Vi ser handicappet først. Nu skal vi lære at se mennesket.
Danskernes usikkerhed i mødet med handicap har store konsekvenser for dem, det rammer. En ny kampagne skal nedbryde barrierer og inviterer til at møde mennesket først.

Danskernes usikkerhed i mødet med handicap har store konsekvenser for dem, det rammer. En ny kampagne skal nedbryde barrierer og inviterer til at møde mennesket først.

8 ud af 10 danskere føler sig usikre, når de møder et menneske med handicap. Det viser en ny undersøgelse, og netop derfor lancerer Danske Handicaporganisationer kampagnen Mød mennesket, der sætter spot på usikkerheden og på, hvordan den påvirker mennesker, der mødes med blikke, tavshed eller forkerte forventninger.
Selv små reaktioner – som tøven, undgåelse eller akavethed – kan skabe afstand og ramme en følelse af ikke at høre til. Kampagnen inviterer danskerne til at gøre op med berøringsangst og møde mennesket frem for handicap.
“Når vores undersøgelse viser, at 8 ud af 10 danskere oplever, at det er svært at møde mennesker med handicap, er vi nødt til at gøre noget. Med den nye kampagne ‘Mød Mennesket’ forsøger vi at tage fat om nældens rod, nemlig at det i sidste ende handler om at møde mennesket, hvor handicappet bare er en del af ligningen,” siger Simon Toftgaard Jespersen, som er næstformand i Danske Handicaporganisationer og formand for Muskelsvindfonden, og han fortsætter:
”Hvis vi alle kan øve os i at fokusere mindre på, at nogen er meget høje, går med tørklæde eller har et handicap, så er der mange møder og meget i samfundet, der vil blive nemmere.”
Kampagnen bygger på en ny undersøgelse blandt 1.000 mennesker med handicap. Undersøgelsen viser, at mødet med andre alt for ofte præges af fordomme, berøringsangst og manglende anerkendelse, selvom langt de fleste egentlig bare ønsker almindelig nysgerrighed og kontakt.
“Det handler ikke om at sige eller gøre det rigtige. Det handler om at gøre noget. For ellers risikerer vi, at mennesker bliver overset og holdt udenfor. Du behøver ikke forstå et handicap for at møde et menneske, og er du usikker, er du velkommen til at spørge,” siger Simon Toftgaard Jespersen.
Budskabet er enkelt: Hvis du synes, det er svært at møde et handicap, så mød mennesket.
Ønsker du at få hele undersøgelsen, som ligger til grund for kampagnen, kan du kontakte Dorthe Duvander, programleder i DH, på 4888 4094 eller dod@handicap.dk.
Simon Toftgaard Jespersen er som næstformand for DH talsperson på kampagnen.
Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
Mød mennesket
Muskelsvindfondens formand er valgt til toppost i DH
Thorkild Olesen: “Noget af det første, man kan tage fat på, er kommunelotteriet”
Danmark til eksamen i handicap: Jeanettes sag er en af dem, der trækker karakteren ned
Kender du forskellen på fordomme og stereotyper?
Forsker i fordomme: De kan være svære at bryde, men du kan godt
Fotograf Petra Kleis tager nøgenbilleder til projektet Pærfekt: Se billederne
Mennesker med handicap erobrede selv deres frihed. Så hvorfor frarøver vi den igen?
Iværksætter og succesrig influencer: “Jeg hader ordet inklusion”
Politisk ordfører fra LA: “Kære Simon.. Vi er faktisk ikke så uenige”
Du har altid et valg – medmindre du ikke har det
Vil du ud af dit ekkokammer?
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
kv25s
lyds
nyheds
oplaeste-artiklers
overbliks
podcasts
politiks
portraets
qas
leders
smaa-samtalers
storys
fv26s
videos
posts
Ingen resultater