Muskelsvindfonden etablerer sorggrupper for folk, der har mistet til ALS
Ingen skal stå alene med sorgen efter at have mistet en nærtstående til ALS. Derfor lancerer Muskelsvindfonden nu sorggrupper for både efterladte partnere og børn over 18 år, der har mistet en forælder til ALS. Det skriver Muskelsvindfonden på deres hjemmeside.
I sorggrupperne er der plads til at dele tanker og følelser med andre, der har oplevet noget lignende. Her er der ingen forventninger om, at man skal komme videre eller være på en bestemt måde.