Henriette Kirkegård Rask er sygeplejerske og sexologisk rådgiver. Hun var projektleder på bogen ‘Berør – med ændret krop’ udgivet af UlykkesPatientForeningen og Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter.
1
Hvorfor er bogen vigtig?
Mange mennesker med handicap fortæller, at de undgår fysisk kontakt af frygt for forventninger, de ikke føler eller ved, om de kan leve op til.
Formålet med bogen er at skabe åbenhed omkring seksualitet og nedsat funktionsevne – det handler om at dele viden, oplevelser og erfaringer. Ønsket er, at bogen bidrager til, at flere tør tale om emnet – og derved mærker lyst og opbygger mod og nysgerrighed på intimitet og sensualitet. Bogen er vigtig i arbejdet med at nedbryde tabuer for den enkelte, det enkelte par og generelt i samfundet.
Nærhed, intimitet og seksualitet nedprioriteres, hvis det ikke helt ophører. Dette påvirker livskvaliteten og udfordrer den seksuelle sundhed. Der ses en højere skilsmisserate blandt ulykkesramte, og vi ved fra undersøgelser, at seksualiteten er hårdt udfordret, hvilket underbygger behovet for at støtte par og enlige i at søge seksuel sundhed.
Bogen ‘Berør – med ændret krop’ skal kunne netop dette – fungere som inspiration for par og singler, der lever med varige følger efter en ulykke, så de får mod på at tale om seksualitet. Derudover vil den kunne åbne for dialogen med de sundhedsprofessionelle.
2
Hvordan har I arbejdet med parrene?
Udvælgelsen af deltagerne er sket på baggrund af tillidsfulde samtaler, hvor vi har mødt mennesker, der turde åbne op og sætte ord på deres seksualitet med mod og nærvær. Gennem mit arbejde som sexologisk rådgiver har jeg haft et tæt samarbejde med hver enkelt deltager før, under og efter fotograferingerne og interviews, og det har været afgørende for, at vi kunne skabe et rum, hvor sårbarhed og styrke kunne træde frem side om side.
Forud for hver fotografering mødtes vi – deltagere, fotograferne og jeg – til en fælles samtale om, hvad vi ønskede, billederne skulle afspejle. Her talte vi om seksualitetens betydning, om balancer og forandringer, og om det visuelle udtryk, der bedst kunne understøtte netop deres historie. Det har været centralt for os, at billederne blev fortællende og ægte – og at de afspejlede den dybde, der også kommer til udtryk i lydfilerne.
Vi har skabt en tryg og rolig ramme omkring fotograferingerne – med alt fra picnic-kurve til praktiske forberedelser – så deltagerne blot skulle møde op med deres fortælling.
Stemningen har været præget af respekt og nysgerrighed, og flere af deltagerne beskrev efterfølgende dagen som meningsfuld, tryg og berigende.
Vi er dybt taknemmelig for den åbenhed og tillid, vi har mødt – uden den kunne dette værk ikke være blevet til.
Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
Hvor mange modeller ser du med handicap? Derfor betyder det noget for mennesker med handicaps kærlighedsliv
“På Tinder spørger fyre ofte, om jeg overhovedet kan have s3x”
Er det så vigtigt at have sex i et badekar?
William Korte: Jeg ville være kriminel, for kriminelle har man ikke ondt af
“Så tag mit hjerte i dine hænder – men tag det varsomt”
Johan Lauritsen: Jeg ville være normal
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
leders
lyds
nyheds
oplaeste-artiklers
podcasts
politiks
portraets
qas
smaa-samtalers
storys
videos
posts
Ingen resultater