Og I ser masser af muligheder for forbedringer på handicapområdet - mildest talt. Denne artikel er en forkortet version af en længere snak med Muskelsvindfondens formand, som du kan lytte til herunder
Vi var ikke helt klar her på redaktionen, da der blev trykket på valgknappen. Så vi har løbet lidt stærkt på det sidste, og det er der uden tvivl mange, der har.
Men visionen var til gengæld klar. På Pærspektiv ville vi lytte til vores brugere under valget og spredte vores budskabet via sociale medier og nyhedsbreve. Overskriften var: ”Hvis jeg var statsminister…”.
Jeg indkogte en lille fond på forslagene og endte med tre lydfiler og en pap-planche. Det tog jeg så med ind på Simon Toftgaard Jespersens kontor, som er formand for Muskelsvindfonden – som desuden også udgiver Pærspektiv.
Lyt til snakken her:
Og hvad mener I så? – Se listen herunder.
”Hvis jeg var statsminister, ville jeg sørge for BPA til alle, der havde brug for det, og havde mulighed for at leve deres eget liv. Hilsen, Helle Pedersens, Syddjurs Kommune, hvor der også er blevet skåret kraftigt ned fra 23 til 15, tror jeg, vi er i dag.
Tak for bidraget, Helle, som hun har indtalt på vores Bidragstelefon på tlf. 61 240 249.
Og hertil skal lige nævnes, at jeg ikke har nået at dobbelttjekke tallene fra Syddjurs Kommune. En af de ting, hun nævner, er BPA-ordningen, som er en fleksibel og personlig hjælpeordning til mennesker med handicap.
Tal fra BPA Netværket viser, at tildelinger – altså nye personer som får en BPA, er faldet med 70 procent siden 2016. Faldet i antallet af hjælperordninger er klart det, som flest af jer har kontaktet os omkring.
En anden som har ringet ind om BPA-ordningen er Niels Gilliamsen, som har en søn med muskelsvind. Han sætter lidt flere ord på og forslår en løsning, hvor BPA’en fjernes fra kommunernes administration:
“Hej, det er Niller, far til Victor med muskelsvind. Hvis jeg var statsminister, så skulle der være mere fokus på BPA-ordningerne. Jeg ville nok få det lagt over til regionen eller staten, sådan at det bliver mere ensartet. BPA-ordningen skal ikke være en ting, som kommunen kan skrue på eller fjerne, fordi de står og skal lave en spareøvelse, fordi de mangler penge i kassen. (red. forkortet) Hej, hej.”
Situationen på handicapområdet, som FN’s Handicap-konvention også har kritiseret Danmark for, er, at det er forskelligt, hvilken hjælp du får, alt efter hvilken kommune du bor i.
Formand Simon Toftgaard Jespersen sætter stort pris på disse glimt fra virkeligheden:
“Det med at tage BPA-området (red. sagsbehandlingen) ud af kommunerne er noget, vi er begyndt at arbejde med. Men jeg tror, det er vigtigt at sige, at det skal ses som en reaktion på den situation, vi er i omkring BPA’en, hvor især antallet af nytilkendegivelser er faldet enormt meget. Når vi siger ‘ud af kommunerne’, så har vi dog ikke nødvendigvis noget helt klart svar på, om vi gerne vil lave en statslig organisation, eller om det skal ligge på regionalt niveau, eller være en del af de her nye sundhedsråd.
Det ved vi ikke. Vi ved i hvert fald bare med sikkerhed, at det, der sker lige nu, det fungerer ikke,” siger formanden.
“Hvis jeg var statsminister, så skulle der være mere fokus på BPA-ordningerne. Jeg ville nok få det lagt over til regionen eller staten, sådan at det bliver mere ensartet. BPA-ordningen skal ikke være en ting, som kommunen kan skrue på eller fjerne, fordi de står og skal lave en spareøvelse, fordi de mangler penge i kassen.”
Niels Gillliamsen
“Hvis jeg var statsminister: Ville jeg tale om mennesker som værende mennesker uanset deres etnicitet, religiøse overbevisning, psysisk eller fysisk handicap, seksualitet osv. Vi går glip af ufattelig mange menneskelige ressourcer pga fordomme & snævre normalitetsbegreber.”
