MIT PÆRSPEKTIV

At træffe valg er som at gå på line – sådan holder vi balancen i handicapbevægelsen

Hvis handicapbevægelsen vil høres af de brede masser, skal vi evne både at have fokus på særinteresser og samarbejde – samtidig. Hvorfor er det så svært? Det spørgsmål stiller Mikkel Christensen i denne klumme.

Mikkel-Christensen-blog-aspect-ratio-1917-1263

Privatfoto

100%
Af Mikkel Christensen
13. marts 2026
Læsetid 4 min.
0
Blogindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger og Pærspektiver.
Hvis du har noget på hjerte så send noget tekst og et billede til susk@muskelsvindfonden.dk.
Du kan også lægge en besked på vores bidragstelefon på 61 240 249.

Mens jeg skriver dette, er det dagen derpå efter et online vælgermøde med fokus på handicappolitik. Debatten var sober, og der var deltagelse fra begge sider af det politiske spektrum i dansk politik. Mange tak for det. Seertallet, som lå på 345 personer, vidner om succesen. Måske er det for tidligt at bedømme noget sådant her knap et døgn efter arrangementet, men jeg synes, at det er et flot tal.

Jeg har været frivillig i handicapbevægelsen i en del år efterhånden, og jeg kan ikke huske, at jeg før har set et lignende arrangement.

Der har naturligvis været afholdt vælgermøder før, men jeg kan ikke huske, at forskellige handicaporganisationer før er gået sammen i et samarbejde om at afholde dem.

Tillykke med den flotte debut til Dansk Handicap Forbund, CP Danmark, Muskelsvindfonden og Lev. Arrangementet viser, hvad vi kan, når vi løfter i flok og er et eksempel til efterfølgelse – også når valgkampen er slut, og hverdagen banker på. Hvorfor ser vi ikke mere af det?

Frivillighed – et spørgsmål om ressourcer

Handicap- og patientorganisationer bæres meget ofte af frivillige kræfter. Flere steder er der et sekretariat tilknyttet, men størrelsen varierer meget. Frivilligt arbejde får man ikke løn for. Når jeg her skriver, at frivillighed er et spørgsmål om ressourcer, tænker jeg på de menneskelige af slagsen, og for mange med handicap er ressourcerne små. Der skal være tid og kræfter til det hele. At slå på vigtigheden af samarbejde imellem organisationerne, kan derfor virke som et selvmål. Et styrket samarbejde kræver nemlig, at de samme frivilligkræfter fordeles over flere organisationer, så der bygges bro imellem særinteresser, og så vi hæver os op i helikopteren og spørger: Hvordan bliver vi relevante for flere målgrupper samtidig?

Dilemmaet bliver åbenlyst, når vi husker på, at organisationerne bag vælgerarrangementet – og flere andre med dem – i sin tid blev skabt for at varetage medlemmernes interesser. CP Danmark skriver eksempelvis på deres hjemmeside, at de arbejder for at forbedre forholdene og livskvaliteten for mennesker med cerebral parese og deres pårørende. Skeler vi til Muskelsvindfonden, skriver de: ”Muskelsvindfonden er en medlemsforening for 3.300 mennesker med muskelsvind og deres pårørende.” Der er altså små, men vigtige forskelle i deres fokus. Naturligvis er der det. Det skal der være. Det er jo to forskellige organisationer.

Med det i baghovedet har det sikkert været noget af en øvelse at skulle blive enige om nogle overordnede temaer for vælgermødet. Den svære balanceakt består i, at hver organisation både gerne internt vil kunne signalere til medlemmerne, at man varetager lige netop deres særinteresser, og at man eksternt gerne samtidig vil signalere til de andre organisationer, at man er klar til et samarbejde om at sætte vigtige emner på dagsordenen op til et valg.

Får du lyst til at gøre noget?

Man kan læse meget, men samtidig mangle den gode idé til at handle.
Find inspiration, fællesskab og gode råd til, hvordan du kan gøre en forskel på Crip Akademiet.

Før mig til Cripakademiet.dk

Hvem får pengene, og hvem tager æren?

Alting bliver gradvist dyrere, og i mange handicap- og patientorganisationer er pengene små. Ofte er der simpelthen ikke plads i budgetterne til at afholde arrangementer, som kan fastholde medlemmer og ikke mindst tiltrække nye. Det er synd, for organisationerne lever af deres medlemmer. For mange er løsningen på økonomien at søge midler eksternt hos forskellige fonde. Alle søger om den samme pose penge. Nogle er heldige at få støtte. Andre er ikke. Sådan er det. Det ved alle, så derfor bliver det et kapløb om at skrive de bedste ansøgninger først. Det avler en uheldig og usund kultur, hvor man ser hinanden som konkurrenter.

Hvorfor går man ikke sammen i forskellige klynger, så man kan søge større projekter og således ramme en bredere målgruppe?

Mange medlemmer lever i en presset hverdag. De har hverken tid eller overskud til at forholde sig til andet end det mest nødvendige. Store samarbejdsprojekter er derfor måske sværere at retfærdiggøre internt i organisationerne over for de enkelte medlemmer.

Én bevægelse – flere stemmer

Her tror jeg, at vi skal begynde at fokusere på det, der samler os, frem for det der skiller. Vi skal huske på, at vi alle er en del af én og samme handicapbevægelse. Ja, der er mange stemmer, mange dagsordener at tage hensyn til. I stedet for at opfatte stemmerne som dilemmaer, vi skal løse eller ensrette, skal vi se dem som et grundvilkår, som vi er nødt til at kunne navigere i. Vi skal kunne balancere interne særinteresser og eksternt samarbejde i en kompleks verden. Nogle gange vil det give mening at varetage vores særinteresser i de enkelte organisationer, og andre gange vil det give mening at søge det brede samarbejde på tværs, så vores ord får større vægt, og vi kan tale med en stærkere stemme. Hvad vi vælger at gøre, må afhænge af situationen. Pointen er, at vi ikke behøver at vælge enten-eller. Vi kan godt vælge både-og. Vi kan godt varetage vores særinteresser igennem samarbejde.
Tilbage ved aftenens vælgerarrangement var de tre temaer – retssikkerhed, BPA-ordningen og botilbud med til at strukturere debatten og understregede, hvorfor samarbejde giver mening lige præcis her. Temaerne repræsenterer udfordringer, som går på tværs af handicapbevægelsen. Alle kender dem enten fra deres egen hverdag eller venner og bekendte. De udfordringer er både særinteresser og samtidig så meget mere. De er forudsætningerne for, at vi kan leve et værdigt liv – alle sammen.

Tak for et godt vælgermøde.

Blogindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger og Pærspektiver.
Hvis du har noget på hjerte, så send noget tekst og et billede til susk@muskelsvindfonden.dk.
Du kan også lægge en besked på vores bidragstelefon på 61 240 249.

For medlemmer - og dig som overvejer at blive det

Søger du viden om livet med muskelsvind?

Klik ind på muskelsvindfonden.dk
Mikkel-privatfoto-rotated-aspect-ratio-1008-1833

Om Mikkel Christensen

  • Har cerebral parese (CP) i benene.
  • Er uddannet cand.mag. i international virksomhedskommunikation fra Syddansk Universitet i Odense.
  • Arbejder hos Videnscenter om handicap.
  • Engageret i frivilligt arbejde hos blandt andet Ungdomskredsen i Dansk Handicap og SUMH.
  • Bruger desuden fritiden på at læse bøger, skrive digte, se film, høre musik og være sammen med familie og venner

Del din mening

Skriv et svar

Ingen resultater