Klik på kortet ⬇️ Hjælperordningen BPA er i frit fald

Et fald på 62 procent. Det er den type tal fald, som får handicapbevægelsen til febrilsk at gribe efter redningsplanker. Og med god grund. Antallet af mennesker som får den fleksible hjælp, som en BPA-hjælperordning er, rasler ned.

En BPA-ordning giver mennesker med omfattende handicap mulighed for selv at ansætte og planlægge deres hjælpere.

Ifølge en professor viser tallene, at hjælperordningen er under et alvorligt pres i kommunerne.

Er du glad for tal, så er dette artiklen for dig. Du får et tal-dokumenteret billede af, hvordan det står til med den hjælperordning, som handicapbevægelsen kalder for ‘verdens bedste’.

Vil du også vide, hvad ordningen konkret betyder for mennesker, så se Antoniett og Dianas historie herunder.

De 10 kommuner med det største fald

Muskelsvindfonden har skitseret udviklingen ved hjælp af tal fra Danmarks Statistisk, som du kan se her, hvis du er glad for Excel. Her kan du se en oversigt over udviklingen af BPA-ordninger i absolutte tal for alle 98 kommuner. På landsplan er antallet faldet med otte procent, men der er store variationer kommunerne i mellem.

På Danmarks kortet herunder er markeret de 10 kommuner, som i absolutte tal har ‘mistet’ flest BPA-ordninger af den ene eller anden årsag.

Tal artikel

KV25: Hjælperordningen BPA i frit fald

(ret gammel artikel)
Et fald på 62 procent. Det er den type tal fald, som får handicapbevægelsen til febrilsk at gribe efter redningsplanker. Og med god grund. Ifølge en professor ser det ud til at den hjælperordningen, som er kaldt ‘verdens bedste’ er under afvikling i kommunerne.

Er du ikke glad for tal, så er dette ikke en artiklen for dig. Tilgengæld får du et dokumenteret billede af, hvordan det står til med den hjælperordning, som handicapbevægelsen kalder for ‘verdes bedste’. Vil du hellere læse, hvad ordningen betyder, så kan du læse eller se Antoniett og Dianas historie her.

Tallene er tydelige.
Tal fra Danmarks Statistik og Social- og Ældreministeriet viser, at antallet af årlige hjælperordninger – altså ordninger som bliver givet – er faldet med 62 procent – altså 2/3-dele på syv år fra 130 i 2016 til 49 ordninger i 2023.

Særligt antallet af ordninger til unge er faldet med 30 procent fra 227 i 2018 til 158 i 2024.
Det er opsigtsvækkende tal, understreger professor i økonomistyring fra Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh – Foto: William Brændstrup

“Det mest markante er, at der er et relativt kraftigt fald fra 2018 til 2024. Og når vi så zoomer ind på de unge, så bliver det endnu mere markant. Der er ordningen jo næsten ikke til stede længere. Det er ikke bare få, der har det, men også virkelig få der får det tilkendt,” siger professor Per Nikolaj Bukh, og fortsætter:
“I princippet kunne der være rigtig mange forskellige forklaringer på det, men jeg tror godt, jeg tør lægge hovedet på bloggen og sige, at den primære driver for det her, det er, at BPA-ordningerne desværre er en noget dyrere løsning for kommunen, end de alternativer man vil tilbyde. Og det får så en del kommuner til simpelthen at lave økonomisk prioritering ikke blot i forhold til den enkelte borger eller i forhold til socialområdet, men også ind i den brede palette,” forklarer han.

Professor Per Nikolaj Bukh forklarer, hvordan BPA-området bliver udfordret af, at paragraf 96 i Serviceloven, altså paragraffen for BPA, er mindre lovfæstet end så mange andre paragraffer, og derfor kan kommunerne skrue op og ned for brugen af den. Og det har konsekvenser, fortæller han:
“Der er markant færre, der får ordningen, og som med stor sikkerhed ville have fået et bedre liv og en bedre livskvalitet med ordningen. Det berører jo nogle konkrete mennesker, ” siger han.
Og netop livskvaliteten er afgørende. Der er en tydelig kontrast imellem det liv, som unge, som har en hjælperordning, lever, og dem, der ikke kan få en, lever. Det kan du se en video-dokumentar om på Pærspektiv, som handler om kontrasten imellem Diana og Antonietts liv.