Anne Kløjgaard – læs hele Annes indlæg her
“Jeg vil sikre, at unge får en BPA, når de bliver 18, så de ikke skal kæmpe så meget og dræne dem, pga. uvisheden om hvad der skal ske, når de bliver voksne. Og så forældrene ikke kommer til at stå fortvivlet tilbage, men de føler den unge er klædt ordentligt på til et selvstændigt liv.”
Tina Olander
“Hvis jeg var statsminister, ville jeg starte med at sige det, som alt for få tør sige højt: Danmark svigter mennesker med handicap. Ikke i teorien. Ikke til festtalerne. Men i praksis. Hver eneste dag.”
Jane Brostrøm- læs hele Janes kommentar her
“Hvis jeg var statsminister, ville jeg starte med at spørge: Hvem har vi glemt? For når vi taler om frihed i Danmark, taler vi ofte om ytringsfrihed, valgfrihed og økonomisk frihed. Men vi taler alt for sjældent om den helt grundlæggende frihed – retten til at leve et liv på lige fod med andre.”
Josephine Andersen – læs hele Josephines kommentar her
“Hvis jeg var statsminister ville jeg give mennesker med handicap de hjælpemidler, de har brug for. Jeg ville give BPA til dem, der har brug for det. Samtidig skulle den ikke vurderes hvert andet år, hvis man har en sygdom, der udvikler sig til det værre.” Jeg ville give mennesker med handicap en bedre indgang til arbejdslivet. Jeg ville lave specialskoler, til dem, der har brug for det. Eller lave en massiv investering i folkeskoler, så der er plads til alle.”
Susanne Guldbæk
“Hvis jeg var statsminister så, vil jeg omgående sørge for at fjerne handicapområdet fra kommunerne og lægge dem direkte under Sundhedsministeriet også bruge alle de fagpersoner, som sidder i de forskellige handicaporganisationer til at lave et samlet koncept, som så gælder i alle kommuner.”
Majbritt Seeger
“Hvis jeg var statsminister, ville jeg ændre noget helt grundlæggende i handicapområdet. I dag er det kommunerne, der både skal betale for hjælpen og samtidig vurdere, om borgeren har ret til den. Det skaber et indbygget pres for at spare – også når mennesker reelt har brug for hjælp (…)” Derfor ville jeg flytte de faglige vurderinger væk fra kommunerne.”
Mikael Kian
”Hvis jeg var statsminister” ville jeg lægge ud med tre simple grundregler: 1. Tilskuddene til handicaområdet øremærkes så grundigt, at de ikke dækker andre huller i kommunernes økonomi. 2. nye initiativer i stil med ældrelov og beredskabsplan for sårbare skal ikke være forslag, men bindende for kommunerne. 3. Danmark skal begynde at leve op til EU’s intentioner i for eksempel AccessibleEU zero project i stedet for at lægge helt bagerst i forhold til mange andre lande”
Jesper Sandstrøm
“Med to tilfælde af ALS blandt mine allernærmeste, min mand og min søster, har jeg set, hvor vildt et “fast track” kunne have lettet vores hverdag og sparet os for opslidende frustrationer oveni sorgen, angsten og hvad har vi.”
Karen Hare
“Tænk hvis jeg kunne få skabt en verden, hvor man kan hjælpe mennesker med funktionsnedsættelser med at bekæmpe nedbrydning af kroppen og give os alle muligheden for at være aktive i det livsforløb der er tildelt.”
Erik Møller Nielsen
“Jeg vil sende flere unge i arbejdsprøvning, så de finder ud af, at de også kan være en resurse for samfundet, og man ikke bare bliver glemt , fordi man får førtidspension. Jeg vil lave en jobbank, som er tilrettelagt de handicappede. I stedet for man studerer en masse og ender med man ikke at kunne bruge sin uddannelse pga. det fysisk. ”
Tina Olander
“Hvis jeg var statsminister ville jeg investere ressourcer i socialrådgivernes arbejdsområder, så der er økonomi til at bevillige de fagligt korrekte indsatser til borgerne, og ved at indføre lokale sagslofter, som kan udgøre en øvre grænse for antallet af borgere, som én socialrådgiver kan have ansvaret på.”
Stine Færch, forkvinde, Dansk Socialrådgiverforenigen – læs hele hendes indlæg her
“Hvis jeg var statsminister, ville jeg lave et sundhedsvæsen, der også kan rumme og behandle mennesker med unikke behov.”
