MIT PÆRSPEKTIV

Johan Lauritsen: Jeg ville være normal

I mine teenageår drømte jeg om at være normal og få et "normalt" kærlighedsliv. Men hvad vil det overhovedet sige at være normal?

Bog-Topbanner-aspect-ratio-1917-1263

Foto: Jakob Boserup

100%
Af Johan Lauritsen
21. maj 2024
Læsetid 5 min.
0
Blogindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger og pærspektiver.

Hvad husker du bedst fra din tid som teenager?

Jeg ville være normal. Mine teenageår er – by far – den periode, som indtil nu har haft mest betydning for min udvikling som person. Jeg kom på efterskole i 2 år, jeg fik min første kæreste, jeg startede i gymnasiet og jeg flyttede i lejlighed. 7 år er jo mega lang tid i teenageårene, men der var ét tema, som hørte til alle mine teenageår; Jeg ville være normal. Det var en rejse, som startede med en Johan, som var ekstremt nysgerrig og begyndte at sætte spørgsmål ved alt. Dem som kender mig, vil nok tænke, at det gør jeg stadig, og det er selvfølgelig korrekt. Jeg taler som et vandfald.

Dernæst til en Johan, som oplevede konsekvenserne af ikke at kunne skelne imellem helt almindelige hormonforstyrret-teenage-tanker og udfordringer relateret til sit handicap. Jo ældre jeg bliver, jo mere føler jeg egentlig at there’s no such thing as handicap-relaterede udfordringer – udover de meget praktiske som f.eks. trapper.

Dernæst til en Johan som – faktisk helt ubevist – begyndte at teste, hvad der var op og ned i forhold til sit handicap. Jeg tror for alvor, det begyndte at gå op for mig på efterskolen, da jeg var mellem 15 og 17 år, at jeg faktisk var et helt normalt menneske ligesom alle andre.

Til sidst i teenageårene landede jeg på en Johan, som hvilede  i sig selv og ville noget med sit liv. Hovedsageligt ville være noget for andre og være til nytte med noget, jeg var god til. Sådan er jeg faktisk også i høj grad i dag.

For medlemmer

En sort silhuet af en hund i en legende stilling, med alle fire poter på jorden og halen buet opad. Hunden ser ud til at glæde sig. Silhuetten er enkel og uden yderligere detaljer. Baggrunden er gennemsigtig.

Søger du viden om livet med muskelsvind?

Klik her
Johan Lauritsen

Johan Lauritsen

Født i 2001

Bopæl: Valby

Han er selvstændig og har egen virksomhed med tre ansatte.

En fun fact: Johan skal have tørret sine tæer mindst fire gange hver morgen på forskellige tidspunkter helt ekstremt grundigt og unødvendigt.

Har du en særlig oplevelse, som du husker fra teenageårene?

Det er næsten umuligt for mig at udvælge én oplevelse fra alle 7 år, for damn der har været mange, som har været helt særlige og betydningsfulde. Men okay – der er faktisk én som vender tilbage lige for tiden: Min første elevfest og mit første kys. I know, nogen sidder måske og tænker ”kæft en kliché”, men der var bare så meget i det.

Kort fortalt, er det første gang, jeg er til ”voksenfest” og havde muligheden for at drikke alkohol, hvilket jeg i dag synes er åndssvagt, men det er en anden snak. Jeg var på et dansegulv med min kørestols klodsede facon, med en masse mennesker omkring mig som dansede og snakkede med mig helt upåvirket af stolen. Jeg tror det hovedsageligt var fordi, de var stive, men også fordi at jeg havde og har en masse personlighed, som jeg ikke længere var bange for at vise. Der var så en pige, som jeg havde et kæmpe crush på – som tog sig modet til at komme hen til mig og kysse mig (PÅ MUNDEN!?!?), på trods af stolen osv. Det føltes bare så vildt dengang. Jeg VAR attraktiv. Jeg VAR normal. Mit ”handicap” var ikke en begrænsning!

3 ting jeg ville sige til mig selv som teenager

  1. Dine jævnaldrende er MINDST ligeså usikre på sig selv som du er. Prøv lige at slap lidt af.
  2. Du er mega nice! Du bliver bare nødt til at lade være med at opføre dig som en person, du
    ikke er – klassens klovn.
  3. Hvorfor er du egentlig så bange for at snakke med hende den søde derovre? Hvad er det værste egentlig, der kan ske – og er det nu virkelig også så slemt at ”tabe-ansigt”?
Bog-Topbanner-aspect-ratio-1460-1263

Hvad drømte du om som teenager?

Som sagt ret udførligt ovenfor: At være normal. Hvilket jo også indebærer et kærlighedsliv, men altså hvad betyder normal overhovedet? Når man tænker over det, så er der jo mange hvis kærlighedsliv eksempelvis ikke fungerer på trods af, at de er ”normale”.

Hvad spurgte vennerne om?

Humor, selvironi og sarkasme har altid banet vejen for en masse oprigtige relationer og samtaler. Både i forhold til venner og i dating-regi. Kæft, jeg har mange dårlige scorereplikker, som bærer præg af humor og sarkasme, men som jeg på en eller anden måde altid har følt var en nødvendighed for at bryde den berøringsangst, som mange måske kan opleve.

3 gode råd til forældre, som får et barn med handicap

  1. Dit barn har et handicap men er ikke forkert – det er normalt. Folk med briller er vel heller ikke forkerte?
  2. Pas virkelig på med særbehandling, også ubevidst, og især når det kan føles som om, at der ikke er nogen anden udvej. Sæt krav til dit barn ud fra den person, du synes, de skal være.
  3. Husk på at dit barn ikke er et projekt du skal forme, men et menneske som kommer med
    sine helt egne holdninger. Også selvom det lige skal have lidt tid til at finde dem.

Del din mening

Skriv et svar

Gør som 4225 andre og få nye pærspektiver herGør som 4225 andre og få nye pærspektiver her

Ingen resultater