Se dokumentaren om Diana og Antoniett

Guldet ligger og glimter

I dag ser handicapbranchen, hvordan det guld, som blev skabt og misundet af udlandet, ikke bliver brugt, men blot ligger og glimter. Som den ubrugte sikkerhedssele i en velfærdsbil, som ræser afsted.
Muskelsvindfondens politiske afdeling kæmper for at få føreren af bilen tilbage på sporet, før den skaber mere personskade, end den allerede har gjort.

En ordning i verdensklasse

I Danmark har vi skabt noget unikt på den internationale handicaparena, som går hånd i hånd med FN’s Handicapkonventions principper om retten til et selvstændigt liv og fundamentale frihedsrettigheder.

Flere lander i store dele af verden, herunder Norden, USA, Australien og Holland, har siden kopieret den danske model.

“I kommunerne er det kommet til at handle så meget om at spare penge på handicapområdet, at man har glemt centrale begreber som menneskers livskvalitet og selvbestemmelse. Kulturen er blevet, at hvis bare folk overlever, er det ‘godt nok’. Nej, mennesker med handicap er også mennesker, der skal have mulighed for at leve et aktivt liv. Sværere er det egentlig ikke,” siger politisk chef i Muskelsvindfonden, Thomas Krog.

Udviklingen i unge med BPA
Modtagere af BPA-ydelse under 20 år over tid
antal

FJERNSYN
Diana drømmer om at få den hjælperordning, Antoniett har
Kopier link
Der er noget galt i Danmark..?
Ikke nok med, at færre ordninger tildeles, så viser tallene også, at kommunerne har umådeligt svært ved at varetage ordningen. Det kan ses på omgørelsesprocenterne, som er meget høje.
Omgørelsesprocent er det tal, som viser, hvor mange af kommunens klagesager, som Ankestyrelsen ændrer, sender retur eller ophæver.
Omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet var på 40 procent i 2024 og på børnehandicapområdet var den på hele 49 procent.
Når der er tale om specifikt omgørelser i.f.h.t. klagesager på BPA-området, var tallet på 51 procent i 2024.
Altså fejl i halvdelen af sagerne. Det er uforståelige tal, pointerer Muskelsvindfonden:
Simon Toftgaard Jespersen

“Der er noget helt galt, når tallene for fejl er så voldsomt høje. Det vidner jo om, at kommunerne har umådeligt svært ved at finde ud af at tildele mennesker med handicap den hjælp, de har behov for. Hvis tallene var et øjebliksbillede, så var det en ting, men antallet af fejl har længe ligget på et uacceptabelt niveau. Det er faktisk kun blevet værre. Det er uforståeligt, at der ikke gribes ind,” siger formand for Muskelsvindfonden, Simon Toftgaard Jespersen.
Vi gik foran med det gode, men nu går vi baglæns
I dag understreger handicaporganisationer gang på gang, at kommunerne er i gang med at udhule ordningen. Det kan en hurtig Google-søgning bekræfte for dig.
Muskelsvindfonden fortæller, at kommunerne tilbyder hjemmehjælp, som alternativ til hjælperordningen. Men hjemmehjælp er ikke en fleksibel ordning, understreger foreningen.
Som modtager af hjemmehjælp kan du blive tvunget til at tisse på bestemte tidspunkter i løbet af dagen eller komme i seng kl. 21, samt at du ikke impulsivt kan forlade dit hjem, og når du gør, så har du en kvote for, hvor mange timer du må være ude.
“Mennesker med handicap bliver reduceret til objekter, der bare skal have hjælp til at komme op, få mad, komme på toilettet og blive puttet om aftenen, når hjemmehjælpen har tid. Hvorfor er vi ved at fratage mennesker med handicap friheden til at bestemme over eget liv? Det er ikke for sjov, at kloge mennesker har sikret, at det overordnede formål med en BPA-ordning netop er at skabe grundlag for en fleksibel ordning, der kan tilpasses borgerens ønsker og behov, siger politisk chef i Muskelsvindfonden, Thomas Krog.

“En vanvittig glidning”
Også politikere er enige i, at Danmark er på en glidebane. Tallene viser, at ikke nok med, at unge ikke får tildelt en hjælperordning, men voksne, som allerede har en ordning, får den også frataget.

“Det er uacceptabelt,” fortæller Kristian Pihl Lorenzen, som er byrådskandidat i Ans og forhenværende medlem af Folketinget for Venstre:

En midaldrende skaldet mand med briller, kort gråt skæg og overskæg, iført mørkt jakkesæt, hvid skjorte og blåt slips, smiler let mod en almindelig lys baggrund.
Kristian Pihl Lorentzen (V) af Steen Brogaard.

