Onkel Reje er i gang med at give hånd til en kvinde på første række i det store Cirkus Summarum-telt.
“Børneorm er noget, man deler. Og snart har hun det også,” udbryder han og fortsætter rundt blandt publikum.
Lidt efter er han ved at tage sin sølvfarvede tricot af og stikker bagdelen frem for ”at dele ud”, som han siger. Han bliver dog stoppet af cirkusdirektøren og begynder i stedet at skråle hittet ’Det klør i min røv’, mens han spiller guitar og laver det universelle heavy-håndtegn med pege- og lillefinger i vejret.
Rundtomkring i teltet rokker både børn og voksne med i deres sæder og løfter hænderne for at gengælde tegnet.
Foto: Frederik Løkkegaard
Efter dagens sidste forestilling møder jeg den civile version af Onkel Reje, Mads Geertsen, i familieområdet bag teltet. Han står med hænderne i lommerne og en tilsyneladende stoisk ro, mens hans to døtre kommer løbende imod ham for at spørge om det ene og det andet.
Han har smidt sølvtricoten og har i stedet iført sig, hvad der godt kunne være en klassisk Mads Geertsen-uniform: rødstribet skjorte, kongeblå fløjsbukser, pink Nike-sko og et par gigantiske, firkantede briller i gul og lyserød. Skægget er det samme: stort og uregerligt.
Safespace
I en alder af 40 år skabte Mads Geertsen for første gang sin egen verden i form af Onkel Reje. Indtil da måtte han konstatere, at han ikke passede ind i andres verdener, og det viste sig at være en gave.
I dag udgør både Onkel Reje-programmerne og Cirkus Summarum-manegen et “safespace” – et stort, rummende fællesskab, som gør sig ud for et fællesskab, hvor der er plads til alle menneskers forskelligheder, også Mads Geertsens.
“Jeg har gennem livet fundet ud af, at jeg ikke er særlig socialt kompetent. Jeg er god til at stille mig op foran en masse mennesker, men ret dårlig til at finde ind blandt mennesker,”
Han er bedre til at stikke hånden i vejret og sige noget til en masse mennesker, end han er til at indgå i små fællesskaber i en skoleklasse eller på en arbejdsplads, siger han i den skurvogn, hvor vi nu har sat os.
“Den måde, jeg har løst det på, er ved at opfinde en figur, som også tør stille sig op og underholde og tale meget højt, men derudover er de grænser, Reje har, ikke de samme, som jeg selv har. Han er meget mere ligefrem. Så meget af det, Reje kan, er noget, jeg ikke selv er supergod til.”
Med Mads Geertsen i kulissen har Onkel Reje et sted at tale ud fra, og Mads Geertsen kalder endda følelsen af ikke at passe ind, som han mener, alle mennesker kender, for sin motor.
Del din mening
Eller opret med din email
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
indses
interviews
leders
nyheds
podcasts
politiks
portraets
qas
smaa-samtalers
storys
videos
posts
Ingen resultater