Nyhedsoverblik

 

Tilbage til forsiden

20/10/2026

Muskelsvindfonden sætter fokus på unges pres for at ligne hinanden

Halvdelen af unge mellem 15 og 18 år oplever, at udseendet har betydning for, om de føler sig accepteret. Det viser en undersøgelse fra Sex og Samfund. Nu sætter Muskelsvindfonden med en ny Pærfekt-kampagne fokus på de snævre kropsidealer, der præger unges hverdag. Det skriver Muskelsvindfonden i en pressemeddelelse.

Kampagnen viser fire næsten ens, AI-genererede unge med overskriften ”Book os før vi alle ser ens ud”. Fra uge 43 kan kampagnen opleves på Kultorvet i København.

Muskelsvindfonden opfordrer samtidig ungdomsuddannelser til at booke det gratis undervisningsformat Pærfekt Croquis, hvor elever tegner forskellige kroppe og diskuterer perfekthedskultur.

Ifølge en evaluering fra Børns Vilkår har 63 procent af de deltagende elever fået et mere nuanceret syn på deres egne og andres kroppe efter et besøg fra Pærfekt.

Muskelsvindfondens formand, Simon Toftgaard Jespersen, understreger, at kampagnen ikke handler om at udskamme unge for at ville ligne hinanden, men om at mindske presset for at leve op til urealistiske kropsidealer og skabe mere inkluderende fællesskaber.

Kopier link

Seneste nyt

20/10/2026

KL undersøger fejl i sagsbehandling

Kommunernes Landsforening, KL, undersøger nu, hvad der er grunden til, at klagesager i kommunerne i høj grad bliver hjemvist til genbehandling af Ankestyrelsen. Det skriver KL.dk.

Når en borgers sag hjemvises i Ankestyrelsen kan det være et udtryk for enten fejl i afgørelser eller mangler i sagsbehandlingen. På børnehandicapområdet er det eksempelvis 48 procent af sagerne, som blev hjemvist i 2026.

De høje tal bliver ofte brugt af handicaporganisationer til at måle kvaliteten i sagsbehandlingen. Det kan du læse ud fra denne artikel, og her om socialrådgivernes arbejdsvilkår.

Den nye undersøgelse fra KL skal kaste lys over, hvad sagernes endelige udfald bliver. Mere end 30 kommuner deltager i undersøgelsen, som dækker børne- og voksenområderne.

Kopier link
18. oktober
18/10/2026

Samuel har en hel minoritet med på café

Samuel Carlen er 23 år og født med en form for muskelsvind, der stadig ikke er diagnosticeret.
Han føler sig nogle gange som aktivist, bare fordi han går på café.

“Jeg kan ikke bare være Samuel, når jeg går på café. Mit handicap gør mig til repræsentant for en hel minoritet. Men det siger mere om vores samfund end om mig,” siger debattør Samuel Carlsen.

Han beskriver sig selv som kaffenørd og har sin egen kaffevirksomhed, CoffeeAble, hvor han vejleder caféer i tilgængelighed.

Læs eller lyt til Samuels tanker og deltag i debatten. 

 

Kopier link
13. oktober
13/10/2026

Rekordmange unge får afslag på handicaptillæg

Antallet af ansøgninger om handicaptillæg fra studerende med psykiske funktionsnedsættelser er steget markant. Men der har heller ikke førhen været så mange, der har fået afslag. Det skriver TV2 Nord.

Fra 2020 til 2025 steg antallet med 70 procent – fra 3.997 til 6.800 ansøgninger.

I 2025 havde 77 procent af modtagerne af handicaptillæg en psykisk funktionsnedsættelse. Og allerede i 2026 har antallet af ansøgninger oversteget niveauet for hele 2025, selvom året endnu ikke er omme.

Kopier link
13/10/2026

Antons livsforlængende medicin er for dyr

Anton Foged Stuhr er 22 år og forventer at være død om 14 år, selvom hans liv kan forlænges af en pille. Det skriver Jyllands-Posten.

Anton har muskelsvinddiagnosen Friedreichs ataksi, og medicinen er ikke godkendt i Danmark, da den er for dyr. Den er ellers godkendt til brug i EU, og tages da også i brug i flere lande på kontinentet. ⁠

Artiklen er bag betalingsmur.

Kopier link
13/10/2026

Astrid vil gøre op med fordomme om sex og handicap

Astrid Siemens Lorenzen har cerebral parese og oplever, at hendes seksualitet overses, fordi hun lever med et fysisk handicap. Det skriver DR.

Og Astrids oplevelse er snarere reglen end undtagelsen. Sådan lyder det fra William Korte, forperson i Sammenslutningen af Unge med Handicap.

Det kan ifølge William skabe tvivl hos mennesker med handicap om, hvorvidt deres seksuelle lyster og interesse for sex er acceptable. Han efterlyser derfor større synlighed i medierne og en styrket indsats mod fordomme i sundhedssektoren.

Kopier link
8. oktober
08/10/2026

Vejle Kommune holder fast i hjernetest

Vejle Kommune holder fast i behovet for at gennemføre en undersøgelse af Peter Skov Jørgensens hjerne, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Kommune har bedt om en undersøgelse af hjernen hos Peter Skov Jørgensen, fordi han har bedt om flere timers hjælp i den hjælperordning (BPA), som han er bevilliget.

Peter Skov er formand for Handicaprådet og har muskelsvind, som er en fremadskridende tilstand.

Artiklen er bag en betalingsmur

 

Kopier link

Ingen resultater