Du kender queer-bevægelsen, men hvad med crip?

Olivia Dahl er sociolog og forsker i handicapforståelser, herunder cripteori. Hun er selv født med cerebral parese, som er en hjerneskade, der som oftest er opstået pga. iltmangel før eller under fødslen, og som påvirker musklerne eller kognitionen. 

1

Hvad er cripteori?

Cripteori er både en identitet og en kritisk tilgang til alt det, vi betragter som ”normalt”. Man kan for eksempel crippe noget, hvilket handler om at gentænke det sociale fra et handicapperspektiv. I stedet for at inkludere mennesker med handicap i det, vi allerede opfatter som normalt, forsøger cripteorien at ændre, hvad vi ser som normalt.

Det handler om at bygge aktiviteter og samfundsstrukturer, der inkluderer mennesker med forskellige kroppe og sind fra starten – ikke kun ved at tilføje ramper og elevatorer til sidst.

Også fordi: hvis vi skaber en aktivitet, hvor personer med forskellige former for handicap kan være med, er det sjældent, at de kropskapable* ikke kan være med.

*At være kropskapabel betyder, at du ikke oplever fysiske begrænsninger i dine muligheder for at bevæge dig rundt i verden (red.)

2

Hvordan opstod cripbevægelsen?

Cripbevægelsen er inspireret af queerbevægelsen, som har taget ordet queer tilbage (queer betød oprindeligt ”mærkelig” eller ”udenfor”, red.) og omformet det til noget positivt. På samme måde har ordet crip, som oprindeligt betød ”krøbling”, fået en ny betydning i cripbevægelsen.

Her bruger man det som et udtryk for modstand mod omverdens stigmatisering, en stolt identitet og ser handicap som en værdifuld, kulturel erfaring, der ikke skal overkommes eller skjules, men anerkendes og fejres.

3

Hvordan adskiller cripteori sig fra andre syn på handicap?

Cripteori afviser idéen om, at mennesker med handicap lever ”på trods”. Der eksisterer en fortælling i samfundet om, at handicap er en fejl, vi skal overkomme.

Jeg har f.eks. gennem mit liv selv fået meget ros for, når jeg går ”normalt” og ”ikke-handicappet” Men hvorfor er der egentlig så meget skam og stigmatisering forbundet med handicap? Cripteorien påpeger, at handicap har ret og værdi i sig selv.

4

Hvordan har cripbevægelsen vundet indpas internationalt?

Cripbevægelsen er stadig ikke lige udbredt alle steder, men jeg har set interessante eksempler på, hvordan folk tager deres handicap på sig med stolthed. Jeg oplevede det for eksempel, da jeg var på et tog til New York for ikke så længe siden. En kvinde, der ikke umiddelbart så ud til at have et handicap, blev bedt om at forlade en handicapplads. Hun svarede højt: “I’m disabled!”.

Jeg blev virkelig overrasket over, hvor åben og “respektkrævende” hun tilsyneladende var omkring sin identitet som ”disabled”. Det var en helt anden tilgang, end jeg selv har haft og tillært mig – jeg ville nok på en diskret måde retfærdiggøre mig selv og den hjælp eller de hensyn, jeg har behov for, for ikke at vække for meget opsigt.

5

Hvad synes cripbevægelsen om ord som krøbling og spasser?

Cripteorien tager afstand fra nedværdigende skældsord som “spasser”. Men samtidig tager crip-personer jo også et nedsættende ord som “crip” tilbage. Spørgsmålet er måske nu, hvad et passende og kraftfuldt ord i en dansk kontekst kunne være.

Jeg synes i hvert fald, at vi skal opfinde et begrebsapparat, der formår at tolke handicap som andet end en individuel defekt, så vi i stedet forstår, at handicap er en kompleks menneskelig erfaring, der bringer værdi til verden. Så skal vi også rette fokus imod samfundets barrierer. Som jeg plejer at sige: Det er samfundet, der skal fixes – ikke mennesker med handicap.