BPA’ens historie

For 40 år siden fik Danmark det som kaldes for "verdens bedste hjælperordning": BPA-ordningen. Hør historien om, hvordan den blev til.

Afspil film

Stagbird Video

Af Frederik Løkkegaard

10. april 2026

Læsetid 2

I år fylder hjælperordningen BPA 40 år.

Det er måske nemt at tage for givet i dag. At man selv bestemmer, hvornår man står op. Hvem man beder om hjælp. Hvad man vil bruge sin dag på. Og ikke mindst hvornår.

Men sådan har det ikke altid været.

BPA-ordningen blev ikke skabt, fordi nogen i systemet syntes, at det var retfærdigt eller en god idé. Den blev skabt, fordi mennesker med handicap selv insisterede på noget andet. På et liv med frihed og retten til at bestemme over sit eget liv. Et liv væk fra at bo på institution.

Det startede i det små med éen mand, der sagde fra. Som ikke ville passe ind i systemet, men ændre det. Fra hans kamp voksede noget frem, som i dag er en helt afgørende del af mange menneskers liv.

Men historien slutter ikke her.

For BPA-ordningen er ikke bare en ordning. Det er en måde at tænke liv, retfærdighed og selvbestemmelse på. Og noget, der stadig skal holdes fast i, hvis man spørger alle handicaporganisationer.

I videoen fortæller vi historien om BPA’en. Om hvor den begyndte, og hvorfor den stadig er værd at kæmpe for.

Hvad er en BPA-ordning?

BPA står for Borgerstyret Personlig Assitance.
Ordningen giver mennesker med omfattende handicap mulighed for selv at ansætte og planlægge deres hjælpere.
Hjælperne kan støtte med alt fra personlig pleje og praktiske opgaver til arbejde, studier og fritid.
Formålet er at sikre, at borgeren kan leve et selvstændigt, værdigt og fleksibelt liv – på lige fod med andre.