Regeringen åbner for ny organisering af handicapområdet: BPA ud af kommunerne kan blive en del af løsningen

En lille sætning i regeringsgrundlaget kan have enorm betydning for mennesker med handicap.
I årevis har organisationer ønsket, at BPA-området blev fjernet fra kommunernes forvaltning. I regeringsgrundlaget er der håb at spore i sætningen fremhævet herunder.

Uddrag fra Det Politiske Grundlag for Firkløverregeringen skriver regeringen d. 33:

Gennemføre specialeplaner på den komplekse del af det højt specialiserede socialområde. Som en del af arbejdet med specialeplanlægningen flyttes ansvaret for de pågældende målgrupper fra kommunerne til regionerne, hvor opgaverne varetages af de nye sundhedsråd. Endvidere belyses, om opgaver inden for social- og handicapområdet også med fordel kan placeres i regionerne og sundhedsrådene.

At regeringen og støttepartierne med aftalen lægger op til at styrke opgavefordelingen på handicapområdet, glæder Muskelsvindfonden. 

“Vi er glade for, at regeringen og de to støttepartier ser ud til at have lyttet til de mange organisationer, borgere og fagfolk, der gennem flere år har peget på behovet for et opgaveflyt, og at der nu ser ud til at være en åbning. Mennesker med handicap skal mødes af medarbejdere med den nødvendige viden, og det kræver stærke faglige miljøer,” siger Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden. 

Han peger på, at netop BPA er et oplagt eksempel på et område, hvor opgaveflyt og derved specialisering kan gøre en mærkbar forskel. 

BPA er en livsafgørende ordning for mennesker med betydelige fysiske handicap. Derfor er det vigtigt, at området bliver organiseret på en måde, der sikrer høj faglighed, ensartede afgørelser og større retssikkerhed for borgerne.

Netværk: Den specialiserede viden skal styrkes

Muskelsvindfonden har sammen med organisationerne i BPA-netværket gennem længere tid peget på behovet for at samle og styrke den specialiserede viden på BPA-området.

For mennesker med et større fysisk handicap er BPA ofte forskellen på at kunne tage en uddannelse, passe et arbejde og leve et selvstændigt liv eller være afhængig af hjælp, der ikke giver samme frihed og fleksibilitet. 

Tal fra Danmarks Statistik viser, at både antallet af modtagere og nye tildelinger af BPA er faldende. I 2024 var der 1.414 modtagere af ordningen, og antallet af nye ordninger er faldet markant siden 2016. Særligt blandt unge er udviklingen bekymrende med et fald på knap 82 procent. 

“Det vi ser lige nu, er en stille men meget tydelig afvikling af BPA. Ingen har besluttet det, men alle kan se tallene. Hvis politikerne ikke griber ind, risikerer BPA reelt at forsvinde som mulighed – især for unge mennesker. Det betyder, at deres liv bliver sat på pause,” siger Lone Myrhøj, politisk chef i Muskelsvindfonden. 

“Derfor er det positivt, at regeringen nu ser på, hvordan handicapområdet kan organiseres mere specialiseret. BPA er et af de områder, hvor der er allermest brug for det.” (kan ændres lidt ift til aftaletekst) 

Et liv sat på pause

Bag tallene og de politiske diskussioner gemmer der sig mennesker, hvis liv bliver påvirket af den hjælp, de får – eller ikke får. 

En af dem er Kathrine Skov Larsen:

Kathrine Skov Larsen af Gorm Branderup

– Jeg kæmpede i næsten to år med kommunen for bare at kunne leve et liv på lige fod med andre, imens det føltes, som om mit liv var sat på pause. Mens andre på min alder levede deres ungdomsliv, var jeg i høj grad fanget i mit eget hjem, fordi jeg ikke fik den nødvendige hjælp, fortæller hun. 

For Kathrine handler det derfor om langt mere end administration og systemer. 

-Det svære var ikke kun ventetiden. Det var også hele tiden at skulle bevise, at jeg var ‘syg nok’. Det slider på ens værdighed at blive mødt med tvivl i stedet for tillid. For mig handler det i sidste ende om at blive mødt som et menneske med et liv, der skal leves. Ikke som en sag, der skal betvivles. 

Store forskelle fra kommune til kommune

Ifølge et fagligt udspil fra organisationerne i BPA-netværket skyldes tilbagegangen blandt andet, at kommunerne i stigende grad indsnævrer målgruppen for BPA og sidestiller ordningen med andre hjælpeformer som hjemmehjælp. 

Samtidig visiteres der i gennemsnit til mindre end én ny BPA-ordning om året per kommune. Det gør det vanskeligt at opbygge den nødvendige specialiserede viden og skaber store forskelle i praksis afhængigt af, hvor i landet man bor. 

Mange afgørelser bliver desuden ændret i klagesystemet, og mere end hver tiende sag ender i Ankestyrelsen. Ifølge organisationerne peger det på et system, der både er usikkert for borgerne og ineffektivt for myndighederne. 

Kommunerne har selv peget på, at området er komplekst og ressourcekrævende, fordi der er relativt få, men administrativt tunge sager. 

– Når der i gennemsnit visiteres til mindre end én ny BPA-ordning om året per kommune, er det svært at opbygge og fastholde den nødvendige ekspertise. Samtidig oplever mange borgere at møde nye sagsbehandlere undervejs i deres forløb, og så risikerer vigtig viden at gå tabt. Det er hverken godt for borgerne eller for kommunerne, siger Lone Myrhøj.

BPA-netværket: En national enhed 

Muskelsvindfonden og de øvrige organisationer i BPA-netværket foreslår derfor, at visitation og udmåling af BPA flyttes ud af kommunerne og samles i større og mere specialiserede faglige miljøer. 

Formålet er at sikre mere korrekte afgørelser, styrke retssikkerheden og gøre det muligt at opbygge den ekspertise, som et komplekst område kræver. 

For Simon Toftgaard Jespersen er spørgsmålet i sidste ende, om BPA også fremover skal være en reel mulighed for mennesker med omfattende handicap. 

“Udviklingen på det her område er stærkt bekymrende, og derfor er vi ganske enkelt nødt til at tage skeen i den anden hånd og se på alternative løsninger til den nuværende administration, hvis ikke det her skal fortsætte med at ødelægge flere borgeres mulighed for at leve et liv på lige vilkår med andre.”

Når regeringen nu lægger op til en ny organisering af handicapområdet, håber Muskelsvindfonden, at BPA-området bliver en del af løsningen. 

“Nu handler det om at få omsat ambitionerne til en model, der fungerer i praksis. Her bidrager vi gerne med den viden og de erfaringer, som Muskelsvindfonden og organisationerne i BPA-netværket har opbygget gennem mange år,” siger Simon Toftgaard Jespersen.