Første gang jeg stiftede bekendtskab med Niels Overgaard, var da han udgav sin første bog, ”Det hele handler ikke om dig”, som jeg stadig synes er hans bedste til dato.
Her lærte jeg, at jeg dybest set lever efter, og tror på, de stoiske-principper, hvilket jeg aldrig før havde tænkt over. Men det at mene, at man selv har et ansvar for ens bevidsthed og ikke bare altid ligger under for skæbnens lunefulde ansigt, har været en gennemgående devise for mig.
Nogle kan godt slå sig lidt på de stoiske-principper, da det også kan tolkes som en anden udlægning af ”enhver sin egen lykkes smed”, der for en socialistisk-orienteret type som jeg, får det til at løbe koldt ned ad ryggen. Men jeg læser/tolker det i virkeligheden mere som en måde at tage magten over sig selv og sit sind tilbage på.
F.eks. havde jeg en gang en snak med en veninde, som er blevet mobbet op gennem sin skolegang og har store traumer heraf. Hun hørte det som om, jeg sagde, at hun selv var skyld i, at hun var blevet mobbet og blev selvfølgelig voldsomt provokeret og såret. Men det jeg sagde til hende, og mener, er, at vi er ikke selv herre over, hvad der sker med os, men vi er selv herre over, hvad vi gør med det.
Og som med alt andet Gajol-filosofi, så er det selvfølgelig kun en del af sandheden, for livet er så utroligt kompleks. Men jeg mener faktisk, at:
“Vi skal tage magten og ansvaret tilbage til os selv, for på den måde bliver vi stærke og frie i ånden.”
Lyt selvom du bliver provokeret
Jeg kan på det varmeste anbefale Pærspektivs podcast ”Små Samtaler” med Niels Overgaard – også selvom du måske bliver provokeret af ham eller ikke nødvendigvis er 100 procent enig med ham – for det er jeg heller ikke – men bare det, at det sætter nogle tanker i gang hos én, så er vi allerede nået et godt stykke ad vejen.
Jeg vil slutte med at afsløre, at jeg har levet hele mit liv efter en Melodi Grand Prix sang. Da jeg var 10 år i 1990, sang Birgitte Gade sangen ”ræk mig din hånd” (den blev desværre kun nr. 2), hvori der i omkvædet lød sætningen, som har siddet fast lige siden, nemlig:
“Foden kan lænkes, men ånden er fri…”
God lyttelyst
Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
Nyt millionløft til unges selvværd: croquistegning i folkeskolen
Fotograf Petra Kleis tager nøgenbilleder til projektet Pærfekt: Se billederne
Petra Kleis: “Det perfekte er kedeligt”
Se billederne: Muskelsvindfonden på Folkemødet 2025
Kender du forskellen på fordomme og stereotyper?
Digt: Sådan føles det for Jonas at være “forsøgsrotte”
Skeptiker melder sig under fanerne: Jeg vil være (mere) crip i 2026
Til alle hjælperytterne i vores liv
Prisvinder: “Det kan åbenbart betale sig at smide tøjet”
Janne Sander: “Her kan man skabe fælles fodslag mellem handicaporganisationerne på det lokale niveau”
Janne Sander: “Vi taler aldrig om døden
Anna Lin: “Jeg bliver kaldt modig, fordi jeg går i en stram kjole med en blød mave”
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
kv25s
lyds
nyheds
oplaeste-artiklers
overbliks
podcasts
politiks
portraets
qas
leders
smaa-samtalers
storys
fv26s
videos
posts
Ingen resultater