Debat: Lad os investere i det, der faktisk betyder noget

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Du kan også komme med din mening.
Send din tekst og et billede til susk@mudkelsvindfonden.dk

Uanset hvordan du kommer til at opfatte mit skriv her, så vil jeg gerne slå fast, at det er en vild opgave at skulle lede Danmark. Udfordringer er der mange af, hvor skal vi starte? Der er massive problemer i verden med krig og ufred, iltsvind i fjordene og kriser, der banker på i helt almindelige familiers hverdag.

Vi ser det i de tomme stole i folkeskolen, når skolevægring holder børn hjemme, og mange af os oplever hvordan, at det som menneske med handicap bliver tiltagende sværere at få hjælp.

Og det er jo bare et par eksempler, der viser diversiteten i, hvordan det også er at være statsminister.

Men altså det ville være et drømmejob. For med ansvaret følger muligheden for at ændre på ting.

Og hvis jeg var statsminister ville min overskrift være at flytte samfundets fokus fra kølig administration af alt fra daginstitutioner og handicapområdet til reel menneskelig investering.

Jeg er ikke blåøjet nok til at tro på snuptagsløsninger. Men jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor vi er blevet så forelskede i dokumentation, handleplaner og kontrol, at vi har glemt, hvem systemet egentlig er til for. Mennesker.

Vi kender desværre alt til det

I Muskelsvindfonden ser vi hver dag, hvordan handicappolitikken bliver indrettet efter styringslogik frem for menneskeligt potentiale. Vi taler om mennesker som en post på budgetter, vi skal minimere, i stedet for en ressource, vi skal frigøre.

Og ja jeg ved godt, at budgetter skal overholdes. Og nej jeg tror ikke, at nogen i systemet er bevidst menneskefjendtlige. Men de rammer, vi sætter på områder, der har med mennesker at gøre, kan af og til få det til at føles sådan.

Hvis jeg sad for bordenden, ville jeg indføre logikken fra det, man i sundhedsvæsenet kalder ‘prehab’. Eller på lidt kedeligt dansk, forebyggelse. Den knivskarpe indsigt, at det altid er billigere og bedre at investere massivt i et menneske, før skaden er sket, eller tilstanden forværret.

Invester i gode forhold i vuggestuer og børnehaver. Sørg for, at der er ressourcer til at tage hånd om og give plads til børnene i folkeskolen. Forebyg på en måde, der optimerer chancerne for, at så få mennesker som muligt møder bump på vejen, der rettidigt kunne være undgået.

Det modsatte sker

På handicapområdet ser vi lige nu det stik modsatte ske. I stedet for at give tager vi fra mennesker med handicap. Fundamentale friheder som bilen, BPA-ordningen og eller dækning af merudgifter.

Vi ved alle, hvad der sker, når mennesker mister muligheden for at komme ud af døren eller deltage i samfundet på lige fod med andre. Livskvaliteten falder, ensomheden presser sig på, sygdommen rykker ind, og regningen ender med at blive langt større i sidste ende.

Det er eksempelvis dokumenteret af Sundhedsstyrelsen (Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark…), at ensomhed fører til over 1.000 ekstra lægebesøg hver eneste dag og årligt koster over syv mia, i pleje, behandling og tabt produktion.

Men ja, det koster penge at investere i mennesker. Hele vejen igennem. Og kræver et langt sejt træk. Heldigvis sparer det ikke kun penge, at folk har det godt, det kan også give afkast.

Hvis jeg var statsminister ville jeg se mangfoldighed, det at have alle med, som en national konkurrencefordel. Det er ikke bare noget, jeg siger for at lyde smart. Store internationale undersøgelser fra eksempelvis McKinsey har for længst peget på, at mangfoldige teams præsterer markant bedre end gennemsnittet.

Hvis vi overfører den tankegang til samfundet og satser på universelt design og reel inklusion, styrker vi Danmarks samlede konkurrenceevne. Et samfund, der er indrettet til os alle sammen, er ganske enkelt et mere effektivt og modstandsdygtigt samfund.

Som statsminister ville jeg sikkert ryste lidt på hænderne over opgavens omfang. Men jeg ville aldrig vakle i troen på, at investering i mennesker er den eneste vej til en sund bundlinje. Både for statskassen og for vores fælles menneskelighed.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Du kan også komme med din mening.
Send din tekst og et billede til susk@mudkelsvindfonden.dk