Som én af de heldige i systemet: Derfor talte jeg i Genstart om FN’s kritik af Danmark
Muskelsvindfondens formand, Simon Toftgaard Jespersen, rystede lidt, da han takkede ja til at medvirke i DR's nyhedspodcast Genstart.

Muskelsvindfondens formand, Simon Toftgaard Jespersen, rystede lidt, da han takkede ja til at medvirke i DR's nyhedspodcast Genstart.
Forrige fredag fik jeg det opkald, mange i min situation drømmer om. Det var DR og Genstart, der ville høre, om jeg ville deltage i en podcast om FN’s kritik af Danmarks handicapområde.
Selvfølgelig ville jeg det! Genstart er en af mine yndlingspodcasts, som jeg hører næsten hver dag. Så det var ret vildt pludselig at blive inviteret ind i studiet og sidde overfor en af mine helte, Anna Ingrisch. For at være ærlig, så var jeg lidt ‘bange’ for hende, fordi hun er så dygtig. Men hun viste sig at være både sød, skarp og superbehagelig.
Og alligevel, var jeg nervøs for at medvirke. For selvom jeg kæmper for handicapområdet dagligt, er det et felt, mange ikke forstår. Vi er ikke dem, der får mest opmærksomhed. Folk opfatter, at vi koster penge, og vi lyder ofte som om, vi bare brokker os. Jeg forstår godt, hvis folk hellere vil slukke end at risikere den oplevelse.
Men emnet er vigtigt! Og det var derfor, jeg rystede lidt, da jeg takkede ja til at være med.
For hvad nu, hvis jeg ikke kunne leve op til forventningerne? Kunne jeg virkelig repræsentere de mange mennesker, der hver dag kæmper en hård kamp, når jeg selv har været så heldig?
Jeg har nemlig altid fået hjælp. Jeg er et bevis på, at når systemet virker, kan man som menneske med handicap leve et meningsfuldt liv. Jeg har en karriere, en dejlig familie og venner. Jeg skændes næsten aldrig med kommunen – og det er sjældent, du hører den sætning generelt!
Men der sad jeg, i en af Danmarks mest lyttede podcasts, og erklærede, at FN’s kritik af Danmark er berettiget. Samtidig med at jeg selv har alt, hvad jeg kunne ønske mig. Det føltes mærkeligt.
Jeg var enormt beæret over at få lov til at sætte ord på nogle af mine egne oplevelser, men samtidig også ydmyg. For jeg ved, at mine erfaringer på ingen måde kan sammenlignes med mange af de groteske og forfærdelige historier, jeg hører fra både medlemmer af Muskelsvindfonden og mennesker med handicap generelt. Det gør ekstra ondt, når FN kritiserer, hvordan vi behandler de mest sårbare – dem, der ikke engang kan stå op for sig selv. Mennesker på institutioner, der ikke har noget sprog og ingen mulighed for at kæmpe for deres rettigheder. Det er helt forfærdeligt.
Men pointen er klar. Mit liv viser, hvad der kan ske, når man får den nødvendige hjælp. Jeg er ikke et eksempel på systemets succes, fordi det er perfekt. Jeg er et eksempel på, hvorfor det kan betale sig at investere i mennesker med handicap.
Vi beder ikke om mere, end hvad der er nødvendigt. Vi vil bare leve det liv, vi drømmer om – på lige fod med alle andre.
Derfor var Genstart en stor mulighed for mig. For det handler ikke kun om dem, der kæmper. Det handler om at vise, at der er en anden vej. At vi ikke kun overlever, men kan leve.
Simon Toftgaard Jespersen
Formand for Muskelsvindfonden
Del din mening
Eller login med din email
Relateret indhold
Det kunne have været mig til De Paralympiske Lege
Explainer: Danmark til eksamen i handicap
Statsassisteret selvmord er et samfund, der giver op
Når et vægttab gør ondt i røven – bogstaveligt talt
Hører du også, hvad du selv mener?
Sporten der tilpasser sig mennesket – og ikke omvendt
Nu skal regeringen svare på FN’s kritik af handicapområdet
Min pause fra reels – og hvorfor du også skulle prøve det
Danmark til eksamen i handicap: Jeanettes sag er en af dem, der trækker karakteren ned
Min sommer er Grøn
AI og teknologi er min redningsplanke
Forfatter, Ditte Guldbrand: Tilgængelighedsmæssigt er Danmark et u-land
baggrundsartikels
blogs
debats
fjernsyns
fotoreportages
interviews
leders
lyds
nyheds
oplaeste-artiklers
podcasts
politiks
portraets
qas
smaa-samtalers
storys
videos
posts
Ingen resultater