Året der gik 2025

Se billederne: Året der gik 2025

Året 2025 går på hæld, og det har ikke alene været et godt år for Muskelsvindfonden - det har været historisk.

Regnvejr_laant-af-Maria-W.-IMG_8081-aspect-ratio-1917-1263
100%
Af Suzanne Skærbæk Pedersen/ fotos: Liv M. Kastrup, Frederik Løkkegaard, Morten Rygaard, Petra Kleis, Impuls Film
17. december 2025
Læsetid 4 min.
0

Året 2025 var exceptionelt for Muskelsvindfonden – på den gode måde. I denne artikel kan du se mange af årets øjeblikke fanget af fotografens linse. Er der øjeblikke du savner, så bliver vi glade, hvis du skriver det i kommentarfeltet under artiklen.

16-9 Pærfekt - Interview med Petra Kleis_UDEN STILLS.00_00_26_18.Still001

Modeller smed tøjet for den gode sag

Fire modige modeller med handicap smed tøjet og blev foreviget af den anerkendte modefotograf Petra Kleis. Det var en del af en kampagne for at sætte fokus på kroppens mangfoldighed, som Muskelsvindfondens projekt “Pærfekts” stod bag.

Under kampagnens slogan: “Vi synes, alle kroppe er smukke. Hvad synes du?” prægede plakaterne de københavnske gader, og de største medier dækkede kampagnen, så den nåede ud til et imponerende antal danskere. Det startede en vigtig samtale, og derfor anser Muskelsvindfonden kampagnen som en succes, og det vandt samtidig en delt pris for månedens bedste kampagne af Dansk Markedsføring og en af modellerne, Aina Budde vandt Frederiksberg Kommunes Handicappris 2025.

Pærfekt plakater i et billede
Foto: Petra Kleis

Mærkedag for muskelsvind

Den 18. marts 2025 skete der noget historisk. Da lyste Storebæltsbroen op i Muskelsvindfondens røde farve for første gang. Anledning var den første mærkedag for muskelsvind. Den smukke oplyste bro skabte glæde på tværs af de sociale medier og forstærkede fællesskabsfølelsen for dem, som kæmper for et godt liv med muskelsvind. Læs om det her.

Storebælt mærkedag Røde pyloner-redigeret
Foto: Sund og Bælt

Grøn 2025

Grøn 2025 var langt fra som tidligere turnéer. Mens ikke to Grøn turneer er ens, stod det allerede klart fra billetsalgsstart, at 2025 i sandhed ville blive et historisk år. Muskelsvindfonden og Tuborg, som arrangerer koncerterne, havde dog ikke forestillet sig præcis, hvor historisk det ville blive.

På under 24 timer fra billetsalgsstart blev der solgt hele 175.050 billetter til Grøn 2025, og arrangørerne måtte melde udsolgt til hele turnéen historisk tidligt. Samtidig satte Grøn en ny publikumsrekord med 199.000 gæster.

En stor udendørs musikfestival med en stor skare af mennesker samlet foran en scene under en klar himmel. Solen går ned i baggrunden og kaster et varmt skær over scenen. Hvide telte er synlige blandt publikum.

Foto: Morten Rygaard

Også vejret satte Grøn rekord

Første halvdel af turnéen blev en af de varmeste i Grøns historie, mens koncerten i Esbjerg blev afbrudt af et voldsomt skybrud med lyn og torden, som resulterede i, at pladsen måtte evakueres. Gæsternes hjælpsomhed og medfølelse gjorde indtryk på indsamlingschef i Muskelsvindfonden, Theis Petersen

“Årets turné har været noget af det vildeste, vi har prøvet. Vi er gået fra ekstrem varme den første uge til et ekstremt skybrud med lyn og torden i Esbjerg. Alligevel står vi nu her i Valby og kan holde en kæmpe fest for 30.500 glade gæster. Vi er så stolte af og taknemmelige over for alle jer, der får det til at ske.”

grøn sol publikum Rygaard
Foto: Morten Rygaard
Grøn 2025 regnvejr Esbjerg
Foto: Privatfoto
Grøn 2025 regnvejr
Foto: Privatfoto
Forskelsfeltet foran scenen_7500 Grøn --- Photo Morten Rygaard All Copyrights_MRP4017-1

En karavane af cyklister gjorde en forskel

I hjulene på Grøn fulgte et nyt indsamlingsinitiativ for Muskelsvindfonden, som hedder Forskelsfeltet. En cykelkaravane som rullede fra by til by under afviklingen af Grøn Koncert og fejrede dagens strabadser under koncerterne i de otte byer. Karavanens formål er at skabe sammenhold på turen, mens man samler ind til forskning i muskelsvind og ALS.

