Mikrofonholderi

Hvor meget mere forventes jeg at finde mig i, før jeg må sige højt, at der er et problem?

Emma Jørgensen er træt af at tie. Hvorfor skulle hun? Hun har fået nok af gentagne diskriminerende og sårende kommentarer på TikTok - og platformen anerkender ikke problemet, skriver hun.

Emma-Joergensen-wp-aspect-ratio-1917-1263

Privatfoto

100%
Af Emma Jørgensen
15. november 2026
Læsetid 4 min.
0
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Du kan også deltage i debatten. Send din kommentar på max 2400 anslag sammen med et billede til: susk@muskelsvindfonden.dk.

Mennesker med handicap har lige så meget ret til at fylde som alle andre.

Det gælder også på sociale medier, hvor vi deler vores holdninger, synger, griner og viser helt almindelige dele af vores liv. Det burde vi kunne gøre, uden at vores kroppe bliver en anledning til ydmygelser, uønskede seksuelle kommentarer eller diskussioner om, hvorvidt vi overhovedet hører til.

På billedet herunder kan du se nogle af de kommentarer, jeg har modtaget. Folk gør grin med min kørestol, seksualiserer mit handicap, omtaler mig som en ting og skriver, at jeg ikke burde være på TikTok, fordi de får det dårligt af at se på mig. Det er ting, mennesker vælger at skrive, fordi jeg er synlig og er mig selv på sociale medier.

En collage af aggressive og nedsættende tekstbeskeder rettet mod en person, der bruger kørestol.

Nogle af de mange kommentarer Emma Jørgensen modtager på TikTok.

Jeg vil gøre én ting meget tydelig. Jeg ignorerer som regel den her opførsel.
Jeg fortsætter med det, jeg er i gang med, og forsøger at give min opmærksomhed til dem, der er der for at hygge sig sammen med mig. Men det sker igen og igen. Og nogle gange bliver det svært at ignorere endnu et menneske, der mener, at mit handicap giver dem lov til at ydmyge mig.
Gentagelserne betyder noget. At jeg ignorerede kommentarerne i går, gør ikke dem, der kommer i dag, nemmere at modtage.

Og at man er vant til noget, gør det ikke acceptabelt.

Bare ignorer dem

Når jeg fortæller andre om de kommentarer, jeg får, er svaret næsten altid det samme:
“Hvis du bare ignorerer dem og ikke giver dem den opmærksomhed, de vil have, så stopper de.”Men mit spørgsmål er, hvorfor det altid er mig, der skal tie stille, fordi andre ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.

Jeg ignorerer allerede så meget. Hvor meget mere forventes jeg at finde mig i, før jeg må sige højt, at der er et problem?

Man skal selv kunne vælge, hvordan man reagerer på chikane. Nogle gange betyder det, at man blokerer nogen og kommer videre. Andre gange har man brug for at sige fra eller fortælle om det, der er sket. Ingen burde skulle bevise, at de har været tilstrækkeligt tålmodige, stille eller upåvirkede, før de bliver taget alvorligt. Det er en rimelig reaktion at sige fra over for gentagen chikane.

TikTok: Opførslen bryder ikke vores regler

Når jeg anmelder den her opførsel til TikTok, får jeg det samme svar hver gang. De har ikke fundet nogen overtrædelse af deres retningslinjer.

Jeg bruger deres anmeldelsessystem, gør dem opmærksomme på kommentarerne og får besked om, at opførslen ikke bryder deres regler.

Når jeg ser på de her billeder, vil jeg gerne have TikTok til at forklare, hvordan de når frem til den konklusion.

Hvad skal chikane på grund af handicap helt præcist indeholde, før TikTok anerkender den?

Et anmeldelsessystem skal kunne give en reel beskyttelse.

Når kommentarer som disse gentagne gange bliver vurderet til ikke at overtræde reglerne, må TikTok se på både deres retningslinjer og den måde, de håndhæver dem på. Sammenhængen betyder noget. Gentagen chikane betyder noget. Henvisninger til en persons kørestol eller krop betyder noget, når de bliver brugt til at nedgøre personen.

Digitale medier er også deltagelse

Det her er også et politisk spørgsmål, fordi lige deltagelse omfatter de steder, hvor vi kommunikerer, skaber indhold, arbejder og deltager i den offentlige debat.

Når mennesker med handicap bliver chikaneret for at være synlige, og svaret er, at vi skal ignorere det eller bruge mindre tid på sociale medier, bliver ansvaret for at løse problemet lagt over på dem, der bliver ramt.

Vores samtaler om inklusion er nødt til at handle om de forhold, der gør det sværere at deltage.
Politikere skal inddrage mennesker med handicap i diskussionerne om digital tryghed og sociale mediers ansvar. Platformene skal involvere os i udviklingen af anmeldelsessystemer og moderation, der kan genkende den chikane, vi bliver udsat for. Et ønske om inklusion skal kunne mærkes i den måde, en anmeldelse bliver behandlet på.

Mennesker omkring os har også et ansvar

Lyt, når nogen fortæller, hvad de oplever.
Forstå, at man godt kan have ignoreret hundredvis af kommentarer og stadig blive ramt af den næste.
Bak op om deres valg om at sige fra, ligesom I ville bakke op om deres valg om at blokere nogen og komme videre. »Bare ignorér det« må aldrig blive en måde at lukke samtalen om, hvorfor det bliver ved med at ske.
Jeg vil have TikTok til at tage ansvar for, hvordan de her anmeldelser bliver håndteret.
Jeg vil have os til at spørge, hvorfor det så ofte er den, der modtager chikanen, som forventes at ændre adfærd, mens den, der skriver den, møder så få konsekvenser.
Og jeg vil have, at mennesker med handicap kan nyde at være på sociale medier uden hele tiden at blive bedt om at acceptere grusomhed som en del af oplevelsen.
At være sig selv i offentligheden burde aldrig kræve, at man skal holde til ubegrænsede ydmygelser.
Deltag i debatten herunder – hvilke tanker sætter Emma indlæg i gang hos dig? Du kan også deltage i debatten. Send din kommentar på max 2400 anslag sammen med et billede til: susk@muskelsvindfonden.dk.
 

Hvilke tanker sætter Emma debatindlæg i gang hos dig?

Skriv et svar

Ingen resultater