Undersøgelse: Hver fjerde socialrådgiver har følt sig presset til ulovligheder

En undersøgelse blandt socialrådgivere tegner et bekymrende billede. Mange oplever, at økonomiske hensyn og et ekstremt arbejdspres undergraver borgernes retssikkerhed. "Stærkt bekymrende" lyder det fra professor i socialret.

Forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening Signe Færch. (Foto:Lisbeth Holten)

Af Frederik Løkkegaard

02. december 2025

Læsetid 4 min.

Retssikkerheden er under pres i kommunerne

En undersøgelse med over 5.000 deltagende socialrådgivere afslører at over halvdelen det seneste år har følt sig tvunget til at træffe fagligt tvivlsomme beslutninger. Beslutninger som kan betyde, at udsatte borgere ikke får den hjælp, de har krav på.

Forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening Signe Færch advarer om, at socialrådgivernes faglighed bliver tilsidesat. Og konsekvensen er utilstrækkelige – og til tider ulovlige – afgørelser i kommunerne.

”Vi prøver at få råbt politikerne op – både nationalt og lokalt – for jeg oplever, at de ikke helt forstår, hvor alvorlig situationen er. Borgernes retssikkerhed og socialrådgivernes faglighed er udfordret i kommunerne,” siger hun og fortsætter:

”Vi er jo blevet socialrådgivere for at gøre en forskel for de mennesker, vi er i kontakt med. Det er noget af det mest frustrerende, at man kan se, hvad der skal til for at lykkes for borgerne, men ikke har muligheden for at gøre det.”

De vigtigste nøgletal:

6 ud af 10 socialrådgivere har mindst én gang det seneste år følt sig presset til at iværksætte en indsats, de selv vurderede, var utilstrækkelig.
Hver tredje socialrådgiver oplever, at økonomiske sparekrav vejer tungere end faglige vurderinger i sagsbehandlinger.
Hver fjerde socialrådgiver har endda oplevet decideret ulovlig praksis på arbejdspladsen – altså, at loven enten bevidst er blevet brudt eller omgået.

Professor: “Det rammer tilliden til det sociale system”

Retssikkerheden halter på socialområdet, og det undergraver tilliden til systemet, mener professor i socialret ved Aalborg Universitet John Klausen.

”Når næsten halvdelen af de sociale klagesager bliver omgjort, betyder det, at kommunernes afgørelser ofte er direkte forkerte eller så fejlbehæftede, at de må kendes ugyldige” siger han.

En midaldrende mand med lyst hår og skæg iført mørk blazer og lys skjorte ser direkte ind i kameraet med et neutralt udtryk mod en ensfarvet baggrund.

Professor i socialret ved Aalborg Universitet John Klausen.

Og det er bare de sager, der bliver anket. Undersøgelser fra Ankestyrelsen viser, at flere af de sager, der ikke er blevet anket, også er fyldt med fejl. Det kan der ifølge John Klausen være flere årsager til:

”Nogle kender ikke deres klagemuligheder eller forstår ikke klagevejledningen, nogle tror ikke på, at det nytter, og andre holder sig tilbage af frygt for at skade samarbejdet med kommunen.”

Det er stærkt bekymrende, hvis socialrådgivere føler sig presset til ulovlig sagsbehandling.

John Klausen understreger dog, at socialrådgivere som embedsmænd har pligt til at reagere.

For at afhjælpe problemerne peger han på, at socialrådgiveruddannelsen skal styrkes med langt mere fokus på jura:

”Jeg er meget bekymret over, hvor lidt jura – herunder forvaltningsret – de kommende socialrådgivere lærer. Der er reelt ingen garanti for, at alle studerende får den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at sikre retssikkerheden,” siger han og tilføjer:

”Desværre ser det ud til at gå den gale vej. En ny reform forkorter uddannelsen og nedprioriterer juraen yderligere.”

Dansk Socialrådgiverforenings egne løsninger:

Indfør lokale sagslofter: Der bør fastsættes en øvre grænse for, hvor mange sager den enkelte socialrådgiver kan have. Det kan være med til at nedbringe arbejdspresset og sikre mere tid til hver borger.
Flere kolleger og bedre normeringer: Med flere ansatte socialrådgivere og tilførsel af midler til området kan hver sag få den nødvendige opmærksomhed. Det vil give borgerne mere fagligt korrekte indsatser og give rådgiverne tid til at overholde lovens krav.
Styrket faglig ledelse: Endelig efterlyses en stærkere faglig ledelse i forvaltningerne. Lederne skal sikre, at det socialfaglige arbejde prioriteres, så medarbejderne ikke tvinges til at gå på kompromis med deres faglighed for at leve op til budgetter og mål

Derudover foreslår John Klausen at indføre konsekvenser for kommunerne med mange fejlafgørelser på socialområdet:

”Man kunne eksempelvis give kommunerne bøder eller godtgørelse til borgeren, når reglerne ikke bliver overholdt. Offentlige myndigheder kan få bøder for at overtræde databeskyttelsesloven, og visse steder er der større respekt for GDPR end for sociallovgivningen.”

Både socialrådgivere og eksperter efterspørger således politisk handling.

De ønsker at genoprette anstændige arbejdsforhold og -vilkår i socialforvaltningerne, så ingen borgere falder mellem stolene – og så retssikkerheden ikke længere sættes på spil af travlhed, manglende viden og sparekrav.