Hendes parforhold er desuden hårdt prøvet, fordi hendes kæreste både skal tage sig af sit eget job og af hende. Ifølge Jeanette har han i realiteten to fuldtidsjob.
”Det er svært at være et kærestepar, når han også skal være min hjælper, og jeg frygter, at hvis jeg ikke snart får hjælp, går mit forhold i stykker. Og så ender jeg med at sidde helt isoleret tilbage og gå fuldstændig ned med flaget.”
Eksamen i handicappolitik
Når embedsfolk fra regeringen skal til eksamen hos FN’s handicapkomité, skal det handle om, hvordan det går med at leve op til handicapkonventionen.
Tilbage i 2009 besluttede vi i Danmark at tilslutte os handicapkonventionen og har dermed skrevet under på, at vi skal give mennesker med handicap de samme muligheder og rettigheder som alle andre.
I 2014 var Danmark sidst til eksamen, og dengang fik regeringen hård kritik for ikke at leve op til flere punkter i konventionen. Men ifølge en rapport, som Danske Handicaporganisationer sendte til FN’s Handicapkomité i samarbejde med Muskelsvindfonden og en række andre civilsamfundsorganisationer i starten af juli 2024, er det kun blevet værre siden dengang.
Problemerne handler ikke kun om manglende hjælp, men også om øget brug af tvang og frihedsberøvelse i psykiatrien, stor ulighed i sundhed blandt mennesker med handicap, et ufleksibelt uddannelsessystem og manglende inklusion på arbejdsmarkedet.
Potentielt en øjenåbner
Hos Danske Handicaporganisationer såvel som hos Muskelsvindfonden er der et håb om, at den forestående eksamen og mulige kritik kan blive en øjenåbner for regeringen og resten af det politiske landskab.
”Der er brug for en politisk holdningsændring, så vi går væk fra at se mennesker med handicap som en økonomisk belastning i samfundet og i stedet får flere ambitioner for mennesker med handicap. Og vi har brug for konkrete tiltag, så Danmark hurtigt kommer til at leve op til FN’s Handicapkonvention,” lyder det fra Danske Handicaporganisationers formand, Thorkild Olesen.
En del af samfundet
Jobcentret i Odder har tildelt Jeanette Strøm førtidspension, fordi hun ikke er i stand til at komme ud ad døren og hen på en arbejdsplads uden en BPA-ordning. Men Jeanette har ikke opgivet håbet om at komme til at bruge sin kandidatuddannelse i forretningsudvikling.
”Jeg drømmer om engang at blive en del af samfundet igen,” siger hun.
Foruden et arbejde drømmer hun om andre helt almindelige aktiviteter som at gå i biografen og til koncerter, lave frivilligt arbejde og se sine venner noget mere.
Derfor vil hun blive ved med at kæmpe for en BPA-ordning, siger hun. Spørgsmålet er, hvor længe hun er nødt til at leve med stress og gentagne depressioner, før hun får den hjælp, hun ifølge Muskelsvindfonden har tydeligt brug for og krav på.
Del din mening
Eller opret med din email
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
indses
interviews
leders
nyheds
podcasts
politiks
portraets
qas
smaa-samtalers
storys
videos
posts
Ingen resultater