Tanker om normalitet – hvad er normalt?
Tanker om normalitet, vedtagne standarder, kulturforskelle, skæve vinkler og flydende begreber

Tanker om normalitet, vedtagne standarder, kulturforskelle, skæve vinkler og flydende begreber

Det latinske ord ’norma’ betyder ’rettesnor’ eller ’norm’ og blev oprindeligt brugt som en betegnelse for en tømrers vinkelmål. Altså en vedtaget standard. I dag bruger vi ofte ordet ’norm’ til at betegne sociale forventninger og uskrevne retningslinjer for adfærd. Objektivt set er begrebet ’normal’ så noget, der ligger inden for de standarder.
Subjektivt set, derimod, kan ’normal’ defineres på uendeligt mange måder. Hvad der er normalt for den ene, er måske slet ikke normalt for den anden. Og selv om ’normal’ er et transparent ord – det hedder det samme på de fleste sprog – så er betydningen af ordet kulturbåret.
I Europa er polygami f.eks. ikke tilladt, men det er normalt i andre kulturer.
I Danmark er det normalt at spise svinekød, det er det ikke i andre kulturer.
I Nordamerika bruger de tommer, fod, mil, ounces og pounds som målestandarder, mens det andre steder er normalt at bruge centimeter, meter, kilometer, gram og kilo.
Og sådan kunne man blive ved… Hvad er så normalt?

Jette Odgaard Villemoes, Foto: Søren Holm / Chili
’Jeg er helt normal, jeg sidder bare i kørestol’.
Sådan sagde en af deltagerne i afsnittet ’De iøjnefaldende’ i 2. sæson af ’Tabu’ med Rune Klan. Selv om programmernes forlæg handler om, hvorvidt Rune Klan kan få noget sjovt ud af noget alvorligt (vi danskere skal jo helst have noget humor til at skylle det ubehagelige ned med), så handler de i virkeligheden om at udfordre ’det normale’ ved at vise mennesker, der falder uden for ’standarden’. Programmerne som helhed er én lang udfordring af opfattelsen af det ’normale’.
Så hvad er normalt?
’Jeg holder af hverdagen’.
Sådan skrev digteren Dan Turèll i 1984. Digtet er en lang hyldest til hverdagens genkendelighed, trivialitet og rutinemæssige normalitet. Men ind imellem bliver den brudt, hverdagens normalitet. Lynet slår ned, en ulykke sker, en nærtstående dør – eller det modsatte: en lykke sker, man forelsker sig, et nyt lille menneske kommer ind i verden – og den gamle normalitet splintres for en stund, indtil en ny normal indfinder sig.
Hvad er så normalt?
Butikskæden NORMAL gør en dyd ud af IKKE at være normal. Deres efterhånden ikoniske logofigur hedder ’Unik-mand’, og deres butikker og hjemmeside afviger på en humoristisk måde fra ’normale’ butikker. De støtter LykkeLiga, fordi, som de skriver på deres hjemmeside, ’Vi er meget glade for vores løbende legeaftaler med LykkeLiga, for vi synes, at LykkeLiga og NORMAL er det perfekte makkerpar – netop fordi begge parter ikke er bange for at udfordre normalitetsbegrebet og lege lidt med “den skæve vinkel”.
Så hvad er normalt?

Jette Odgaard Villemoes, Foto: Søren Holm / Chili
Er det nogle vedtagne – skrevne eller uskrevne – retningslinjer og standarder? Er det mainstream? Er det, der er normalt for mig, også normalt for andre? Eller er ’normal’ et subjektivt, flydende begreb, hvor vi på nogle områder sagtens kan blive enige om en normal, mens vi i andre henseender er rygende uenige?
Og er det egentlig ikke meget normalt?
Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
Digt: Sådan føles det for Jonas at være “forsøgsrotte”
Skeptiker melder sig under fanerne: Jeg vil være (mere) crip i 2026
Til alle hjælperytterne i vores liv
Janne Sander: “Her kan man skabe fælles fodslag mellem handicaporganisationerne på det lokale niveau”
Janne Sander: “Vi taler aldrig om døden
Hvor står vi med medicin og avanceret behandling i 2025?
Når sproget splitter os: Er et handicap noget man er, noget man har eller noget tredje?
Janne Sander: “Jeg var ved at udvikle social angst
Ditte Guldbrand: Hvad nu hvis, jeg boede i Japan…
Trine Balskilde:”Det er en karavane af cyklister, der – på hver sin måde – gør en forskel.”
Verden er ikke bygget til mig – men jeg rejser alligevel
At rejse er at leve – hvis man kan
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
kv25s
lyds
nyheds
oplaeste-artiklers
overbliks
podcasts
politiks
portraets
qas
leders
smaa-samtalers
storys
fv26s
videos
posts
Ingen resultater