Undersøgelse: Hver fjerde socialrådgiver har følt sig presset til ulovligheder

Mange oplever, at økonomiske hensyn og et ekstremt arbejdspres undergraver borgernes retssikkerhed. "Stærkt bekymrende" lyder det fra professor i socialret.

Signe-Faerch-aspect-ratio-1917-1263

Forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening Signe Færch. (Foto:Lisbeth Holten)

100%
Af Frederik Løkkegaard
02. december 2025
Læsetid 4 min.
2

Retssikkerheden er under pres i kommunerne

En undersøgelse med over 5.000 deltagende socialrådgivere afslører at over halvdelen det seneste år har følt sig tvunget til at træffe fagligt tvivlsomme beslutninger. Beslutninger som kan betyde, at udsatte borgere ikke får den hjælp, de har krav på.

Forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening Signe Færch advarer om, at socialrådgivernes faglighed bliver tilsidesat. Og konsekvensen er utilstrækkelige – og til tider ulovlige – afgørelser i kommunerne.

”Vi prøver at få råbt politikerne op – både nationalt og lokalt – for jeg oplever, at de ikke helt forstår, hvor alvorlig situationen er. Borgernes retssikkerhed og socialrådgivernes faglighed er udfordret i kommunerne,” siger hun og fortsætter:

”Vi er jo blevet socialrådgivere for at gøre en forskel for de mennesker, vi er i kontakt med. Det er noget af det mest frustrerende, at man kan se, hvad der skal til for at lykkes for borgerne, men ikke har muligheden for at gøre det.”

De vigtigste nøgletal:

  1. 6 ud af 10 socialrådgivere har mindst én gang det seneste år følt sig presset til at iværksætte en indsats, de selv vurderede, var utilstrækkelig.
  2. Hver tredje socialrådgiver oplever, at økonomiske sparekrav vejer tungere end faglige vurderinger i sagsbehandlinger.
  3. Hver fjerde socialrådgiver har endda oplevet decideret ulovlig praksis på arbejdspladsen – altså, at loven enten bevidst er blevet brudt eller omgået.

Professor: “Det rammer tilliden til det sociale system”

Retssikkerheden halter på socialområdet, og det undergraver tilliden til systemet, mener professor i socialret ved Aalborg Universitet John Klausen.

”Når næsten halvdelen af de sociale klagesager bliver omgjort, betyder det, at kommunernes afgørelser ofte er direkte forkerte eller så fejlbehæftede, at de må kendes ugyldige” siger han.

 

En midaldrende mand med lyst hår og skæg iført mørk blazer og lys skjorte ser direkte ind i kameraet med et neutralt udtryk mod en ensfarvet baggrund.

Professor i socialret ved Aalborg Universitet John Klausen.

 

Og det er bare de sager, der bliver anket. Undersøgelser fra Ankestyrelsen viser, at flere af de sager, der ikke er blevet anket, også er fyldt med fejl. Det kan der ifølge John Klausen være flere årsager til:

”Nogle kender ikke deres klagemuligheder eller forstår ikke klagevejledningen, nogle tror ikke på, at det nytter, og andre holder sig tilbage af frygt for at skade samarbejdet med kommunen.”

Det er stærkt bekymrende, hvis socialrådgivere føler sig presset til ulovlig sagsbehandling.

John Klausen understreger dog, at socialrådgivere som embedsmænd har pligt til at reagere.

For at afhjælpe problemerne peger han på, at socialrådgiveruddannelsen skal styrkes med langt mere fokus på jura:

”Jeg er meget bekymret over, hvor lidt jura – herunder forvaltningsret – de kommende socialrådgivere lærer. Der er reelt ingen garanti for, at alle studerende får den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at sikre retssikkerheden,” siger han og tilføjer:

”Desværre ser det ud til at gå den gale vej. En ny reform forkorter uddannelsen og nedprioriterer juraen yderligere.”

