Du ringer bare, Søndergaard

Hatten af

Men alt det rundt om er interessant. Manden bag, Rasmus Søndergaard, har formået at skabe et helt nyt medieprodukt sammen med sit hold. Det kører på tværs af platforme som Twitch, YouTube, TikTok og Instagram på én gang.

De siger selv, at der har været to millioner unikke seere, og der er i hvert fald ikke nogen tvivl om, at de har fat i unge mennesker, som mange andre platforme har svært ved at nå.

Gæstelisten har spændt fra Anne Linnet, Casper Christensen og Christopher til The Minds of 99 og et væld af YouTubere, som jeg i min alder af 37 år overhovedet ikke kender.

Selv udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen skrev på Instagram, at han skulle hjem og se med efter et EU-møde.

Kendisland

Gæstelisten er uden tvivl fascinerende. Men jeg har også læst et sted, at der kun var otte kvinder ud af mere end 55 gæster, og umiddelbart var der ingen med handicap. Selvfølgelig var der ikke det.

Så derfor har jeg siddet og overvejet, hvad jeg ville svare, hvis jeg var blevet spurgt, om jeg ville deltage. Og svaret er ja. Et kæmpe ja med repræsentationshatten trukket helt ned over ørerne.

Men i det kendisland, der bliver tegnet op på streamen, har jeg vist ikke rigtig nogen plads.

Selvom det dog ikke fylder meget samlet set, har Sønderthon også haft eksempler, der virker i en retning af repræsentantion og det at gøre noget godt.

Loke Lund, som nogle måske kender fra Forræder, brugte sin fødselsdag på at åbne sit hjerte for tusindvis af seere. Han fortalte om et tilbagefald til anoreksi hen over sommeren og gav i den forbindelse penge til foreningen Somenta, der hjælper mennesker i mistrivsel.

Derudover samlede streamen mere end to millioner kroner ind til Knæk Cancer-showet på TV 2 på bare en enkelt dag.

En butler af en hjælper

Og så er der selvfølgelig Hr. Stig.

For dem, der ikke har set det, så er det butleren, der serverede morgente på sengen og lærte Rasmus Søndergaard gammeldags skik og pli. Han er på helt magisk vis efterfølgende blevet et ikon for god opdragelse og gode manerer.

Da Rasmus Søndergaard i løbet af Sønderthon deltog i P3 Guld, sagde han, at han uden hr. Stig ikke ville have klaret det. Det kender jeg godt. Jeg har også nogle mennesker, som jeg er dybt afhængig af, og uden dem ville jeg heller ikke være der, hvor jeg står i dag.

Så der er ikke nogen skam i at blive afhængig af andre menneskers hjælp. Men nok om det.

Du ringer bare, Rasmus!

Jeg sidder tilbage og forstår stadig ikke helt, hvorfor så mange synes, at det var så interessant. Men samtidig er jeg næsegrus af beundring over det og står fast ved, at repræsentation skal fylde meget mere i så vigtig en produktion.

Hvis der nogensinde kommer en Sønderthon 3.0, kan jeg kun drømme om, at den også bliver brugt til at tage livtag med endnu flere tabuer og give plads til endnu flere minoriteter. I har faklen, put nu noget ekstra gods i de kalorier og mange timers stream.

Og mangler du en gæst, kære Rasmus, så har jeg et par idéer.

Hr. Stig må gerne overtage for min hjælper i et døgn. Morgenteen klarer han fint, men lad os se, hvordan det går med resten.

Du må også gerne selv prøve kræfter med jobbet. Jeg er med på, at det lugter meget lidt af kendis. Men så kan chatten bestemme, hvad for noget tøj jeg skal have på, og om vi børster tænder i håndsæbe ligesom Lars Løkke.

Er du til noget mere gakket, så tager jeg gerne et 24-timers maraton i kørestol rundt om Gavnø. Eller hvad med menneske mod maskine, hvor jeg i al beskedenhed kan stille op i begge kategorier?

Kun fantasien sætter grænser.

Jeg er klar til at stille op. Jeg er klar til at slå et slag for repræsentation af mennesker med handicap, også i et medieformat som dit.

Du ringer bare, Rasmus Søndergaard.