Fotograf Petra Kleis tager nøgenbilleder til projektet Pærfekt: Se billederne
I et samarbejde mellem portrætfotograf Petra Kleis og Muskelsvindfondens projekt Pærfekt sættes der fokus på kroppens mangfoldighed. Se billederne og hvordan de blev til.

I et samarbejde mellem portrætfotograf Petra Kleis og Muskelsvindfondens projekt Pærfekt sættes der fokus på kroppens mangfoldighed. Se billederne og hvordan de blev til.
Sammen med den anerkendte portrætfotograf Petra Kleis har Muskelsvindfondens projekt Pærfekt skabt en ny portrætserie, der udfordrer perfekthedskulturen og vores forestillinger om, hvordan kroppen ser ud.
Croquismodellerne Aina, Emil, Sofie og Frederik er foran kameraet – uden filter, uden skam, men med stolthed og styrke. Resultatet er en række ærlige billeder, der viser, at mangfoldighed ikke bare er smukt, men en nødvendighed.
Alt ved projektet gjorde, at jeg gerne ville være med. Pærfekt kan forhåbentligt være med til at give et mere realistisk billede af, hvordan kroppen kan se ud. Jo mere vi ser forskelligheden, jo mindre usædvanlig bliver den.
Fotograf Petra Kleis og Pærfekt udfordrer perfekthedskulturen med en portrætserie, hvor mennesker med handicap poserer nøgne. Med sit kamera skaber hun et trygt rum og insisterer på at møde modellerne med stolthed, sårbarhed og respekt.
Læs mere om, hvordan Petra Kleis har arbejdet med billederne her
You must be logged in to post a comment.
Ingen resultater
Fin kampagne – og dog
Jeg har selv været fysisk handicappet fra fødslen – Ortopædisk Hospital i Århus var mit faste holdepunkt. Er nu 86 år og mestrer stadigt mit selvstændige liv.
Da jeg var ung kæmpede Muskelsvindforeningen for retten til egn bolig, egne hjælpere, ret til uddannelse. Tilgængelighed.
Muskelvindfonden må mene, at tiden er inde til, at det er mediebilledet af ” Se min smukke krop”, de nu kan bruge kræfterne på.
Så er vi jo nået langt – jeg har dog min tvivl. Samfundet er ikke blevet mere tilgængeligt for mennesker med et handicap.
Med venlig hilsen
Mette Elisabeth Bruun, ergoterapeut.
Kære Mette
Tusind tak for din relevante kommentar.
Jeg kan glæde dig med, at Muskelsvindfonden i høj grad kæmper for retten til egen bolig, hjælperordning og tilgængelighed. Et fokus som desværre er mere relevant nu end nogensinde. Måske læste du vores artikler herinde om hjælperordningen i sidste uge samt ret til fysioterapi i denne uge?
Samtidig oplever vi, at perfekthedskulturen presser mange unge – både med og uden handicap. Derfor bruger vi også nogle kræfter på at udvide forståelsen af kroppe og normalitet i det offentlige rum. Vi tror nemlig, at kampen for eksempelvis tilgængelighed og arbejdet mod snævre kropsidealer hænger tæt sammen. Vi arbejder på flere parametre for at ændre samfundets men også den politiske diskurs, så vi kan sikre et bedre liv med muskelsvind. TAK fordi du følger med og holder os skarpe 😉 vh Suzanne, Redaktør på Pærspektiv.