Fra DR-monopol til streamingkaos: Hvad sker der med fællesskaber og fordomme, når vi alle har hver vores sandhed?

For nylig droppede jeg min tv-pakke og gik over til ren streaming. Jeg lever et aktivt liv og er sjældent hjemme, når flow-tv byder på programmer, som jeg gider at se. Nu er der gået et par måneder, siden jeg skiftede, og spørgsmålet, der nok meget naturligt melder sig, er, om jeg så er begyndt at se mere tv, efter jeg nu selv kan vælge, hvornår jeg vil se hvad.

Det korte svar er nej.

Et tveægget sværd

Når jeg ikke har set mere fjernsyn, efter at jeg gik over til streaming, tror jeg, at noget af forklaringen er, at der er alt for mange valgmuligheder.

Min tanke er, at fordi jeg kan se så mange forskellige ting, når jeg selv vil, behøver jeg ikke at se det lige nu. Det kan vente til en anden gang.

Et stort udbud er jo sådan set et luksusproblem, men hvis vi ikke passer på, kan det blive et tveægget sværd. Som sagt er det godt, fordi det fremmer det personlige valg.

Det er mindre godt, fordi sammenhængskraften bliver mindre, og fordi vi risikerer at få tunnelsyn og kun ser det, vi gerne vil se.

Før Danmarks Radios tv-monopol blev brudt tilbage i 1988, da TV2 sendte første gang, kunne man virkelig være dagsordensættende, for alle havde set det samme dagen i forvejen. Der var jo ikke andre tv-kanaler, så der var ikke andre valgmuligheder – ingen frihed. Hvis man ikke gad se det program, der blev sendt, kunne man ikke tage på kanalrundfart – kun slukke.

I tv-sammenhæng kæmpede man ikke om at få lov til at udlægge teksten – definere sandheden – for der var jo ingen at konkurrere imod.

Kampen om sandheden og det personlige ansvar

Med opblomstringen af de sociale medier behøver vi heller ikke at kæmpe om at definere sandheden på nettet. Vi kan i stedet finde interessefællesskaber med andre, som har den samme måde at se verden på som os selv.

Og dermed afhænger sandheden af, hvem man spørger. Det er der for så vidt ikke noget galt i – og dog. Hvis vi går rundt med skyklapper på, bliver vi lettere ofre for manipulation.

Misforstå mig ikke. Jeg længes ikke tilbage til monopoltiden. Pointen er bare, at nutidens mediebillede med sociale medier og streaming med valgmuligheder og -frihed også efterlader den enkelte med et større ansvar – et ansvar for at orientere sig bredt, så vi ikke ender med at opbygge ekkokamre, hvor der kun eksisterer én sandhed.