Her er jeres forslag med lidt flere ord på:
“Hvis jeg var statsminister, så skulle der være mere fokus på BPA-ordningerne. Jeg ville nok få det lagt over til regionen eller staten, sådan at det bliver mere ensartet. BPA-ordningen skal ikke være en ting, som kommunen kan skrue på eller fjerne, fordi de står og skal lave en spareøvelse, fordi de mangler penge i kassen.”
Niels Gillliamsen
“Hvis jeg var statsminister: Ville jeg tale om mennesker som værende mennesker uanset deres etnicitet, religiøse overbevisning, psysisk eller fysisk handicap, seksualitet osv. Vi går glip af ufattelig mange menneskelige ressourcer pga fordomme & snævre normalitetsbegreber.”
Anne Kløjgaard – læs hele Annes indlæg her
“Jeg vil sikre, at unge får en BPA, når de bliver 18, så de ikke skal kæmpe så meget og dræne dem, pga. uvisheden om hvad der skal ske, når de bliver voksne. Og så forældrene ikke kommer til at stå fortvivlet tilbage, men de føler den unge er klædt ordentligt på til et selvstændigt liv.”
Tina Olander
“Hvis jeg var statsminister, ville jeg starte med at sige det, som alt for få tør sige højt: Danmark svigter mennesker med handicap. Ikke i teorien. Ikke til festtalerne. Men i praksis. Hver eneste dag.”
Jane Brostrøm- læs hele Janes kommentar her
“Hvis jeg var statsminister, ville jeg starte med at spørge: Hvem har vi glemt? For når vi taler om frihed i Danmark, taler vi ofte om ytringsfrihed, valgfrihed og økonomisk frihed. Men vi taler alt for sjældent om den helt grundlæggende frihed – retten til at leve et liv på lige fod med andre.”
Josephine Andersen – læs hele Josephines kommentar her
“Hvis jeg var statsminister ville jeg give mennesker med handicap de hjælpemidler, de har brug for. Jeg ville give BPA til dem, der har brug for det. Samtidig skulle den ikke vurderes hvert andet år, hvis man har en sygdom, der udvikler sig til det værre.” Jeg ville give mennesker med handicap en bedre indgang til arbejdslivet. Jeg ville lave specialskoler, til dem, der har brug for det. Eller lave en massiv investering i folkeskoler, så der er plads til alle.”
Susanne Guldbæk
“Hvis jeg var statsminister så, vil jeg omgående sørge for at fjerne handicapområdet fra kommunerne og lægge dem direkte under Sundhedsministeriet også bruge alle de fagpersoner, som sidder i de forskellige handicaporganisationer til at lave et samlet koncept, som så gælder i alle kommuner.”
Majbritt Seeger
“Hvis jeg var statsminister, ville jeg ændre noget helt grundlæggende i handicapområdet. I dag er det kommunerne, der både skal betale for hjælpen og samtidig vurdere, om borgeren har ret til den. Det skaber et indbygget pres for at spare – også når mennesker reelt har brug for hjælp (…)” Derfor ville jeg flytte de faglige vurderinger væk fra kommunerne.”
Mikael Kian
”Hvis jeg var statsminister” ville jeg lægge ud med tre simple grundregler: 1. Tilskuddene til handicaområdet øremærkes så grundigt, at de ikke dækker andre huller i kommunernes økonomi. 2. nye initiativer i stil med ældrelov og beredskabsplan for sårbare skal ikke være forslag, men bindende for kommunerne. 3. Danmark skal begynde at leve op til EU’s intentioner i for eksempel AccessibleEU zero project i stedet for at lægge helt bagerst i forhold til mange andre lande”
Jesper Sandstrøm
“Med to tilfælde af ALS blandt mine allernærmeste, min mand og min søster, har jeg set, hvor vildt et “fast track” kunne have lettet vores hverdag og sparet os for opslidende frustrationer oveni sorgen, angsten og hvad har vi.”
Karen Hare
“Tænk hvis jeg kunne få skabt en verden, hvor man kan hjælpe mennesker med funktionsnedsættelser med at bekæmpe nedbrydning af kroppen og give os alle muligheden for at være aktive i det livsforløb der er tildelt.”
Erik Møller Nielsen
“Jeg vil sende flere unge i arbejdsprøvning, så de finder ud af, at de også kan være en resurse for samfundet, og man ikke bare bliver glemt , fordi man får førtidspension. Jeg vil lave en jobbank, som er tilrettelagt de handicappede. I stedet for man studerer en masse og ender med man ikke at kunne bruge sin uddannelse pga. det fysisk. ”
Tina Olander
“Hvis jeg var statsminister ville jeg investere ressourcer i socialrådgivernes arbejdsområder, så der er økonomi til at bevillige de fagligt korrekte indsatser til borgerne, og ved at indføre lokale sagslofter, som kan udgøre en øvre grænse for antallet af borgere, som én socialrådgiver kan have ansvaret på.”
Stine Færch, forkvinde, Dansk Socialrådgiverforenigen – læs hele hendes indlæg her
“Hvis jeg var statsminister, ville jeg lave et sundhedsvæsen, der også kan rumme og behandle mennesker med unikke behov.”
Mette Justsen – Læs hele hendes indlæg her
“Jeg vil gøre det lovpligtigt, at hjælpere er medindlagt, og de får kost på sygehuset. Hjælpere tager noget af presset fra sygeplejerskerne og SOSU assistenter, hvis de er medindlagte og gør, at man næsten er selvkørende på en stue. Og hjælperen kender sin borger og vil hurtigt kunne registrere, hvis der er forandringer i helbredet. Samt det giver tryghed at have en bekendt hos sig, når man er meget syg.”
Og vi snupper en mere fra Tina Olander
Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
Få et overblik: En ting er, hvad partierne siger…
5 spørgsmål til partierne om handicap
Debat: Hvis jeg var statsminister, ville jeg ændre noget helt grundlæggende…
At træffe valg er som at gå på line – sådan holder vi balancen i handicapbevægelsen
Debat: Hvis jeg var statsminister, ville jeg sige undskyld…
Debat: Lad os investere i det, der faktisk betyder noget
Debat: Alarmklokkerne bør ringe på rådhusene og i byrådssalene
Du har altid et valg – medmindre du ikke har det
“Der skal være plads til bare at være Simon”
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
kv25s
lyds
nyheds
oplaeste-artiklers
overbliks
podcasts
politiks
portraets
qas
leders
smaa-samtalers
storys
fv26s
videos
posts
Ingen resultater