Dansk Socialrådgiverforenings egne løsninger:

  1. Indfør lokale sagslofter: Der bør fastsættes en øvre grænse for, hvor mange sager den enkelte socialrådgiver kan have. Det kan være med til at nedbringe arbejdspresset og sikre mere tid til hver borger.
  2. Flere kolleger og bedre normeringer: Med flere ansatte socialrådgivere og tilførsel af midler til området kan hver sag få den nødvendige opmærksomhed. Det vil give borgerne mere fagligt korrekte indsatser og give rådgiverne tid til at overholde lovens krav.
  3. Styrket faglig ledelse: Endelig efterlyses en stærkere faglig ledelse i forvaltningerne. Lederne skal sikre, at det socialfaglige arbejde prioriteres, så medarbejderne ikke tvinges til at gå på kompromis med deres faglighed for at leve op til budgetter og mål

Derudover foreslår John Klausen at indføre konsekvenser for kommunerne med mange fejlafgørelser på socialområdet:

”Man kunne eksempelvis give kommunerne bøder eller godtgørelse til borgeren, når reglerne ikke bliver overholdt. Offentlige myndigheder kan få bøder for at overtræde databeskyttelsesloven, og visse steder er der større respekt for GDPR end for sociallovgivningen.”

Både socialrådgivere og eksperter efterspørger således politisk handling.

De ønsker at genoprette anstændige arbejdsforhold og -vilkår i socialforvaltningerne, så ingen borgere falder mellem stolene – og så retssikkerheden ikke længere sættes på spil af travlhed, manglende viden og sparekrav.

Del din mening

  1. Når over halvdelen af landets socialrådgivere i en landsdækkende undersøgelse fortæller, at de det seneste år har følt sig presset til at træffe fagligt tvivlsomme beslutninger, så taler vi ikke længere om enkeltsager, men om en kultur. Et system, der har tabt pusten så længe, at selv fagligheden – den grundsten, der skal beskytte både borgere og medarbejdere – nu står og blafrer i gennemtrækket.


    Det burde give genklang på Christiansborg. Det burde runge i hvert eneste byrådslokale. For når fagligheden skubbes til side, skubbes borgernes retssikkerhed med.


    Der er noget dybt foruroligende i at høre en forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening advare om ulovlige afgørelser. Ikke fordi advarslen er ny – men fordi den endnu ikke for alvor er blevet taget ind. Det er, som om vi har vænnet os til, at systemet halter, så længe medarbejderne løber hurtigt nok til at holde sammen på fortællingen om et velfærdssamfund i balance.


    Men sandheden er mindre flatterende: vi står i et velfærdssystem, hvor socialrådgiverne hver dag strækker sig længere, end arbejdsvilkårene tillader. Og hvor udsatte familier alt for ofte oplever en hjælp, der kommer for sent, for spinkelt eller slet ikke.


    Der er ingen, der bliver socialrådgiver for at lave fejl. Ingen, der går på arbejde for at svigte et barn, en familie, en borger i krise. Tværtimod. Men når rammerne skrider, begynder fagligheden at flosse. Det er ikke det enkelte menneskes ansvar – det er systemets.


    Og netop derfor er det politikerne, der må træde frem nu. Ikke med flere skåltaler om velfærd, men med konkrete beslutninger, der giver plads til faglighed, tid til ordentlighed og ro til at træffe de beslutninger, der holder. Også når de er dyre. Også når de kræver mod.


    For retssikkerhed er ikke en luksus. Det er fundamentet under vores sociale arbejde.


    Og når fundamentet begynder at slå revner, er det ikke kun socialrådgiverne, der falder igennem. Det er borgerne.


  2. Jeg har lige præcis sendt en fyldt 6 siders klage afsted til kommunen i dag om den beslutning og direkte påbud som kommunen har givet mig, Jeg vil gerne være villig til at dele oplysningerne med jer, hvor flovt og slapt det står til ved nogle hjemmeplejer og kommunen, hvis i har en time eller 2 til at lytte. Alle de ulovligheder mod en i forvejen sårbar minoritet, som mange, både fysiske og psykiske mennesker ikke orker at kæmpe imod fra systemet som er mange mod 1, skal bare stoppes nu!!! Mit resultat er at jeg kommer op om morgenen med uhensigtsmæssige vrid, smerte og brug af mange af mine kræfter, som jeg kunne bruge på mit arbejde, min familie og aktiviteter. pga. en Rotobed Free seng som kan fjerne langt det meste af det ubehagelige og som endda letter mange løft og energi fra hjemmeplejen. Lige efter en afgørelse på sengen hvor kommunen ikke har haft mig i partshøring, blæst højt på et par love, er jeg tvunget til kraftige vrid i min ryg og smerter som er blevet pålagt mig uden at se mig, tale med mig eller lavet opmåling til sengen fra kommunens side. Det er kommunens ansvar at lave en ny paragraf 83, men de har bare lavet den om uden overhovedet at have kontaktet mig først. Hvad sker der for vores land og vores retssikkerhed???


Skriv et svar

Ingen resultater