Debat: Når man ikke passer i kassen, passer behandlingen heller ikke

Blogindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger og Pærspektiver. 

Hvis jeg var statsminister, ville jeg lave et sundhedsvæsen, der også kan rumme og behandle mennesker med unikke behov.

Nu hvor folketingsvalget er udskrevet, har jeg en beretning om, hvor slemt det står til i sundhedsvæsenet, når man kommer som en patient, der afviger fra standarden. Det er vigtigt at danskerne sætter krydset hos de kandidater, der er klar over, at det ikke er alle som passer ind i de gængse kasser.

For 3 uger siden pådrog jeg mig en skade i knæet, der var så smertefuld, at jeg måtte besøge akutmodtagelsen.

Desværre var det søndag, og jeg møder en læge, der arbejder på halvt blus. Han prikker lidt til knæet, der hvor det gør ondt, og gætter sig frem til, at jeg har fået en skade i et ledbånd i knæet. Søndagslægen mener ikke, det kan betale sig at tage et røntgenbillede. Jeg spørger mig selv, om det er fordi jeg allerede har et handikap og sidder i kørestol, at det ikke kan betale sig, at undersøge min skades omfang?

Egentlig havde søndagslægen ikke tænkt sig andet end at sende mig hjem for at lade knæet hele ad sig selv, uden gips eller smertestillende. Der blev ikke taget højde for, at jeg mangler muskler, der kan støtte og holde knæet på plads, samt give det fred, mens det heler.

Jeg fik allernådigst en skinne på knæet, da enhver bevægelse eller berøring var yderst smertefuld, og mine hjælpere ellers ikke ville kunne udføre deres arbejde. Smerterne næste dag var så kraftige, at det alligevel var nødvendigt at få udskrevet morfin af egen læge, for at jeg kunne komme ud af sengen.

Ikke usædvanligt for os “unikke”

Ugen efter måtte jeg igen besøge akutmodtagelsen pga. stærke smerter. Her møder jeg personale, der intet aner om muskelsvind. De bekymrede sig mere om potentielle gnavesår, nu hvor jeg sidder i kørestol, end at få afklaret skadens omfang. Til sidst gav de mig modvilligt fuld gips på knæet, da det gik op for dem, at jeg under ingen omstændigheder kan genvinde styrken i knæet.

Der er nu gået 3 uger i alt, jeg venter stadig på at få en afklaring på skadens omfang, og hvor længe jeg endnu skal være afhængig af morfin til at dække smerterne.

Jeg kom ind på ortopædkirurgisk hele 2 uger efter skaden skete. I modsætning til akutmodtagelsen, lyttede ortopædkirurgen til mig og besluttede sig endelig for at tage en CT-scanning. Kirurgen gav mig en henvisning til at akut scanning, som desværre blev afvist af radiologerne. Jeg venter derfor endnu på en indkaldelse, hvilket jeg har fået at vide, kan tage et par uger yderligere.

Desværre er mit forløb ikke usædvanligt for os der er Unikke. Sundhedsvæsenet har svært ved at håndtere mennesker, der er udenfor det standardiserede behandlingsforløb. Jeg vil derfor understrege at det er ekstremt nødvendigt, du sætter krydset ved de kandidater til folketinget, som er indstillet på, at sundhedsvæsenet også skal kunne rumme og behandle mennesker med unikke behov.