Preben Steen: AI – din tavse bisidder
Jeg bruger ofte AI til at udfærdige eller justere mine skriv til Ankestyrelsen og kommunen.

Jeg bruger ofte AI til at udfærdige eller justere mine skriv til Ankestyrelsen og kommunen.

Vi kender det allesammen. Os med et handicap. Det vælter ind med opfølgninger, dokumentationskrav og spørgsmål fra kommunen. I tide og i utide – ja, faktisk altid når overskuddet er mindst.
Mange af os er født ind i systemet. Vi er vant til at kæmpe. Både med sundhedsvæsenet og kommunen. Men alligevel kan det godt være hårdt og tappe os for meget af dén energi, som vi i forvejen ikke har så meget af.
Derfor kommer der her et råd, som i hvert fald har lettet min hverdag, og som jeg har lyst til at give videre til dem, der måske ikke lige har tænkt muligheden. Og det er faktisk ikke raketforskning. Jeg benytter ofte AI – og typisk ChatGPT – til at udfærdige eller justere mine skriv til Ankestyrelsen, kommunen eller andre tunge instanser.
Senest har jeg benyttet AI som hjælp til at forfatte en patientklagesag og til formuleringen af en forsikringsskadesag. Problemet med mange af disse omfattende sager er jo typisk, at de kan trække ud. Og faktisk ofte så længe at man har glemt alt, man selv i første gang har skrevet, når afgørelsen så endelig kommer – og man så herefter typisk skal anke. I disse situationer er AI min bedste ven.
Det er væsentligt at pointere, at man ikke må lægger personfølsomme oplysninger ind i sprogmodeller som ChatGpt. Det vil sige, at man skal sørge for at fjerne egne oplysninger samt oplysninger på kommunens medarbejdere så som navne, kontaktoplysninger, cpr numre o.lign. inden dokumenter uploades til AI.
Du kan læse mere om god skik for brug af AI hos Digitaliseringsstyrelsen. Klik her.
Jeg fodrer simpelthen bare maskinen med de mange udvekslede PDF’er eller mails, og så beder jeg den hjælpe mig med at skabe et hurtigt overblik eller direkte lave et udkast til et svar klar til mig. Det sparer mig for utroligt meget tid. Og lad mig være helt ærlig. Nogle af de her sager ville jeg aldrig have kørt videre, hvis ikke det var for hjælpen fra min tavse bisidder, ChatGPT.
Ikke nødvendigvis fordi jeg ikke har kunnet finde overskuddet, men simpelthen fordi man sommetider er nødt til at vælge sine kampe og administrere sin energi.

Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
Digt: Sådan føles det for Jonas at være “forsøgsrotte”
Rasmus – Mit livsbekræftende mirakel takket være tidlig screening
Som den første i verden: Jens er med i et stort forskningsforsøg
Preben Steen: Tre måneder på den nye medicin
Muskelsvindfonden fejrer sin allerførste mærkedag
Jens vil køre en forskel for sit barnebarn: Det gør ham tre gange så sund
Unge jagter stadig den uopnåelige krop
Preben Steen: To måneder på den nye medicin
Farmand & Formand: Afsnit 1 – “Formand”
Farmand & Formand: Afsnit 2 – “Farmand”
Preben Steen: “Det virker – og ingen skal røre min medicin!
Jakob Blicher drømmer om at kurere en af de mest gådefulde sygdomme: “Vi finder en behandling mod ALS indenfor 20 år”
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
kv25s
lyds
nyheds
oplaeste-artiklers
overbliks
podcasts
politiks
portraets
qas
leders
smaa-samtalers
storys
fv26s
videos
posts
Ingen resultater