“Jeg er rystet over, at der åbenbart er gang i en vanvittig glidning, hvor BPA erstattes af hjemmepleje. Det går ikke! Vi skal holde fuldkommen fast i den ånd og de borgerrettigheder, som findes i loven fra 2008. Det er en klar politisk opgave, både lokalt og landspolitisk. Hver eneste byråd bør vedtage en klar politik for BPA, herunder, at det er komplet uacceptabelt at fratage BPA fra handicappede borgere, der i årevis har indrettet deres tilværelse på denne ordning.”

Kristian Pihl Lorenzen var selv en del af Venstres Folketingsgruppe, som var med til at stemme for, at ordningen blev endnu mere fleksibel i 2008. En af de vigtige ændringer i 2008 var, at man kunne udlicitere sit arbejdsgiveransvar, men også, at man som borger ikke behøvede at leve et aktivt liv, før man kunne få hjælp i sin hverdag.

Mennesker med handicap erobrede selv deres frihed. Så hvorfor frarøver vi den igen?

– Lndre årstal i grafen

Tallene er tydelige

Tal fra Danmarks Statistik og Social- og Ældreministeriet viser, at antallet af nye hjælperordninger – altså nye ordninger som bliver bevilliget til ansøgere pr. år – er faldet med 62 procent – altså 2/3-dele på syv år. Udviklingen er faldet fra 130 nye ordninger i 2016 til 49 i 2023.

Det er et markant fald, og det fortæller, at ordningen er under pres i kommunerne, fortæller professor i økonomistyring fra Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

“I princippet kunne der være rigtig mange forskellige forklaringer på det, men jeg tror godt, jeg tør lægge hovedet på bloggen og sige, at den primære driver for det her, det er, at BPA-ordningerne desværre er en noget dyrere løsning for kommunen, end de alternativer man vil tilbyde. Og det får så en del kommuner til simpelthen at lave økonomisk prioritering ikke blot i forhold til den enkelte borger eller i forhold til socialområdet, men også ind i den brede palette,” siger professor Per Nikolaj Bukh.

Fejl i halvdelen af sagerne

Ikke nok med at færre ordninger tildeles, men tallene viser også, at kommunerne har svært ved at varetage ordningen. Det kan ses på omgørelsesprocenterne.

Omgørelsesprocent er det tal, som viser, hvor mange af kommunens klagesager, som Ankestyrelsen ændrer, sender retur eller ophæver.

Omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet var på 40 procent i 2024, og på børnehandicapområdet var den på 49 procent.

Når der er tale om omgørelser specifikt i forhold til klagesager på BPA-området, var tallet på 51 procent i 2024. Altså fejl i halvdelen af sagerne. Det er uforståelige tal, pointerer Muskelsvindfonden:

formand Simon Toftgaard Jespersen, 2023

“Der er noget helt galt, når tallene for fejl er så voldsomt høje. Det vidner jo om, at kommunerne har umådeligt svært ved at finde ud af at tildele mennesker med handicap den hjælp, de har behov for. Hvis tallene var et øjebliksbillede, så var det en ting, men antallet af fejl har længe ligget på et uacceptabelt niveau. Det er faktisk kun blevet værre. Det er uforståeligt, at der ikke gribes ind,” siger formand for Muskelsvindfonden, Simon Toftgaard Jespersen.

Kommunerne tilbyder hjemmehjælp i stedet

I dag understreger handicaporganisationer gang på gang, at kommunerne er i gang med at udhule ordningen. Det kan en hurtig Google-søgning bekræfte for dig.

Muskelsvindfonden fortæller, at kommunerne tilbyder hjemmehjælp, som alternativ til hjælperordningen. Men hjemmehjælp er ikke en fleksibel ordning, understreger foreningen.

Som modtager af hjemmehjælp kan du blive nødsaget til at tisse på bestemte tidspunkter i løbet af dagen eller komme i seng kl. 21, samt at du ikke impulsivt kan forlade dit hjem, og når du gør, så har du en kvote for, hvor mange timer du må være ude. Dit liv bliver nemlig styret af, hvornår hjemmehjælperen kommer.

“Mennesker med handicap bliver reduceret til objekter, der bare skal have hjælp til at komme op, få mad, komme på toilettet og blive puttet om aftenen, når hjemmehjælpen har tid. Det overordnede formål med en BPA-ordning er at skabe grundlag for en fleksibel ordning, der kan tilpasses borgerens ønsker og behov, siger politisk chef i Muskelsvindfonden, Thomas Krog.