Velkommen til Crip Akademiet
Vi har brug for dig. Vi vil samle handicapbevægelsen i en fælles aktivistisk bevægelse. Vi begynder med Kommunalvalget 2025.

Vi har brug for dig. Vi vil samle handicapbevægelsen i en fælles aktivistisk bevægelse. Vi begynder med Kommunalvalget 2025.

Der er ikke nogen færdig plan for Crip Akademiet – vi prøver noget. Det er netop meningen. Det her skal vokse i fællesskab.
Crip Akademiet er stedet hvor vi ‘cripper’ samfundets fortælling om handicap.
Det hedder Crip Akademiet, fordi ‘Crip’ er en eksisterede international normkritisk og stolt handicapbevægelse, mens ordet ‘Akademiet’ signalerer læring, vidensdeling og hands-on aktivisme.
Her deler vi viden, som skaber en fælles handlekraftig styrke.
På Crip Akademiet får du værktøjer til, hvordan du kan gøre en konkret forskel. Find korte videoer med eksperter, guides til det gode debatindlæg og materiale du kan downloade, hvis du ønsker at være digital aktivist.
Når du ”Cripper”, vender du samfundsdebatten og insisterer på at fejre forskelligheder i stedet for at fixe dem.
Det er Muskelsvindfonden, som er initiativtager til Crip Akademiet, men bevægelsen Crip er ikke skabt af Muskelsvindfonden. Men vi er en del af den.
Begrebet ‘Crip’ stammer fra det engelske ord cripple (”krøbling”), der historisk blev brugt nedsættende. I dag genvindes ordet af en international bevægelse, som bruger det som et identitetspolitisk værktøj, et fællesskabsbegreb og til at udfordre normer.
Crip bevægelsen vil ændre handicap som en tragisk fortælling, hvor det er et personligt problem, og peger i stedet på at samfundets tilgang til handicap er tragisk og det reelle problem.
På samme måde som queer-bevægelsen har taget ordet queer tilbage, tager crip-bevægelsen ejerskab over et gammelt skældsord og gør det til et udtryk for stolthed frem for skam.
Det kan også bruges som udsagnsord, så man kan ‘crippe’ noget. Det vil sige, at man ændrer en tings tilstand i ‘crip’ retning.. At ‘crippe’ systemet er at ændre systemet til at dele værdier med crip bevægelsen. Læs mere om Crip-teori her.
Handicap Pride flaget Flaget hedder på engelsk “Disability Pride Flag”. “Handicap-pride” handler om at acceptere og hylde hver persons unikke træk og se det som en naturlig og smuk del af den menneskelige mangfoldighed”. (advarsel: ved at folde ud ser du det originale flag, som kan give reaktioner hos mennesker med syns- eller bevægelsesrelaterede handicap.)
Skabt i 2019 af Ann Magill
Det originale Disability Pride-flag blev skabt i 2019 af forfatteren Ann Magill, som har cerebral parese.
Flaget fungerer som symbol på bevidsthed, solidaritet, stolthed og accept. Flagets originale design viste farverige zigzag-striber på en sort baggrund. Zigzaggene symboliserede, hvordan personer med handicap må navigere omkring alle de barrierer, de møder.
Nyt design
Men da designet blev set på telefoner eller anden digital enhed, fremkaldte det symptomer hos personer med syns- eller bevægelsesrelaterede handicap. På samme tid kom fællesskabet med forslag. Magill finjusterede flaget til lige striber og afdæmpede farver. Striberne blev også omrokeret for at tage højde for personer med rød-grøn farveblindhed.

Magill sagde, at det nye design virkelig repræsenterer fællesskabet, fordi fællesskabet gik sammen for at løse et problem. Magill har frafaldet sin ophavsret til flaget, så alle frit kan bruge det.
Betydningen af farverne
Hver farvestribe har en betydning:
Rød – fysiske handicap
Guld – neurodiversitet
Hvid – usynlige handicap og handicap som endnu ikke er diagnosticeret
Blå – emotionelle og psykiatriske handicap, inkl. mental sygdom, angst og depression
Grøn – sanserelaterede handicap, herunder døvhed, blindhed, manglende lugt/smag, lydbehandlingsforstyrrelse samt alle andre sanserelaterede handicap
Den falmede sorte baggrund symboliserer sorg og vrede over for ofre for ableistisk vold og misbrug.
Den diagonale bånd (stribe) skærer igennem de vægge og barrierer, som adskiller handicappede fra det “normale” samfund — det repræsenterer også lys og kreativitet, der gennembryder mørket.
Del din mening
Eller login med din email
FOMO? Få en mail, når der sker noget nyt. Vær med i bevægelsen her
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
kv25s
lyds
nyheds
oplaeste-artiklers
podcasts
politiks
portraets
qas
leders
smaa-samtalers
storys
videos
posts
Ingen resultater