Tykaktivist: Sundhed handler ikke om, hvor tyk eller tynd man er
Jeg er ikke overvægtig eller fed. Jeg er tyk, siger tykaktivist Dina Almlund i en kritisk kommentar til den gængse opfattelse af sundhed.
Jeg er ikke overvægtig eller fed. Jeg er tyk, siger tykaktivist Dina Almlund i en kritisk kommentar til den gængse opfattelse af sundhed.
Hvad er sundhed? Sundhed er i stort omfang en konstruktion, som dikteres af skiftende paradigmer. F.eks. opfandt Kellogg sine berømte cornflakes i 1878, fordi mad, som ikke smagte af så meget, var sundest for krop og sjæl. Han markedsførte sit produkt “healthy, ready-to-eat anti-masturbatory morning meal”. Cornflakesspiserne skulle i sundhedens navn onanere mindre.
Den sundhedsteori, som jeg abonnerer på, går også ud på at forene krop og sind – men i modsætning til Kellogg, tror jeg ikke på, at maden ikke må smage af noget. Jeg tror heller ikke på at undertrykke kropslig glæde af nogen art. Jeg lever efter ’Health At Every Size’ på dansk Vægtneutral sundhed. Det går ud på at spise det, som du har lyst til, nyde din mad, være aktiv i det omfang, du kan og har lyst, nyde din krop og passe på dit mentale helbred.
Som tykaktivist oplever jeg konstant, at folk bruger ordet sundhed for at stoppe mig. Når jeg siger ”det hedder TYK, ikke overvægtig eller fed,” er der altid nogen, som siger ”hvad med sundheden? Du hylder usundheden!” Eller hvis jeg siger: ”tykke mennesker risikerer at blive råbt ad og spyttet efter, alene fordi vores eksistens provokerer mange mennesker,” bliver der svaret med ”det er usundt at være tyk!”
Ifølge Health At Every Size findes der ikke en forkert måde at have en krop på. Og sundhed handler ikke om, hvor tyk eller tynd man er. Men det er meget svært at trænge igennem med budskabet, fordi der er så meget had til tykke mennesker. Og det er et meget belejligt våben at kunne stoppe enhver begyndende samtale med bare at sige ordet sundhed.
Om det er sundhed, æstetik, racevidenskab eller religion, der bruges som argument til at hade tykke mennesker, afhænger af skiftende paradigmer. Og vi har endnu ikke haft et paradigme, hvor mennesker ikke blev delt op i kategorier og hierarkier med forskellige begrundelser. Men selv om paradigmer og begrundelser skifter, er det altid de samme, som er øverst i hierarkierne: de slanke, kropskapable, hvide, ciskønnede, heteronormative personer med skiftende afarter af økonomiske og klassemæssige privilegier.
Dina Amlund
Tykaktivist og Cand.mag. i moderne kulturhistorie
Del din mening
Eller login med din email
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
leders
nyheds
podcasts
politiks
portraets
qas
smaas
smaa-samtalers
storys
videos
posts
Ingen resultater