Mig og min nye ven, robotstøvsugeren

“Far, hvad laver du?” spørger Alberte. Hun står midt på gulvet og kigger nysgerrigt op på mig.

“Jeg støvsuger,” svarer jeg.

Hun ser på mig. Lidt skeptisk. For hun ved da i hvert fald godt, hvad en støvsuger er. Du narrer ikke en treårig – og så alligevel 🙂

Jeg styrer – og det er nyt for mig

Siden jeg fik min robotstøvsuger for et halvt år siden, har jeg stået for en del af støvsugningen derhjemme. Og gulvvasken. Jeg styrer det hele fra min mobil – og det er nyt for mig. Rigtig nyt.

Efter et liv i kørestol har jeg aldrig set rengøring som noget, jeg kunne tage del i. Men teknologien har gjort noget, som ingen træningsøvelse og ingen fysioterapeut har lykkedes med. Og det stopper ikke ved robotstøvsugeren.

Mit hjem er efterhånden blevet et digitalt hovedkvarter. Jeg tænder og slukker alle lys i huset med Philips Hue – enten via telefonen eller med stemmen. Vi har Google-højttalere i stort set alle rum. De hjælper mig med at styre lyset, tænde fjernsynet, vælge programmer, sætte musik på, tjekke vejret – og kalde på mine hjælpere, når jeg har brug for det.

Jeg har røgalarmen koblet til min mobil og kan tjekke overvågningskameraerne udefra, hvis jeg hører en lyd eller nogen ringer på døren. Det giver mig en følelse af overblik og kontrol, som jeg ikke havde før.

Det handler om frihed

Det hele lyder måske som luksus, men for mig handler det om noget mere: Det handler om frihed. Om at kunne bidrage i hverdagen på mine egne præmisser. Om at være en aktiv del af mit eget hjem og mit eget liv.

Mig og min robotstøvsuger – vi er blevet et godt makkerpar. Og vi har en klar fordeling af opgaverne.

Jeg ser muligvis latterlig ud, når jeg sidder der i spisestuen og cruiser støvsugeren rundt via et lille joystick på mobiltelefonen. Men i en familie med små børn, hvor der altid er rod, kaos, krummer og sand fra børnehaven på gulvet, så gør det en stor forskel.

Det er måske bare en støvsuger for andre, som hader opgaven. Men jeg er decideret glad for at kunne bidrage på en ny front derhjemme.

Jeg kan dog endnu ikke klippe græsset eller tænde vaskemaskinen, men ærligt talt er det jo bare et spørgsmål om tid og en lille smule økonomi.

Simon Toftgaard Jespersen
Formand for Muskelsvindfonden