BPA

Kommune vil teste Peters hjerne, før han kan få hjælp. I dag får han svar på hvorfor

Vejle Kommune har endnu ikke begrundet, hvorfor de mener, at en neuropsykologisk undersøgelse er relevant for at vurdere Peter Skov Jørgensens behov for hjælp. Det er fuldstændig uhørt, mener Muskelsvindfonden.

BOS0037-scaled-stoerrelse-tilpasset-til-2500x3749-1-aspect-ratio-1917-1263
100%
Af Anne Reil-Gammelgaard
18. november 2026
Læsetid 4 min.
0

“Det er som at være en boksebold,” fortæller Peter Skov Jørgensen, som gentagne gange har skullet kæmpe med sin kommune for at få den hjælp, han har behov for.  

Peter er kørestolsbruger og har muskelsvind, som er en fremadskridende diagnose. Derfor har han søgt kommunen om ekstra timer i sin allerede bevilligede hjælp, så hans liv kan hænge sammen.  

Men for at få hjælp vil kommunen teste hans “neuropsykologiske evner”. Undersøgelsen kan danne grundlag for kommunens vurdering af, hvilken hjælp Peter kan få, men kommunen har endnu ikke begrundet, hvorfor undersøgelsen er relevant.  

“Det er fuldstændig crazy, at på den ene side sidder myndighedsafdelingen og siger, at de ikke rigtig tror på min kognitive evner, og samtidig er jeg valgt som formand af kommunens handicapråd og har siddet der i 20 år og spiller en stor rolle. Så det er en fuldstændig crazy situation, jeg er havnet i,” siger Peter Skov Jørgensen. 

Den korte version af artiklen

  1. Peter Skov Jørgensen har muskelsvind og er kørestolsbruger. Han har søgt Vejle Kommune om flere hjælpertimer, fordi hans sygdom er fremadskridende, og hans behov for hjælp er vokset.
  2. Kommunen vil have ham til en neuropsykologisk undersøgelse, før den tager stilling til hans behov for hjælp. Kommunen har endnu ikke forklaret, hvorfor undersøgelsen er relevant.
  3. Peter frygter, at undersøgelsen skal bruges til at fratage ham hans BPA-ordning, som er afgørende for, at han kan passe sit arbejde og deltage i det politiske og frivillige arbejde, han engagerer sig i.
  4. Vejle Kommune har siden 2023 brugt tilsvarende undersøgelser i fire sager. I ét tilfælde førte undersøgelsen til, at borgeren ikke fik bevilget BPA, og i et andet var den en del af grundlaget for at frakende en borger sin ordning.
  5. Muskelsvindfonden kalder det fuldstændig uhørt, at kommunen kræver en undersøgelse uden at kunne redegøre for dens relevans.
  6. Peter skal mødes med kommunen den 18. november, hvor den efter planen skal forklare, hvorfor undersøgelsen er nødvendig.

Denne faktaboks er lavet i samarbejde med AI

Forudsætning for arbejde og socialt liv 

Peter arbejder med IT-brugersupport i en større virksomhed og er frivillig i Muskelsvindfonden samt flere lokale sammenhænge i Vejle. Han har haft sin hjælp i mange år, og den er en forudsætning for, at han kan leve et almindeligt liv med arbejde og socialt liv.  

Han har det, der hedder en BPA-ordning, som står for Borgerstyret Personlig Assistance. Som en del af ordningen er han arbejdsleder for det hold af hjælpere, som er hos ham en stor del af døgnet. 

Han siger:

BPA-ordningen gør, at jeg kan leve et frit og selvstændigt liv med mange selvvalgte aktiviteter. Den gør også, at jeg kan have et dejligt job.

Frygter at miste hjælp 

Peter frygter at miste sin BPA-ordning som følge af Vejle Kommunes undersøgelse.  

“Siden de ikke har fortalt mig andet, går jeg ud fra, at det her er et forsøg på at stille spørgsmålstegn ved mine evner som arbejdsleder og frakende mig min BPA-ordning,” siger han.  

