Emil Falster: Vi får alle et handicap før eller siden

Det er lidt pudsigt. Dét, som egentligt burde samle os, har vi som samfund formået at få til at dele os; nemlig det at have et handicap. Samfundet og den måde, vi taler om mennesker med handicap på, er styret af et ‘os’ og ‘dem’.

Det er et af budskaberne fra handicapforsker i Bevica Fonden, Emil Falster, som er årets landsmødetaler:

“Det eneste, vi som mennesker kan være sikre på, udover at vi dør, er, at vi periodisk eller permanent vil leve med handicap på et eller andet tidspunkt i vores liv. Handicap er noget, vi alle sammen deler før eller siden,” siger han fra scenen på Musholm Ferie-, Sports- og Konferencecenter, hvor Muskelsvindfondens landsmøde afholdes og fortsætter:

“Netop derfor kan handicap også samle os, men det snakker vi sjældent om. Vi har lært at tænke om handicap som noget ”særligt”, ”afvigende” eller ”mærkeligt” – selvom det i realiteten er noget af det mest almindelige i verden.”

Det går den forkerte vej

Det er blevet sværere at leve med handicap i Danmark. Emil forklarer, at en af de primære årsager hertil, er, at vi lever i et ableistisk samfund. Ableisme er den diskrimination, der opstår på grund af den systematiske favorisering af mennesker, som ikke har et handicap.

“Vi lever i et samfund, der automatisk og systematisk privilegerer visse kroppe frem for andre. Vi har skabt et samfund kun til et afgrænset segment: mennesker, der lever uden handicap, kropslige variationer og kroniske sygdomme.”

Et ableistisk samfund skaber ulighed, og den vil ramme os alle før eller siden, hvis vi fortsætter med at skabe rammerne i vores samfund ud fra et ensidigt menneskesyn, fortæller han. 

Diskriminationen har voldsomme konsekvenser

En anden vigtig grund til, at det er blevet sværere at leve med et handicap i Danmark, er, at levestandarden er gået tilbage.  

Emil Falster fortæller, at der ingen nævneværdige forbedringer er sket ift. levevilkår for mennesker med handicap inden for de sidste 10 år.

“Der tegner sig nærmere et billede af afvikling fremfor udvikling,” pointerer han.

Og der er økonomisk ulighed i Danmark. 

Levevilkårene for mennesker med handicap er generelt faldet, som Emil Falster pointerer. I særdeleshed er det blevet sværere for unge med handicap at få den rette hjælp. 

Samtidig er levevilkårene for den store middelklasse i Danmark steget. Ifølge en analyse fra Københavns Universitet har middelklassen i Danmark oplevet en betydelig stigning i ressourcer, hvilket har bidraget til en forbedret levestandard.   

Levevilkår er afgørende for, hvilke interesser der ender øverst på dagsordenen i et demokrati.

Forskelle mellem socioøkonomiske grupper skaber nemlig betydelig ulighed i forhold til, hvilke gruppers ønsker og interesser der omsættes i politiske beslutninger og dermed repræsenteres. Det slår analysen fra Københavns Universitet fast, som Mads Andreas Elkjær, adjunkt ved KU, og Michael Baggesen Klitgaard, professor ved AAU, står bag:

“Særligt stærk er bekymringen for, at højindkomstgruppernes politiske indflydelse er vokset i en sådan grad, at politiske beslutninger skævvrides til ikke længere – eller kun sporadisk – at repræsentere flertallets ønsker og interesser,” skriver de. 

”Slip hestene løs og lad vognen stå!”

Politiske diskussioner om levevilkår for mennesker med handicap ender ofte ud i en diskussion om økonomi og prioriteringer. Her slår Emil Falster et slag for, at politikerne skal se anderledes og mere forebyggende på området: 

 “Lad mig sige det sådan her: Hvis der er noget, der koster mange penge, så er det at ignorere de afledte effekter, der er forbundet med at marginalisere den største minoritet i landet.”  

Emil Falster slutter af med et citat af Erik Clausen, som en opfordring til det fremtidige politiske arbejde i Muskelsvindfonden:

”Slip hestene løs og lad vognen stå!!”