Preben Steen gør status efter et år på medicin
Der er nu gået et år, hvor Preben Steen Nielsen har fået medicin mod sin muskelsvind. Han mærker efter, ser tilbage og gør status

Der er nu gået et år, hvor Preben Steen Nielsen har fået medicin mod sin muskelsvind. Han mærker efter, ser tilbage og gør status

Det er tid til en opdatering!
Tiden flyver, og jeg har nu dagligt taget medicinen Risdiplam i et år. Det er den her rasende dyre medicin mod min muskelsvindstype (SMA2), som jeg har været så heldig at blive godkendt til.
Og hvad har den så betydet for mig?
I starten var fremskridt tydelige, og efter tre måneders tid stagnerede det lidt.
Men det er jo sådan set også okay. For producenten lover heller ikke en forbedring; men mere en bremse på sygdommens udvikling. Og dét i sig selv vil jo være revolutionerende og et mirakel.
Siden jeg var helt lille har jeg nemlig igen og igen hørt fortællingen: “Din situation er som den nu engang er, og herfra bliver det med tiden kun værre”.
Pludselig var der så en række præparater under udvikling, og ved at kvalificere mig i en fysisk test inden opstart, fik jeg så den første dosis medicin tilbage i december sidste år.
Nu gør jeg status, og følgende er forbedringer i min hverdag; erfaret af mig selv, men også hvad hjælpere og folk omkring mig oplever.
· Jeg fryser mindre og kan klare længere tid udenfor. Mit eget bud på dette er bedre blodomløb.
· Jeg taler højere og tydeligere. Det kan skyldes bedre lungekapacitet, hvilket jeg håber at få målt ved mit næste tjek på respirationscentret og be- eller afkræfte.
· Jeg har haft en enkelt ret voldsom lungebetændelse det seneste år, men ellers ikke en eneste influenza, halsbetændelse, forkølelse eller hvad jeg nu ellers ofte plejede at blive ramt af.
Måske mit immunforsvar er styrket?
Det er svært at sige, hvad der skyldes medicinen, og hvad der skyldes andre faktorer. Dels fordi der jo ikke er et facit, og fordi jeg sideløbende er begyndt at supplere med kosttilskud og vitaminer for at give medicinen bedst mulige betingelser.
Men når jeg kigger på det samlede billede..
I 2017 kom et banebrydende præparat på markedet i Danmark, som kunne behandle muskelsvinddiagnosen spinalmuskelatrofi (SMA).
I starten var det kun en meget lille gruppe børn, som fik adgang til medicinen, som kunne bremse udviklingen af muskelsvind.
I flere år kæmpede børn, forældre og voksne for at få adgang til behandlingen, og løbende udvidede Det Danske Medicinråd adgangen.
Den 28. august 2024 godkendte Medicinrådet den medicinske behandling til alle aldergrupper med udgangspunkt i start- og stopkriterier, herunder en fysisk test, som ansøgerne skal bestå.
De sidste mange måneder har jeg kørt valgkamp for fuld hammer, da jeg jo både stillede op til kommunal- og regionsvalget.
Og dét kræver altså noget energi.
Alligevel kom jeg helskindet igennem det og deltog nok i langt mere end størstedelen af mine konkurrenter og kollegaer.
Det kræver regelmæssig søvn, fornuftig kost, opbakning hjemmefra, seje hjælpere, en god balancering med offdage ind imellem – og måske også Risdiplam.
Jeg er i hvert fald dybt taknemmelig for at være tildelt medicinen, og for at være født i Danmark, hvor alt dette er muligt.
Som I ved, har jeg nu fået medicinen mod min muskelsvind i et år. Og i den forbindelse fik jeg i dag målt min lungefunktion.
Lungefunktionen er for mig det mest sigende tal for mit helbred. Jo længere tid, jeg kan holde lungerne gode, jo længere tid holder jeg også respiratoren væk – en bekymring for fremtiden, som de fleste med min diagnose lever med.
Men i dag skulle jeg så testes og have ren besked.
Mine nærmeste har bemærket og italesat den tydelige forbedring, som de oplever; nemlig at jeg taler markant højere og tydeligere.
Og de fik fandme ret!
I al den tid jeg kan huske, har tallet ligget lige omkring 16 procent – og i dag viste gennemsnittet af målingerne hele 23 procent.
Medicinen har altså på et år styrket min lungekapicitet med godt 30 procent.
Det er helt skørt og nærmest surrealistisk!
Tak, fordi du læste med ❤️

Søger du viden om livet med muskelsvind?
Klik ind på muskelsvindfonden.dk
Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
Preben Steen: “Det virker – og ingen skal røre min medicin!
Preben Steen: To måneder på den nye medicin
Preben Steen: Min første dosis medicin
Preben Steen: Tre måneder på den nye medicin
Hvorfor er I med i serien Generation 0?
Guide: Hvordan går man fra celle til pille?
Rasmus – Mit livsbekræftende mirakel takket være tidlig screening
Toårige Josefine slider på sine skosåler
Hun er Danmarks første professor i et felt, hvor mange svar mangler – for hende er det en drivkraft
Jakob Blicher drømmer om at kurere en af de mest gådefulde sygdomme: “Vi finder en behandling mod ALS indenfor 20 år”
Som den første i verden: Jens er med i et stort forskningsforsøg
Håbet om en medicin, der virker
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
kv25s
lyds
nyheds
oplaeste-artiklers
podcasts
politiks
portraets
qas
leders
smaa-samtalers
storys
videos
posts
Ingen resultater