MIT PÆRSPEKTIV

Janne Sander: “Her kan man skabe fælles fodslag mellem handicaporganisationerne på det lokale niveau”

Janne Sander forklarer, hvordan det er at arbejde i et kommunalt handicapråd.

Janne-Mit-paerspektiv-nypng-aspect-ratio-1917-1263
100%
Af Janne Sander
03. december 2025
Læsetid 3 min.
0
Blogindlægget er et udtryk for skribentens egne holdninger og Pærspektiver.
Janne Sander er næstformand i Muskelsvindfonden

Når de kommunale Handicapråd sætter i gang pr. 1. januar er det for en ny 4-årig periode.

Rådene er lovfæstet, så alle kommuner skal have et handicapråd. Man kan i kommunen beslutte hvor mange medlemmer op til 14, der kan sidde i rådet. Halvdelen af medlemmerne skal indstilles fra handicaporganisationerne eller kommunale sammenslutninger for mennesker med handicap og halvdelen af rådets medlemmer indstilles vis kommunen, primært de lokale politikere. Repræsentanter fra handicapområdet skal være bredt sammensat så alle typer handicap er repræsenteret så vidt muligt. Man tale på alles vegne når man har plads i rådet og ikke blot fra sit eget udgangspunkt.

Handicaprådet har ingen beslutningskompetence. Det er først og fremmest et dialogforum.

Hvorfor er det kommunale handicapråd så overhovedet vigtigt?

Fordi det er her, man kan skabe fælles fodslag mellem handicaporganisationerne på det lokale niveau. Og det giver en unik platform, hvor man kan give sine meninger til kende.

Hvorfor er det kommunale handicapråd vigtigt?

  1. Vi synliggør mennesker med funktionsnedsættelser.
  2. Vi påvirker politikere til at handle og f.eks. tænke universelt design ind i deres politikker.
  3. Vi bidrager til en mangfoldighedskultur og udfordrer negative holdninger og fordomme om mennesker med handicap.
  4. Vi er talerør for mange af byens borgere, f.eks. i forbindelse med budgetplanlægning, strukturelle kommunale ombygninger, sociale tilbud og udformning af byens rum.

Det bedste ved at sidde i et handicapråd

Det bedste er den respekt, man får og som rådet nyder godt af som et formaliseret organ i kommunen. Det giver direkte adgang til dialog og samarbejde med både politikere og embedsfolk og samtidig en unik indsigt i, hvordan beslutninger træffes, og hvordan kommunen arbejder indefra.

Hvorfor er det vigtigt, at handicaprådet er bredt sammensat?

Ingen ved alt, men sammen ved vi lidt om det hele!

Det er vigtigt at have forskellige mennesker med til at give input. Vores erfaringer er forskellige, vores oplevelse af hverdagens udfordringer er forskellig.

Vi skal repræsentere alle slags mennesker.

Er du i tvivl, om du skal medvirke i handicaprådets arbejde?

For mig har det givet stor værdi at give mennesker med handicap en stemme. At blive hørt og set af de politikere der bestemmer i kommunen. At danne netværk på tværs af handicap mellem andre borgere og få indsigt og ikke mindst mulighed for påvirkning.

Janne Sanders råd

  1. Det er vigtigt, at man går seriøst og tålmodigt ind i arbejdet.
  2. Generelt for alle, som vil i kontakt med lokale politikere er det  vigtigt at have respekt for de kommunale politikere.
    Ingen vil samarbejde med mennesker, der udelukkende brokker sig, kritiserer eller skælder ud.
  3. En god dialog, hvor vores synspunkter fremlægges, giver det bedste udgangspunkt for forandring.

Vil du vide mere?

Del din mening

Skriv et svar

Ingen resultater