Unge med handicap har sværere ved at få hjælp

Antallet af hjælperordninger er faldet med 22 procent på kun fire år, og antallet af ordninger til unge er faldet med 49 procent. Det betyder, at mennesker ikke får den rette hjælp og bliver isolerede i deres hjem. Det er meget alvorligt, mener Muskelsvindfonden

BOS2370-aspect-ratio-1917-1263

Jakob Boserup

100%
Af Suzanne Skærbæk Pedersen
06. juni 2024
Læsetid 3 min.
0

28-årige Mohammad Ansari er en af flere mennesker med muskelsvind, som har kæmpet med sin kommune i flere år for at få hjælp. Kommunen nægtede ham en hjælperordning, som ville betyde, at han kunne hyre personlige hjælpere. Uden faste hjælpere kunne Mohammad eksempelvis ikke komme på toilettet, når han skulle, tage en uddannelse eller forlade sin lejlighed impulsivt. I fem år var han isoleret i sit hjem. 

Mohammad Ansari

Fra fleksibel hjælp til hjemmehjælp

Mohammad er ikke alene om at opleve sig isoleret på grund af manglende hjælp.

Kathrine oplevede det samme og Josephine føler sig isoleret lige nu.

Tal fra Danmarks Statistik og Social- og Ældreministeriet viser, at antallet af hjælperordninger er faldet med 22 procent fra 1.890 i 2017 til 1.473,4 ordninger i 2021. Muskelsvindfonden oplever, at kommunerne i stedet tilbyder en billigere, men langt mindre fleksibel ordning, såsom hjemmehjælp. Hjemmehjælperne kommer på faste tidspunkter og ikke, når behovet opstår.  Muskelsvindfondens formand er rystet over tallene:

Situationen er alvorlig og uholdbar. Med hjemmehjælp fratages mennesker med handicap muligheden for at leve et aktivt liv.

Simon Toftgaard Jespersen

formand Simon Toftgaard Jespersen i en kørestol

“Helt konkret bliver man isoleret i sit hjem, da hjemmehjælpen skal foregå der, og det modarbejder hele grundtanken om kompensationsprincippet, nemlig at man med handicap skal kunne leve et liv på lige fod med andre. Udviklingen skal derfor stoppes,” siger Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden. 

Ekspert: Færre mennesker med handicap får den livskvalitet, de burde få

Muskelsvindfonden oplever ikke kun, at kommunerne skærer i, hvor meget hjælp mennesker med handicap modtager. Hjælperordninger er generelt også blevet sværere at få, og det rammer især unge med handicap, som fylder 18 år.

Antallet af hjælperordninger til personer under 24 år er faldet fra samlet 122 i 2017 til 62 i 2022. Det er et fald på 49 procent på fem år, mens antallet af personer med et svært handicap inden for aldergruppen er den samme. Se tal forneden.

Professor Per Nikolaj Bukh fotograf-William-Braendstrup

"Færre mennesker med handicap opnår den livskvalitet, som de kunne." Professor Per Nikolaj Bukh, foto: William Brændstrup

Det vidner om, at der foregår noget i kommunerne, hvor de er nødt til at prioritere i budgetterne.

Professor Per Nikolaj Bukh

“Der ses et markant fald i antallet af mennesker, som får tilkendt en hjælperordning. Det vidner om, at der foregår noget i kommunerne, hvor de er nødt til at prioritere i budgetterne.”Her har de fundet et sted, hvor de kan spare, men det betyder, at færre mennesker med handicap opnår den livskvalitet, som de kunne, siger professor i økonomistyring fra Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh og tilføjer:

“Det bedste kunne være at finde en løsning for det højtspecialiserede område, så bevillingerne ikke afhang helt så meget af kommunalbestyrelsens beslutning.” 

Støt Muskelsvindfondens arbejde og bliv medlem

Lille Muskelsvindfonden logo M gradueret standalone

Støt Muskelsvindfondens arbejde og bliv medlem

Bliv medlem

For få bevillinger og forkerte afgørelser

Udover at kommunen ifølge Muskelsvindfonden giver for få bevillinger, laver de også mange fejl i den kommunale sagsbehandling.

Alene i 2022 havde Muskelsvindfonden 119 klagesager på handicapområdet, hvoraf 52 var klagesager specifikt om hjælperordningen. 

– Det nye er, at flere og flere af ankesagerne handler om, hvorvidt man er berettiget til en hjælperordning eller ej, og det vidner om, at der er massive spareøvelser på områder i flere kommuner. Midt i alle fejlene sidder mennesker, der ikke bliver kompenseret for deres handicap, som loven lægger op til. I stedet bliver de opbevaret i eget hjem som et levende vidnesbyrd på et defekt system, siger politisk chef i Muskelsvindfonden, Thomas Krog og fortsætter:

– Der er brug for en handicapreform, som blandt andet omfatter en løsning på, hvordan vi kan løfte dele af det højtspecialiserede område som eksempelvis hjælperområdet ud af kommunernes forvaltning. Det er vigtigt, at vi sikrer et højt fagligt niveau, for dels at undgå de fejl, som kommunerne laver i dag, dels undgå kommunernes incitament til at sige nej for at spare penge.

Mohammad mistede sine ungdomsår

Efter fem år vandt Mohammad Ansari kampen mod Københavns Kommune. Men mange af hans unge år forsvandt, hvor han følte sig fanget i sin lejlighed. I dag har han fået en hjælperordning, som kan hjælpe ham, når behovet opstår. 

Jeg føler mig ikke længere frihedsberøvet og isoleret.

Mohammad Ansari

“Jeg kan leve livet. Jeg føler mig ikke længere frihedsberøvet og isoleret, og det er en befrielse ikke at skulle skemalægge min hverdag. Jeg føler mig meget mindre handicappet,” siger han.

 

Læs mere om Mohammad her

Udviklingen af BPA for unge

Modtagere af BPA-ydelse under 20 år over tid

Del din mening

Skriv et svar

Gør som 4225 andre og få nye pærspektiver herGør som 4225 andre og få nye pærspektiver her

Ingen resultater