Guld fra arkivet. Dette er en udvalgt artikel fra vores arkiv.
Er det vigtigt, at vi siger ’mennesker med handicap’ og ikke ’de handicappede’? Eller at man har diabetes og ikke er diabetiker? At sorte ikke kaldes negre, eller at mennesker med udviklingshæmning ikke kaldes åndssvage? Hvad betyder sproget og smitter det af på holdningen til dem, det handler om?
”Det er et vanskeligt spørgsmål, for det kommer an på intentionen bag ordet. De folk, der ikke er berørt af det – ikke selv tilhører den minoritet, der er tale om: sorte, handicappede osv. – mener ikke, at der er noget galt i at bruge ordene, mens dem, det handler om, kan føle sig ramt og vil foretrække, at man bruger et andet og mere passende udtryk,” siger seniorforsker i Dansk Sprognævn Eva Skafte Jensen.
“Aben” flytter videre
Problemet er ifølge seniorforskeren, at selv om man finder et nyt udtryk, flytter ”aben” videre. De negative associationer følger efter kort tid med til det nye udtryk, hvis man ikke samtidig ændrer vilkår og holdning.
”For egentlig er det jo de fænomener, der ligger bag, som vi ikke bryder os om. Ikke selve ordene. Det er jo bare ord. Handicap er f.eks. blot en beskrivelse af det vilkår, nogle mennesker har, og bøsse er en neutral beskrivelse af en persons seksuelle orientering. Men vi er berøringsangste over for de fænomener. Vi er f.eks. nervøse for at tale om handicap og ved ikke, hvad vi skal gøre. Og så prøver vi enten at undgå at tale om handicappet eller finder på afløsningsord, der kommer uden om at nævne handicap,” siger hun.
Sproget er kun et spejl
Det gode råd fra seniorforskeren er, at man skal veje på en guldvægt, hvilke ord man bruger afhængig af, i hvilken sammenhæng man skal kommunikere. Er det i det offentlige rum eller internt i en organisation? Hvilke ord er passende at bruge i den forbindelse?
Ifølge sprogforsker Michael Ejstrup fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er det selvfølgelig vigtigt at afveje, hvornår man bruger bestemte udtryk, men han er ikke fortaler for politisk korrekthed i sproget. Det fører ikke til noget positivt, men bærer mere ved til bålet, fordi der kommer et andet fokus på udtrykket, når det bliver italesat, at det er nedladende, mener han.
“Sproget er jo kun et spejl af samfundet, og en stigmatisering kommer ikke af sproget, men er noget, der ligger uden for sproget – i samfundet,” siger han.
Han henviser til, at ords betydning ofte ligger som en konsensus i samfundet – en fælles overenskomst for, hvad det betyder. Derfor skal der også mere til for at ændre den.
Bøsse er blevet et neutralt ord
Et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at ændre et ords værdi, er ifølge Eva Skafte Jensen ordet bøsse. I 1980’erne var det et nedsættende ord, men så indledte Bøssernes Befrielsesfront en kampagne, der endte med at give ordet en mere neutral værdi.
”De gik i offensiven, sagde ’ja, vi er bøsser, og hvad så?’ De tog ikke offerrollen på sig. Et tegn på, at man godt kan påvirke måden at se fænomener på, men også at det kræver en aktiv indsats og et holdningsskift på samfundsplan i forhold til tolerance og rummelighed,” siger Eva Skafte Jensen.
Vi er der ikke endnu
Den samme udvikling kunne ske med ordene ’perker’ og ’spasser’, mener Michael Ejstrup.
”Men der er vi ikke endnu. Perker er stadig et skældsord, og spasser kan i nogle sammenhænge bruges for sjov, men det er stadig et grimt ord, så man skal være meget forsigtig med, i hvilken sammenhæng man bruger det,” mener han.
Del din mening
Eller login med din email
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
leders
nyheds
podcasts
politiks
portraets
qas
smaas
smaa-samtalers
storys
videos
posts
Ingen resultater