Politisk chef: Ankestyrelsen har spillet fallit. Nu håber vi på, at ombudsmanden kan hjælpe
Politisk chef i Muskelsvindfonden mener, at Ankestyrelsen, som er kommunernes kontrolinstans, har spillet fallit, og derfor må ombudsmanden i spil.

Politisk chef i Muskelsvindfonden mener, at Ankestyrelsen, som er kommunernes kontrolinstans, har spillet fallit, og derfor må ombudsmanden i spil.
Vi har i Muskelsvindfonden sendt tre sager til Folketingets Ombudsmand, hvor Ankestyrelsen tilsidesætter fakta. Ombudsmanden er den instans, som fører kontrol med det offentlige, og han har valgt at se på sagerne. Det gør han kun gør, når det vurderes nødvendigt.
Sagerne drejer sig om tre unge kvinder, som bliver nægtet kompensation for deres ekstraudgifter til handicapbil, fordi Ankestyrelsen lægger mere vægt på tilfældige tal fra kommunerne, end den mest valide tilgængelig statistik fra Danmarks Statistik, som Muskelsvindfonden har sendt til dem.
Tallene taler deres tydelige sprog – i hvert fald er de forståelige for andre end kommunen og Ankestyrelsen. Kun fem procent af alle kvinder mellem 18-24 år med bopæl i Aarhus by har ifølge Danmarks Statistik rådighed over bil. Alligevel når både Aarhus Kommune og Ankestyrelsen frem til, at den dengang 23-årige Kathrine, der bor helt centralt i Aarhus ville have haft bil, hvis ikke hun havde muskelsvind. Den konklusion når kommunen blandt andet frem til via generelle tal om, at antallet af enlige med bil er steget fra 35,5 procent i 2013 til 43 procent i 2023.
Ankestyrelsen når frem til den absurde konklusion via sit standardsvar om, at de ikke har grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn. Styrelsen fastholder altså, at det er et acceptabelt kommunalt skøn, selv om det er en afgørelse, der går direkte imod valid fakta. Og det er desværre ikke bare en enkel svipser fra kommune og Ankestyrelse. Det sker igen og igen.
Foto: Jakob Boserup
Ifølge loven skal borgeren sandsynliggøre, at de ikke ville have haft bil, hvis de ikke havde muskelsvind. Den opgave er umuliggjort af Ankestyrelsens nye praksis. Uanset hvor lav kvaliteten og relevansen er af den statistik, som en kommune lægger til grund for sin vurdering af ‘bilrådighed’, vil Ankestyrelsen ikke tilsidesætte den.
Resultatet er, at Ankestyrelsen ender med at stadfæste forkerte kommunale afgørelser – og dermed fastlægge en praksis – der er i uoverensstemmelse med loven, og som medfører, at borgeren ikke får den hjælp og støtte, som man ellers er berettiget til.
Samtidig står vi som borgere tilbage med en følelse af afmagt. Vi er kommet med de rigtige argumenter og har faktuelt ret, men bliver alligevel kørt over af myndigheder for hvem økonomi åbenlyst vejer tungere end retssikkerhed og livskvalitet.
Selvom Ankestyrelsen ifølge retssikkerhedsloven er øverste administrative klageinstans på socialområdet, har Muskelsvindfonden ikke affundet sig med styrelsens åbenlyse fejl. Vi har derfor indbragt en række sager for Folketingets Ombudsmand. Og Ombudsmanden har valgt at kigge nærmere ind i sagerne. Blandt andet har de sendt en række sager til Ankestyrelsen med, hvad vi tolker som spørgsmålet: ”Mener I virkelig, det I har skrevet?”
Med Ombudsmandens egne ord: ”Ankestyrelsen kan samtidig få lejlighed til at foretage en samlet vurdering af, om Kathrine Skov Larsen ud fra et objektivt sammenligningsgrundlag må antages at ville have haft bil, hvis ikke hun havde en funktionsnedsættelse…”
Kommunernes Landsforening har helt tydeligt fået mere og mere magt i Ankestyrelsen. Fysisk har det manifesteret sig i, at de er med i udvalg, der løbende påvirker Ankestyrelsens praksis. Det har betydet, at styrelsens neutralitet i ankesager er ved at fordufte.
Jeg håber inderligt, at de aktuelle sager fører til tre ting:
Julie Skjønnemann Strube har i syv år kæmpet for at få dækket de udgifter, hun har pga. sit handicap. To gange har Folketingets Ombudsmand måttet gribe ind i hendes sag – et sjældent syn og et tegn på et presset system, mener professor.
Læs mere her
Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
”De nye regler giver kun mening, hvis man elsker bureaukrati eller vil have folk med handicap til at give op”
”De nye regler giver kun mening, hvis man elsker bureaukrati eller vil have folk med handicap til at give op”
17-årige Johanne skrev et brev til kommunen – og det virkede
Ulovligheder, der betaler sig
Fakta afvises: Radikal ændring af regler gennemføres med lukkede øjne
Mie drømte om oplevelser med sine børn, inden hun dør af ALS. I stedet måtte hun bruge pengene på at komme i bad
Mennesker med handicap erobrede selv deres frihed. Så hvorfor frarøver vi den igen?
Tina har mistet arbejde og socialt liv – men det kunne være undgået
Charlotte med ALS venter på hjælp, mens hendes tilstand forværres
Sådan får vi råd til vores drømme i en hverdag med muskelsvind
Den glemte nedskæring: Unge med handicap betaler prisen for manglende hjælp
Nu skal regeringen svare på FN’s kritik af handicapområdet
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
lyds
nyheds
oplaeste-artiklers
podcasts
politiks
portraets
qas
leders
smaa-samtalers
storys
videos
posts
Ingen resultater