Det, der især gør Peter nervøs er, at Vejle Kommune har brugt disse neuropsykologiske undersøgelser i fire tilfælde siden 2023. I ét tilfælde har borgeren ikke fået tilkendt en BPA på baggrund af undersøgelsen, og i andet tilfælde har undersøgelsen været en del af grundlaget for at frakende en borger vedkommendes BPA-ordning.  

“Hvis jeg mister min BPA-ordning, får jeg problemer med at fastholde mit arbejde. Og jeg vil heller ikke kunne deltage i alt det politiske arbejde, jeg laver,” siger Peter. 

Han oplever hele forløbet som psykisk belastede og meget ubehageligt. 

Hvad er en BPA-ordning?

  • BPA står for Borgerstyret Personlig Assitance.
  • Ordningen giver mennesker med omfattende handicap mulighed for selv at ansætte hjælpere og planlægge deres hjælp.
  • Hjælperne kan støtte med alt fra personlig pleje og praktiske opgaver til at tage på arbejde, på studie eller fritidsaktiviteter.
  • Formålet er at sikre, at borgeren kan leve et selvstændigt, spontant og fleksibelt liv – på lige fod med andre.
  • For at få en BPA-ordning er det et krav, at man kan være arbejdsleder. Det betyder blandt andet, at du kan være daglig leder for dine hjælpere, herunder lægge vagtplaner, instruere hjælpere etc.

“Fuldstændig uhørt” 

Peter er aldrig blevet bedt om en neuropsykologisk undersøgelse før, og det er et krav, som kommer bag på både ham, mennesker, som arbejder med ham, og på Muskelsvindfonden.  

Muskelsvindfonden forstår slet ikke kravet: 

“Det er fuldstændig uhørt at bede Peter om en undersøgelse, uden at kommunen kan redegøre for, hvorfor den er relevant for hans sag. Kommunen skal kunne begrunde, hvad undersøgelsen skal belyse, og hvordan resultatet har betydning for den hjælp, Peter har behov for,” siger politisk chef i Muskelsvindfonden, Lone Myrhøj. 

Hun læser desuden Vejle Kommunes svar på Pærspektivs henvendelse (se nedenfor) som et udtryk for, at kommunen betvivler Peter Skovs mentale og kognitive evner.  

“Det er en meget alvorlig mistanke at rette mod et menneske, der i årevis har varetaget ansvaret for sin egen BPA-ordning og desuden haft formandsposten i Handicaprådet. Peters BPA-ordning har i øvrigt været velfungerende i årevis, og derfor virker det absurd, at der pludselig skal laves en neuropsykologisk undersøgelse,” siger Lone Myrhøj. 

Kommunen svarer 

Pærspektiv har kontaktet Vejle Kommune for en kommentar i sagen, men myndighedschef og medlem af Handicaprådet i Vejle Kommune, Dennis Jensen, henviser til, at han har tavshedspligt og derfor ikke kan gå ind i den konkrete sag.  

Han svarer sådan her på Pærspektivs henvendelse: 

“Når vi fra kommunens side i nogle situationer beder om en neuropsykologisk undersøgelse, hvilket er en sjælden foreteelse, handler det først og fremmest om at sikre, at vi forstår borgerens situation ordentligt. En borger kan have levet med en kronisk sygdom eller et handicap i mange år, uden at det nødvendigvis fortæller os alt om, hvordan sygdommen påvirker eksempelvis overblik, planlægning og håndtering af en BPA-ordning. 

Hvis der undervejs opstår usikkerhed om sådanne forhold, kan en undersøgelse af denne type være med til at skabe et bedre og mere nuanceret billede. Det kan både gøre os klogere på eventuelle udfordringer og på, om der er noget, der kan gøres anderledes eller kompenseres for, så borgeren får de bedst mulige forudsætninger for at håndtere sin ordning. 

Det handler derfor ikke om at betvivle borgerens sygdom eller sætte spørgsmålstegn ved borgeren som menneske. Det handler om at træffe beslutninger på et så ordentligt og oplyst grundlag som muligt og samtidig have blik for, hvordan borgeren bedst kan støttes.” 

Peter skal til møde med kommunen igen onsdag den 18. november, hvor kommunen efter sigende vil redegøre for relevansen af undersøgelsen. 

Din stemme er vigtig
Hvilke tanker gør du dig?

Skriv et svar

Ingen resultater