Onkel Reje - Cirkus Summarum 2025

Cirkus Summarum

Cirkus Summarum er et af årets højdepunkter for børn og deres familier. Et tilflugtssted inde i en magisk verden, hvor der ikke kun er sjovt, men “sjovt når alle er med”, som cirkusets slogan hedder. Hele 105.000 gæster besøgte cirkusteltet denne sommer og oplevede Motor Mille, Rosa, Heino, Hr. Skæg, Heksebeth, Onkel Reje og cirkusdirektøren Helga i en forestilling, der tryllebandt børn og voksne. I år var det 16. gang, at Muskelsvindfonden sammen med DR Big Band arrangerede Cirkus Summarum.

 

Alle artister Cirkus Summarum 2025

Overskuddet går blandt andet til Muskelsvindfondens sommerlejre

Sommerlejr 2025
Foto: Frederik Løkkegaard

Indsamling der giver mening

Muskelsvindfondens mange indsamlingsaktiviteter, herunder Grøn og Cirkus Summarum, går blandt andet til afvikling af sommerlejre for børn og unge. Hver sommer pakker børn og unge med muskelsvind deres tasker, kysser deres forældre farvel og drager på sommerlejr. Hvor de i trygge rammer kan komme væk fra hverdagen og møde andre, der er i samme situation. Du kan læse mere om aktiviteterne for unge på Muskelsvindfondens hjemmeside.

037 Spor23 bootcamp, Foto Liv M. Kastrup
Sommerlejr 2025
Foto: Frederik Løkkegaard
Sommerlejr 2025
Foto: Frederik Løkkegaard
Sommerlejr 2025
Foto: Frederik Løkkegaard
088 Ung efterårscamp, Muskelsvindfonden, foto Liv M. Kastrup
Liv M. Kastrup
080 Ung efterårscamp, Muskelsvindfonden, foto Liv M. Kastrup
Liv. M. Kastrup

YouTube-kanalen Spor23 er kommet for at blive

Muskelsvindfondens treårige-youtube-projekt, Spor23, blev afsluttet i august 2025. Kanalen er skabt med unge med muskelsvind, hvor børn og unge er redaktører, fotografer og værter. Det blev så stor en succes, at det fortsætter som en del af Muskelsvindfondens ungeprogram.

YouTube-kanalen Spor23 blev lanceret i 2022 med økonomisk støtte fra Østifterne og Nine United og har siden produceret over 200 videoer – lige fra challenges og kendisinterviews til makeup-tutorials og personlige fortællinger. Det har tilsammen givet mere ed 1,6 millioner views via serier som Spis eller sig Sandheden, som havde seks sæsoner, og det nye “Hvad kan jeg gå til”, som netop går ind i sin anden sæson. Kanalen kan ses og følges her på YouTube.

Pærfekt satte også sit præg på Christiansborg

I denne billedemontage slutter vi, hvor vi startede, nemlig i Pærfekts verden. En evaluering fra 2025 viste, at hele Pærfekt projektets vision, om at skabe plads til forskelle og tage et opgør med perfekthedskulturen ved at vise nøgne ‘pærfekt’ kroppe, rent faktisk gør en forskel.  En evaluering lavet af Muskelsvindfonden viser, at 63 procent af de unge, som havde oplevet croquistegning, fik et mere nuanceret syn på både deres egen og andres kroppe

Men ikke kun blandt unge, også blandt politikere, er det et relevant fokus. Derfor lånte Pærfekt også Christiansborgs bonede gulve til at sprede budskabet om mere kropsmangfoldighed.

Pærfekt croquis, Muskelsvindfonden, foto Liv M. Kastrup 033
Crip Live event Revolver
T-shirt på Revolver

Muskelsvindfonden lagde kimen til en voksende bevægelse

Den internationale bevægelse “Crip”, som omtaler handicap med stolthed frem for som noget tragisk, ses nu flere steder herhjemme. Det er en tendens som Muskelsvindfondens formand sammen med digter og handicapaktivist Caspar Eric har skubbet på. Ved at oprette siden cripakademiet.dk er der skabt et samlingssted, hvor handicapbevægelsen i flok kan skabe forandring. Crip Akademiet har afholdt sin første event, som du kan se og læse mere om på Crip Akademiets side.

En stak foldede hvide t-shirts med ordet "CRIP" i fede sorte bogstaver ligger på et bord, omgivet af andre BPA-fri t-shirts og tags, der er synlige i baggrunden.

Se Crip Akademiets første event her

Caspar Eric og Simon Toftgaard Jespersen

Danmarks første professor i rehabilitering

Muskelsvind er en sjælden sygdom, og derfor er meget stadig uudforsket. I 2025 fik Danmarks sin første professor i neuromuskulær rehabilitering, nemlig Charlotte Handberg, som arbejder hos Rehabiliteringscenter for Muskelsvind. Sammen med RCFM vil forskningen skabe et bedre liv for mennesker med muskelsvind. Læs mere om det her.

 

Del din mening

Skriv et svar

Ingen resultater