være sammen med nogen seksuelt, som jeg ikke tog. Der har været flere piger til fester i min unge dage, der ville følges hjem – og stod klar med øl på deres dørtærskel. Men jeg kunne ikke overskue det med alle de problemer, der kunne opstå. Hvordan skulle jeg forklare, at det var første gang, at jeg var nervøs, og at jeg havde en krop, som jeg ikke vidste, hvordan fungerede…” 

Sigrid: ”…eller man tænker, hvordan får jeg mit tøj på igen. Så bliver vi igen praktiske. Det er helt klart en stopklods i os selv. Jeg var relativt gammel, før jeg turde bryde den.” 

Jacob: ”Jeg har også prøvet at have sex med en anden med et handicap. Det var lidt en udfordring, men vi fandt ud af det. Men vi blev begge to meget praktiske og problemorienterede. Hvis du gør det, så gør jeg det, og så kommer vi i mål. Det var ligesom det blev lidt fysioterapeutisk…” 

Sigrid: ”Det er en erkendelse, hvis vi har et fysisk handicap. Så er vi nødt til at acceptere, at dele af vores sexliv bliver en problemløsnings-proces. Vi er naturligt bygget til det som mennesker, men det er bare lidt mere besværligt.” 

Overfør kreativiteten til sexlivet

For at få et godt forhold til sin krop – eller erobre sin krop tilbage, som Jacob kalder det – skal man arbejde på at slutte fred med sin krop, få det godt med sig selv og lære sin krop godt at kende. Dvs. finde ud af, hvad man kan, og hvad man kan lide. Så bliver det lettere at give slip og give sig hen under den seksuelle akt, lyder erfaringen fra dem begge. 

Jacob: ”Der kan også være en stor støtte i at være sammen med en, der siger, at jeg er, som jeg er, og vi finder ud af det. Det er vi jo enormt gode til på andre områder. Vi er gode til at være kreative og prøve og prøve. Det skal vi overføre til seksualiteten. Det handler om at bruge det praktiske på en ikke-praktisk måde.” 

Sigrid: ”At udleve sin seksualitet er sindssygt vigtigt både i forhold til andre og i forhold til sig selv. Og det er vigtigt for alle mennesker. Vi vil gerne mane i jorden, at der er stor forskel på os og de andre. Det er vigtigt at huske, at alle mennesker har brug for nærhed, kærlighed og at blive set og rørt. Spørgsmålet er, hvordan mulighederne er for at udleve det.”

MUSKEL_191107_10004-1600px-aspect-ratio-1066-1067

Jacob Yoon Egeskov Nossell

Alder: 32 år

Uddannelse: cand. com. i socialvidenskab og journalistik

Job: Kommunikationschef hos Enactlab S/I

Diagnose: Cerebral Parese

MUSKEL_191107_10256-1600px-aspect-ratio-1107-1052

Sigrid Stilling Netteberg

Alder: 30 år

Uddannelse: cand. com. i socialvidenskab og kommunikation

Job: Udviklingskonsulent i Duos

Diagnose: Cerebral Parese

Del din mening

Skriv et svar

Gør som 4225 andre og få nye pærspektiver herGør som 4225 andre og få nye pærspektiver her

Ingen resultater