Mette Justsen – Læs hele hendes indlæg her
“Jeg vil gøre det lovpligtigt, at hjælpere er medindlagt, og de får kost på sygehuset. Hjælpere tager noget af presset fra sygeplejerskerne og SOSU assistenter, hvis de er medindlagte og gør, at man næsten er selvkørende på en stue. Og hjælperen kender sin borger og vil hurtigt kunne registrere, hvis der er forandringer i helbredet. Samt det giver tryghed at have en bekendt hos sig, når man er meget syg.”
Og vi snupper en mere fra Tina Olander
Der er kommet, som jeg startede med at sige, rigtig mange forskellige forslag ind til forbedringer. Og jeg har sat overskrifterne ind i billedet foroven.
En af de ting, der blev nævnt på vores Bidragstelefon var tilgængelighed af Samuel Carlsen.
“Mit navn er Samuel, og hvis jeg var statsminister, så ville jeg starte med at gøre alle caféer i Danmark tilgængelige. Rul en kæmpe kampagne ud, fordi det der er specielt ved caféer, det er, at du kan både mødes der som et socialt arrangement, du kan komme derhen og studere, og du kan arbejde der. Så på den måde kan vi få en indgangsvinkel til både arbejdsmarkedet, uddannelserne og det sociale miljø. Og jeg tror simpelthen, at Danmark har brug for, at der kommer flere mennesker med handicap ud i bybilledet og fylder, så folk kan se, at vi er en del af den her verden og få skabt noget empati. Tak.”
Formanden kan godt følge Samuel i ønsket om mere repræsentation:
“Repræsentation tror jeg betyder meget. Det betyder noget at møde det, man ikke kender. Så jeg synes ambitionen om at fokusere på universelt design, som gør, at alt i bedst mulig grad kan bruges af alle. Den ambition støtter jeg meget op om. Jeg ved bare ikke, om det er de små private erhvervsdrivende, som i forvejen har det svært, som skal stå først for, hvis vi svinger en hammer omkring tilgængelighed. (red. forkortet) ”
Simon pointerer, at Muskelsvindfonden ikke kun tænker på egne medlemmer, men også bredere. Det kan eksempelvis være svært at svinge en tilgængelighedshammeren over en lille café, som i forvejen kæmper med stigende fødevarepriser, og at folk måske holder lidt på pengene, når der er krig i verden.
“Og det siger jeg, fordi at jeg har meget fokus på altid gerne at ville have befolkningen med os i det, vi kræver, det vi drømmer om, eller det, vi kæmper for.”
Hvis du har lyst til at høre Simons bud på, hvad han ville gøre, hvis han var statsminister, så kan du læse hans klumme “Hvis jeg var Statsminister…” på pærspektiv.dk.
Jeg funderer stadig over, hvordan vi kan bruge alle jeres gode forslag. Måske sendes den som en opstartsbog til den kommende statsminister. Måske. Bliv i hvert fald ved med at sende dem til os. Skriv til susk@muskelsvindfonden.dk eller ring på 61 240 249.
Under valgkampen 2026 spørger vi dig, hvad du ville ændre for mennesker med handicap, hvis du var statsminister.
Alle stemmer er vigtige. Alle synspunkter tæller. Kort som langt.
Send dit bidrag til susk@muskelsvindfonden.dk eller indtal en besked på vores Bidragstelefon på:
61 240 249
Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
Få et overblik: En ting er, hvad partierne siger…
5 spørgsmål til partierne om handicap
Debat: Hvis jeg var statsminister, ville jeg ændre noget helt grundlæggende…
At træffe valg er som at gå på line – sådan holder vi balancen i handicapbevægelsen
Debat: Hvis jeg var statsminister, ville jeg sige undskyld…
Debat: Lad os investere i det, der faktisk betyder noget
Debat: Alarmklokkerne bør ringe på rådhusene og i byrådssalene
Du har altid et valg – medmindre du ikke har det
“Der skal være plads til bare at være Simon”
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
kv25s
lyds
nyheds
oplaeste-artiklers
overbliks
podcasts
politiks
portraets
qas
leders
smaa-samtalers
storys
fv26s
videos
posts
Ingen resultater