Træningsweekend vil sætte fokus på mikrotræning

For mange personer med og uden handicap kan tanken om 30 minutters daglig træning virke helt uoverskuelig. Træthed, nedsat muskelstyrke og svingende energiniveau gør, at ambitionen hurtigt kan spænde ben for motivationen. Her kan mikrotræning være en ny vej ind i bevægelse.

mikrotraed-aspect-ratio-1917-1263
100%
Af Frederik Løkkegaard
05. marts 2026
Læsetid 2
0

Når træning bliver uoverskueligt

Ifølge Pernille Diemer, der er konsulent og fysioterapeut ved RCFM (RehabiliteringsCenter For Muskelsvind), handler mikrotræning grundlæggende om at tænke træning i mindre bidder:

”Det handler om, at hvis man ikke kan overskue eller ikke har kræfter til at træne faste 30 minutters træningsprogrammer, så kan man i stedet gøre det i små doser og lave det som en del af dagligdagen,” fortæller hun.

Det kan for eksempel være fem minutter med balanceøvelser eller fem minutter, hvor man øver sig i at rejse fra en stol. Små indsatser, der er til at overkomme, og som kan spredes ud over dagen.

Det er bedre at gøre lidt, end slet ikke at gøre noget.

En kvinde med kort blondt hår og briller smiler til kameraet. Hun er iført en farverig skjorte med et mønster af grønne, orange og gule papegøjer og en orange kant. Baggrunden er helt hvid.

Pernielle Diemer Hansen. Foto: rcfm.dk

Pernille nævner, at for mange bliver Sundhedsstyrelsen anbefalinger en stopklods mere end en motivation. Hun peger på, at noget af det vigtigste er at sænke barren:

”Hvis du ikke kan opfylde de 30 minutter, så er det meget bedre, at du træner fem minutter, end slet ikke at gøre noget.”

Mikrotræning kan derfor være en måde at vedligeholde funktioner og styrke i kroppen uden at presse sig selv ud over grænsen. Det er en træningsform, hvor træning tilpasses hverdagen og ikke omvendt. For mange kan det være forskellen på at give op på forhånd og faktisk komme ind i en god rytme, hvor man gør noget godt for sig selv og sin krop.

Vil du være med?

Den 8.-10. maj afholdes der træningsweekend på Musholm.
Skal du med?

Læs mere og tilmeld dig her

Del din mening

Skriv et svar

Ingen resultater